Ny sultkatastrofe truer Etiopien

Netop nu oplever Etiopien den værste tørke i over 50 år på grund af El Niño. Der er brug for hurtig hjælp.

Af Bengt Sigvardsson, Malmø
Freelance for Udfordringen.

En ny sultkatastrofe truer Etiopien. Landet er midt i en langvarig tørke, og 10,2 millioner mennesker har akut behov for fødevarehjælp.

Klokken nærmer sig fire om eftermiddagen. Temperaturen begynder at blive behagelig efter endnu en hed dag i den lille by Mones i den sydøstlige del af Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien. Den 28-årige bonde Waldo Brahan sidder på en stenmur og stirrer op på den skyfri blå himmel.
– Hvis der ikke snart kommer regn ved kun Gud, hvad der kommer til at ske. Men hvis der ikke er mad, er der ikke noget liv, siger Waldo.
Etiopien oplever nu den værste tørke i 50 år. Det vækker grimme minder hos byens ældste indbyggere. Den 62-årige enke Maharat Charkos, som bor sammen med sin datter og to børnebørn i et faldefærdigt hus, overlevede sultkatastrofen i Etiopien i 1984-1985, da næsten en million mennesker døde. Nu hjemsøger hungersnøden hende igen.
– Vi drikker beskidt vand fra en flod, spiser mad uden næring og kan ikke tage hånd om hygiejnen. Vi sulter, siger hun. Venter på hjælp.
Tørken betyder, at 10,2 millioner etiopere nu har behov for akut fødevarehjælp. Familien Charkos overlever takket være familiemedlemmer, som giver dem lidt brød fra tid til anden.
– Folk her er generøse, men alle venter på hjælp udefra. Hvordan skal de kunne hjælpe os? spørger Maharat.
Over 80 procent af Etiopiens ca. 98 millioner indbyggere lever af agerbrug, især i mindre skala og ganske traditionelt. Bønderne er afhængige af nedbøren i løbet af landets to årlige regntider. I 2015 kom der kun meget lidt regn under den første – og mindste – regnperiode mellem februar og april.

Høst uden kerner

Regntiden blev efterfulgt af vejrfænomenet El Niño, som var usædvanlig stærk i 2015. I store dele af Etiopien betød det, at regnen udeblev, kom med forsinkelse eller kun var sporadisk i den vigtigste regntid fra juni til september. Under normale forhold sikrer sommerregnen 80-90 procent af fødevareproduktionen. Men tørken er årsag til at høsten er 50-90 procent mindre end normalt i de ramte områder.
– Vi såede hvede, men høstede kun græs. Der fandtes ikke et hvedekorn på stråene, siger Waldo.

18,1 mio. behøver hjælp

Ifølge FNs kontor for samordning af humanitær hjælp, OCHA, har 18.1 millioner etiopere nu brug for mad.

7,9 millioner etiopere, blandt dem bonden Waldo og hustruen, får gennem et nationalt hjælpeprogram mad eller penge udbetalt for deres arbejde i et udviklingsprojekt.

– Men det er ikke nok til, at vi kan spise os mætte, og det er ikke alle, som får hjælp. Kun de mest nødlidende får det, siger Waldo.
Han håber på mere regn i løbet af foråret og sommeren, hvilket dog er højst usikkert. El Niño kan slå til igen. Og selv hvis det regner, mangler Waldo ligesom flertallet af bønderne såsæd. Situationen truer med at udsætte Etiopien for en ond cirkel af fødevaremangel. Waldo overvejer at sælge eller slagte sine kreaturer, en okse og to køer, for at kunne købe såsæd.
– Jeg er ung, har energi og vil arbejde, så jeg kan selv købe såsæd. Jeg skal ikke have det som passiv bistand, helst som løn for arbejde, siger han.

