Vil rense kirken for markedsføringssprog

I Norge debatterer man, om kirkerne bør bruge PR-bureauer eller ej.

– Hvorfor skal pr-bureauer lære menigheder at markedsføre konfirmation og dåb? spørger førsteamanuensis ved Universitetet i Oslo. ”Det handler om at tage missionsbefalingen alvorligt”, svarer en kommunikationsansvarlig i Kirkelig fellesråd.

Merete Thomassen, første-amanuensis ved Det praktisk-teologiske seminar ved Universitetet i Oslo mener, at kirken bør holde op med at lade sig præge af markedsføring og nykapitalistisk sprog.
– Jeg har mareridt om en kirke, som panisk griber til markedsretorik og markedsstrategier, som prøver ”at sælge” trosoplæringstiltag og som skal ”markedsføre” dåb og konfirmation. Jeg ønsker ikke en kirke, som prøver at markedsføre sig selv i angst for dalende medlemstal og lavere tilslutning, siger hun.
I 2013 udgav hun bogen «Når dere ber. Om liturgiske språk og utforming av bønner til gudstjenesten». Her kommer hun også ind på markedssproget i kirken. Bogen indeholder en liste, som Thomassen mener er fy-ord i kirkelig sammenhæng. Det er ord som ”robust”, ”rundhåndet”, ”bæredygtig”, og ”proaktiv”.

Frygter ikke PR

Kommunikationsansvarlig i Kirkelig fellesråd i Oslo, Finn Folke Torp, mener derimod, at det er en naturlig udvikling, at også kirken bruger pr-bureauer for at markedsføre sig selv. Faktisk burde kirken gøre endnu mere brug af pr-bureauerne.
– Der er en jungle derude, som kæmper om at få de unges opmærksomhed. Når kirken bruger markedsføring, handler det om at tage missionsbefalingen alvorligt, mener han.
Folke Torp kan dog godt se problemet ved at kirken bruger pr-ord som ”robust”, ”proaktiv” og ”sælge ind”, og at gudstjenester omtales som ”et omsætteligt produkt”.
– Når dåbstallene synker, og kirken har problemer med at kommunikere med folk, så er der ikke mange andre alternativer end markedsføring. Men vi må være bevidste om, hvad vi markedsfører. Det er indholdet i markedsføringen og ikke ordene, som bruges, der er det vigtigste, mener Folke Torp.

Vil rense røverkulen

Merete Thomassen er derimod bange for, at kirken prøver at fremstå så salgbar og populær, at kernebudskabet til sidst forsvinder.
– Det er på tide at vælte bordene, rense røverkulen og finde ud af, hvad vi er kaldet til at gøre. Jeg ønsker mig ikke en kirke, som lejer pr-kompetence for at gøre evangeliet salgbart. Selvfølgelig må vi kommunikere, men det er noget med at bruge dette markedssprog. Denne markedsføringstænkning bryder med det kristne menneskesyn. Vi bliver produkter, som aldrig er gode nok, i stedet for at være mennesker skabt i Guds billede, siger hun.

Kamp om opmærksomhed

Generalsekretær i Norges Kristne råd, Knut Refsdal, nævner, at bl.a. Den katolske kirke har brugt et pr-bureau for at få flere medlemmer.
– Man kan sige, at kirkerne i dag kæmper om opmærksomheden i konkurrence med andre, på måder som ikke var så aktuelle tidligere, fordi kirkens budskab og tjenester var en mere selvfølgelig del af folks liv, siger Refsdal. Han erkender dog, at kirken ikke skal tilpasse sig PR-bureauernes sprog og terminologi.
Det er godt at hente kompetence og impulser fra andre samfundsområder. Det gør kirken fx. også, når det gælder psykoterapi i sjælesorgen, kommunikationsteori i forkyndelsen og organisationsteori i processer med ledelse og styring, forklarer Knut Refsdal.