Ligklædet i Torino viser aftryk af en korsfæstet mand

Af direktør Flemming Bo Pedersen Foreningen til Udbredelse af Bibelens Arkæologi www.bibel-empiri.dk Email: fbp@aswtech.com
Af direktør Flemming Bo Pedersen
Foreningen til Udbredelse af
Bibelens Arkæologi
www.bibel-empiri.dk
Email: fbp@aswtech.com

Moderne mennesker afviser ofte, at relikvier fra Jesu tid i kirker og klostre skulle være ægte. Men Ligklædet i Torino er noget helt specielt. Her gennemgås dets ufattelige historie og de videnskabelige opdagelser.

Vi vil i denne kronik fortælle om selve ligklædet fra Torino og ansigtsklædet.
Disse to klædestykker har i dag et meget stærkt budskab til en superkritisk generation, som for en stor del totalt afviser Bibelen.

Ligklædets historie

Joseph af Arimatæa køber et linnedklæde, et sindon, som han svøber om Jesu døde krop i den grav, der var tiltænkt ham selv.
Ca. 36 timer senere findes graven tom, “…og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men sammenfoldet på et sted for sig selv.” (Joh. kap.20, v.7)

Ansigtsklædet

Lad os først tage ansigtsklædet (sudarium), som nu befinder sig i Oviedo i Spanien. Det passer identisk med ligklædet i Torino, begge indeholder samme type plantesporer fra Jerusalem, og det har samme blodtype som ligklædet. Der er over 50 sammenfaldende punkter mellem de to stykker klæde.
Ansigtsklædet blev flyttet fra Jerusalem i 614 e. Kr. til Alexandria, videre til Sevilla i Spanien og derfra til Toledo, for til sidst at komme til Oviedo i 718 e. Kr.

I 1898 tog Secondo Pia det første billede af ligklædet. Da han fremkaldte filmen, så han et utydeligt negativbillede af Kristus. Senere har digital teknologi gjort det muligt at skabe et skarpere billede.
I 1898 tog Secondo Pia det første billede af ligklædet. Da han fremkaldte filmen, så han et utydeligt negativbillede af Kristus. Senere har digital teknologi gjort det muligt at skabe et skarpere billede.
Ligklædet

Næste gang vi hører om selve ligklædet er i Edessa. Vi hører, at portrættet af Jesus går under betegnelsen akheiropoietos, ”ikke formet af menneskehænder”.
År 544 genfindes klædet i Edessas bymur og opbevares i de følgende 400 år i Edessas katedral.
I 943 hentes ligklædet til Konstantinopel, hvor det ankommer i 944.
Den sidste beretning om ligklædet i Konstantinopel opbevares på Det Kongelige Bibliotek i København og kommer fra korsfareren Robert de Clari, der studerer det i 1203. Han kender ikke dets skæbne efter byens fald i 1204.

Branden i kapellet

I 1532 udbryder der natten til d. 4. december brand i Chambéry-kapellet i Savoyen, hvor klædet var anbragt. Efter branden påføres ligklædet i 1534 lapper og et støttelagen.
Denne reparation får afgørende betydning for de misvisende kulstof 14-dateringer fra 1988, der daterede ligklædet til mellem 1260-1390 e.Kr..
I 1578 kommer ligklædet til Torino, hvor der i 1694 bygges et specielt kapel til det, hvor det opbevares til skrivende stund i 2015.

Fotografi af røntgen

I 1898 tager Secondo Pia det første billede af ligklædet.
Da han fremkalder filmen, er han ved at tabe glaspladerne på gulvet, da han ser et tydeligt negativbillede af Kristus, mens det fremkaldte billede var meget utydeligt – lysværdierne var byttet om, noget som ikke kan ske i ”virkeligheden”.
I 1978 får en forskergruppe tilladelse til at undersøge ligklædet med den ypperste teknologi.
Den viser, at aftegningen af Kristus hverken er et fotografi, et maleri eller et røntgen-billede.