Børn må arbejde mere

De sydlige, østlige og centrale dele af Tigray-regionen er nogle af de mest tørkeramte områder. Landskabet er stenet og bjergrigt. Vejene flankeres af tørre marker, hvor kvæget vandrer rundt med mulerne i jorden for at finde rødder. Næsten alle damme, floder og brønde er udtørrede. Ved en kilde med blot nogle centimeters vand, fylder børn vand i dunke. Kvæget drikker fra den samme kilde. Langs vejen endnu flere børn. Nogle kommer trækkende med æsler belæsset med vanddunke.
13-årige Bri Kyros og hendes to små søste slæber bundter med tørre grene på ryggen.
– Tidligere købte vi brænde og kul til madlavningen. Det har vi ikke råd til længere. Far har ikke kunnet dyrke noget, fordi marken er tør, siger Bri.
Søstrene går i skole om eftermiddagen.
– Men det er svært at få læst lektier, fordi vi må lede efter brænde og vand både før og efter skoletid. Jeg prøver at indhente lekterne om aftenen, siger Bri.
Ifølge flere undersøgelser er op mod tre millioner børn allerede droppet ud af skolen. Nogle fordi de er tvunget på flugt af tørken, andre fordi skolerne har lukket. Mange skal også hjælpe deres familier med at overleve. 10-årige Kibron Kilali fortæller, at han hver dag må gå fem kilometer for at samle brænde.
– Når jeg ikke leder efter brænde, passer jeg vores kvæg, men på grund af tørken er det svært at finde et sted, hvor de kan drikke vand eller æde græs, siger han.
Husdyr i hundredtusindvis er allerede døde, især i det østlige Etiopien, hvor flertallet af befolkningen er kvægbønder.
– Vi har solgt flere af vores dyr for at få penge til mad. Vi har kunnet avle lidt hvede, men det er blevet svært at spise sig mæt hver dag. Jeg er tit sulten, siger 10-årige Goytom Haile.

De små lider mest

25-årige Kalal Behre kommer forbi. Han fortæller, at mange i området lider af underernæring på grund af fødevaremanglen.
– Vi voksne kan dårligt nok klare det. Det er værre for børn under fem år. Mange børn går ned i vægt, siger Kalal.
Ifølge OCHA er der nu 2,1 millioner etiopere, som lider af underernæring, heraf de 400.000 i svær grad. Kalal fortæller, at næsten alle venter på hjælp udefra.
– Hvis der ikke bliver uddelt hjælp, må folk snart til at begynde at flygte til de steder, hvor der findes mad og vand. Mange prøver allerede af rejse illegalt til den arabiske halvø for at arbejde. Jeg har hørt frygtelige historier om etiopere, som er blevet berøvet, kidnappet eller skudt på vejen dertil, siger Kalal.

Frygter folkevandringer

Ifølge den internationale Organisation for Migration (IOM) måtte 218.000 etiopere forlade deres hjem mellem august og december 2015. De fleste måtte flytte på grund af tørken, andre på grund af ødelæggende oversvømmelser forårsaget af kraftig sporadisk regn. I Tigrays største by Mekele sidder Desta Hadera på posten som udviklingschef for den etiopiske Mekane Yesus kirkes udviklingsafdeling DASSC.
– I løbet af februar er der stor fare for, at mange vil begynde at flygte fra tørken til andre områder. Den eneste måde man kan få dem til at blive boende, er ved at få mad hertil, siger Desta.
Mareridt-scenariet er store folkevandringer til de områder, hvor der stadig findes vand. Derved risikerer man at tømme ressourcerne også der – og det kan i yderste instans føre til, at mange mennesker strømmer ind i storbyerne.
Desta fortæller, at regeringen, lokale organisationer og lokalbefolkningen har gjort alt, som står i deres magt for at tage hånd om tørkens konsekvenser. Mange bønder er begyndt at sælge deres kvæg til spotpris.
– Bønderne gør alt for at overleve. De forsøger af skaffe sig forsørgelse ved siden af deres jordbrug. En del af dem transporterer varer mellem forskellige markeder. Andre sender deres børn, især døtrene, til byerne for at finde arbejde, siger han.

Katastrofen kan undgås

Etiopien har forsøgt at udvikle og klimatilpasse jordbruget i løbet af de sidste årtier. Ifølge Verdensbanken øges landets BNP gennemsnitligt med næsten ti procent per år.
Regeringen har sat hurtigt ind med nødhjælp, men i oktober 2015 måtte man ty til verdenssamfundet for at få hjælp. Det totale behov er på 1,4 milliarder dollars i løbet af 2016, hvis man skal forhindre en sultkatastrofe. I midten af februar var mindre end 50 procent kommet ind. Den etiopiske regering har bidraget med størstedelen, over 370 millioner dollars.
– Langt fra alle de 10,2 millioner, som har brug for fødevarer, får denne hjælp. Man må prioritere de mest nødstedte, siger Desta.
Han siger, at det er yderst vigtigt, at folk får mad og rent vand, men også at bønderne får foder til dyrene, såsæd og gødning for at kunne dyrke markerne når – eller hvis – regnen kommer. Trods krisens omfang er den kommet til at stå i skyggen af andre internationale nyheder. Andre kriser stjæler opmærksomheden, ikke mindst flygtningestrømmen til Europa fra Mellemøsten. Desta mener dog, at en sultkatastrofe stadig kan undgås, selv om tiden er ved at rinde ud.
– Hvis der kommer hjælp ind nu – ikke når folk er begyndt at dø. Det vil koste mindre i menneskeliv og penge at give bistand for at forhindre en katastrofe end at gøre det, når den allerede er et faktum, slutter han.