Sådan fik pinsevækkelsen sin egen højskole

Det var nogle få ildsjæle, der for 60 år siden fik etableret pinsevækkelsens højskole i Mariager.

Pinsevennerne blev bl.a. inspireret af, at brødrene i Sverige i 1942 havde købt og omdannet et stort slot til folkehøjskole.

Uafhængige blev enige

Men det var ikke så enkelt for de uafhængige pinsemenigheder at blive enige om et fælles projekt. Det var teologisk og åndeligt meget vigtigt for menighederne ikke at blive underlagt et landsmøde, som ”demokratisk” kunne bestemme over de lokale menigheder, sådan som det var hos Baptisterne og Missionsforbundet. Pinsevennerne ønskede Helligåndens frie inspiration og holdt fast ved, at hver menighed var en selvstyrende enhed.
Apostolerne – som var brudt ud af pinsevækkelsen i 1924 – havde også en landsledelse, men den blev ikke valgt på et landsmøde, men sammensat ud fra de fem tjenester.
Alligevel kunne pinsevennernes ledere sagtens se behovet.Apostolerne havde siden 1939 drevet skole i Kolding i nogle barakker, og var nu også i fuld gang med at opføre en stor trelænget bygning. Og de to pinse-retninger konkurrerede lidt på det tidspunkt.
De uafhængige pinsemenigheder i Danmark mødtes i 1952 til et fælles landsbrødremøde i Elim i København. Her vedtog man – så snart som muligt – at opføre en højskole. Og man udpegede H.P. Rosenvinge, Andreas Endresen, Harald Rich, Villy Svendsen, Villy Hagstrøm og Chr. Eriksen til – sammen med pinsekirken i Aarhus – at gå i gang med projektet. Senere kom andre med.

Hvorfor netop Mariager

Først tænkte man på at lægge skolen i bygningen Broen i Middelfart, hvor man holdt sommerstævner. Også Beder ved Aarhus, Sydsjælland, København Grenå, Randers og Gråsten var på tale.
Men det endte med Mariager, ikke mindst fordi Mariager kommune tilbød en stor grund kvit og frit blot for at få sommerstævnerne og højskolen til kommunen – med alle de økonomiske fordele, det kunne give.
For at fastholde det kongregationalistiske syn med uafhængige menigheder blev højskoleprojektet først tilknyttet Smyrnaforsamlingen i Randers og forstander Harald Rich, som kom til at spille en vigtig rolle.
På møder og landsstævner indsamlede man penge til højskolen, der kostede 875.000 kr. at opføre, og den 22. oktober 1955 kunne man indvie skolen, som blev til stor velsignelse.
I alt har flere end 6.000 personer gennem de 60 år været elever på højskolen og de tre efterskoler.
Faktisk talte Folketingets formand ved indvielsen. Det var nemlig dengang den socialdemokratiske Gustav Pedersen, som var valgt i Mariager, og som også støttede projektet.
Harald Rich blev den første forstander, efter at man havde sendt ham og familien på en inspirations-tur til USA.
Det kan man bl.a. læse om i en bog om Mariager Højskoles 60-års jubilæum, ”Med Gud i centrum”, hvor den kendte radiomand, forfatter og tidligere grundtvigske højskoleforstander Finn Slumstrup har haft adgang til referater fra bestyrelsesmøder gennem alle 60 år samt ført samtaler med forhenværende og nuværende ledere og medarbejdere.