Uheldig fejldatering – af en reparation

Hvad så med dateringen fra 1988; at ligklædet med 95% nøjagtighed er fra 1260-1390?
De prøver, som kulstof 14-dateringen i 1988 dannede grundlag for, blev taget fra et mørkt yderområde af ligklædet, hvorfra prøven blev afklippet.
Billeder er optaget med farvefiltre i 1978 og afspejler områdets kemiske sammensætning og er kemisk forskelligt fra det øvrige klæde, som er rød-orange.
I 2005 påviser den anerkendte kemiker Raymond Rogers, at området, hvor materialet til kulstof 14-dateringen er taget, ikke har samme kemiske og optiske egenskaber som det øvrige klæde.
Der er desuden iblandet bomuldsfibre i hørren. Disse fund sammenholdes med tidligere observationer.
Konklusionen er: Klædet i prøvetagningsområdet afviger i både struktur og tykkelse fra selve ligklædet.
Dette område af ligklædet viser sig at udgøre en kunstfærdig reparation udført i 1500-tallet.
Derved falder kulstof 14-dateringen fra 1988 til gulvet, forstået på den måde, at man tog prøverne fra reparationsområdet fra 1534, og her passer kulstof-14 tidsangivelsen med 1260-1390, men dateringen siger ikke noget om, hvor gammelt selve hoveddelen af ligklædet er.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ny datering: Fra Kristi tid

Raymond Rogers’ videnskabelige rapport fra 2004 afviser kulstof 14-dateringen fra 1988 og tilsiger et langt ældre klæde. Se link: http://www.shroud.it/ROGERS-3.PDF
Den seneste testning af selve ligklædets fibre er fra 2013.
Den blev foretaget i Italien, hvor fibre fra selve ligklædet blev undersøgt.
I 2014 kommunikerede jeg indgående med professor Guilio Fanti. Det centrale punkt i undersøgelsen er fibrene fra ligklædet, som efter at være undersøgt af professor Giulio Fanti er bekræftet at ligge +/- 400 år omkring år 0.
Undersøgelsen er gennemført med 95% nøjagtighed og gør dermed klædet samtidigt med tidsperioden for Jesu Kristi liv på jorden.
Se: http://shroudofturin.files.wordpress.com/2013/09/aimeta-fanti.pdf
Det gør, samlet set, at man ikke længere kan fæstne lid til kulstof 14-prøverne udført i 1988.

Hvad viser ligklædet?

Naglet til korset: Der er sket en nagling gennem håndleddet, som var den romerske skik. Det blev gjort, fordi selve håndfladen ikke kan holde til trækket og presset ved en korsfæstelse.
Pisket med 120 slag: Der er tydelige slag fra en flagrum, en romersk pisk med jernkugler, samt af et romersk spydsår i siden (Joh. 19:31-37).
Ligklædet fra Torino viser, at den korsfæstede blev slået med 120 slag af denne romerske pisk med jernkugler.
Man kan se fra slagene, at han er pisket af to mænd med forskellig højde.
Det højeste antal slag med en flagrum, som et menneske maximalt kan tåle, er 40, da flere slag medfører døden. Men Han skulle ikke dø her. Hans blod skulle sone et andet sted.

Retsmediciner bekræfter

Dr. Robert Bucklin, tidligere retsmediciner og patolog for Los Angeles County, studerede ligklædet og gav sin professionelle mening:
“Dette er et billede af en 180 centimeter høj mand, 77 kilo, der døde en voldsom død.
Kroppen har stiksår, knivstik og sår i håndleddene i overensstemmelse med en korsfæstelse.
Der er over 100 mærker af piskning, og en punktering af brysthulen i overensstemmelse med en lanse eller et spyd-sår, der går gennem brysthulen og ind i hjertet.
Der er tegn på knæslid efter et fald. En stor nagle blev slået gennem begge fødder.
Det er klart, at personen døde af kvælning og hjertekollaps.”
Blodmærker i hår, fra hoved, skæg og mund er tydelige i ligklædet fra Torino.
Retsmedicinere ser også tydelige spor af, at Kristus selv har båret korset.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Aftrykket er som brændt ind i ligklædet

Aftegningen af Kristi legeme er brændt ind i de allerøverste lag af trådene på ligklædet – 0,03 mm dybt. I et NASA VP-8 relief, lavet af et fotografi af ansigtet i ligklædet, bemærkede forskerne to flade, knap-lignende objekter, som var placeret på øjnene for at holde dem lukket i døden.
I 1979 identificerede den nu afdøde Francis L. Filas bogstaverne ’UCAI’ og et design, der ligner en hyrdestav eller lituus, i mønten over højre anatomiske øje … Disse mønstre matcher en sjælden mønt, en lepton, som er blevet slået i Israel i løbet af Jesu tid og præget af Pontius Pilatus i 29-30 e.Kr.

Information til vor tid

Vi har at gøre med et klæde, som indeholder ufattelige og præcise informationer til vores tid, og som giver os en total anden virkelighedsopfattelse, fordi det bryder de kendte og normalt antagne naturlove.
Det er alt for omfattende også at gå ind i, hvad ligklædet vil os i dag i denne kronik, men det kommer vi ind på i en senere kronik.