Seminar kun for piger – eller drenge

Event byder på fem seminarer. Tre af dem er for alle, mens to er målrettet hhv piger og drenge.
Pige du er skøn! hedder tilbuddet til pigerne, som ledes af Nanna Forum Dideriksen.
– Hvad ser du, når du ser dig selv i spejlet? Som pige kommer vi nemt til at sige en masse løgne om os selv. Vi gør op med løgnene og prøver at se os selv som de fantastiske piger, Gud har skabt os til at være, hedder det i oplægget.
Porno det kræver kamp er kun for drengene. Michael Nygaard leder seminaret, som beskrives således:
Nærmest alle drenge har haft berøring med porno på den ene eller anden måde, og kampen mod porno er svær at vinde. Til seminaret vil der være et oplæg og mulighed for anonyme spørgsmål.
De andre seminarer handler om, hvordan man taler med sine kristne venner om troen, hvordan man bruger sin tid bedst muligt, og hvordan Gud leder os fx gennem bønnesvar.
Seminarerne foregår lørdag eftermiddag.