Hvordan læser vi Bibelen?

Især nye bibellæsere kan med fordel bruge en af de nyere, danske oversættelser. Men alle kan have brug for en nærmere forklaring til nogle af de gamle tekster.

Som mennesker er vi altid på rejse. Livet er ikke en motorvej, men en sti, der snor sig gennem krat og op og ned ad bjerge. Af og til kommer vi til en flod, hvor vi ikke ved, om vi skal vende om, finde en anden vej, bygge en tømmerflåde eller bare svømme over. Det afgørende er ikke, hvordan vejen er, men om vi har en ledestjerne, vi følger. Hvad er målet for vores rejse?

Gud ønsker, at Jesus skal være vores ledestjerne, at vores mål i livet er at komme nærmere ham for hver dag, der går. Bibelen kan hjælpe os til at finde den rette vej, og det samme kan Guds Ånd, Helligånden. Derfor er det vigtigt, at vi læser Bibelen rigtigt og bruger den på rette måde.

Start med en letforståelig, moderne oversættelse

For de mennesker, som ikke er opvokset med Bibelen og det særlige bibelsprog, er det væsentligt at begynde med at læse de første bøger i det Nye Testamente i en moderne, forståelig oversættelse.
Siden 2007 har vi haft to af den slags på dansk: Den nye Aftale (DNA) og Bibelen på Hverdagsdansk (BPH). Biker Bibelen, Street Bible eller Metalbibelen er endnu lettere at gå til for en nybegynder.
På engelsk findes der mange forståelige oversættelser. Lad mig nævne: Living Bible, New Living Translation, Good News Bible, Contemporary English Version og God’s Word. The Message er en amerikansk genfortælling, som kræver et godt kendskab til amerikansk engelsk. (Disse kan f.eks. ses på www.biblegateway.com).
Selv dem, der er opvokset med bibelsproget, kan have gavn af at læse en moderne, forståelig oversættelse, fordi det kan klargøre mange af de bibelske tekster, og det kaster ofte nyt lys over noget, som er kendt.
Mange mennesker tror, at de forstår en tekst, fordi de har hørt den mange gange. Men genkendelse er ikke det samme som forståelse.

Sammenhængen er vigtig

Al kommunikation foregår i en bestemt sammenhæng. Det, vi siger, er som toppen af et isbjerg i forhold til det, vi mener. Hvis ikke vi er klar over, at noget af isbjerget ligger under overfladen, misforstår vi meget tit hinanden.
Nogle mennesker bruger Bibelen på den måde, at de tager en sætning ud af sin sammenhæng og bruger den på en anden måde, end den oprindelig var tænkt. Det er i virkeligheden at gøre vold på teksten og fornærme forfatteren.

”Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft”

Et kendt eksempel er Fil. 4,13: ”Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.” I det øjeblik, sætningen tages ud af sin sammenhæng, bliver ”alt” til noget abstrakt, alt tænkeligt.
Men hvad er sammenhængen? Hvad siger det foregående vers? ”Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel.” (BPH).
For at imødekomme trangen til at tage netop det vers ud af sin sammenhæng, har BPH oversat v. 13 som: ”Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig.” Måske har man derved ødelagt nogle prædikener? Til gengæld har man været tro over for Paulus, som skrev det.

”Riget tages med storm”

Et andet eksempel er Matt. 11,12, som i den autoriserede oversættelse (AO) fra 1948 lyder:
”Og fra Johannes Døbers dage indtil nu tages Himmeriget med storm, og de, der stormer det, river det til sig.”
På dansk betyder det at tage nogen (ofte et publikum) med storm at vække stor og umiddelbar begejstring hos nogen. Det er mennesker, der tages med storm, ikke et abstrakt begreb som Himmeriget. I den autoriserede oversættelse (AO) fra 1992 er det ændret til: ”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig.”
Man kommer til at tænke på en forretning, der har annonceret et kæmpeudsalg, og når de åbner dørene, stormer folk ind og forsøger at rive varerne til sig. En sådan oversættelse får det til at lyde, som om Himmeriget er noget, man kan tilrive sig med magt.
Men hvad fortæller sammenhængen i kapitlet os? Johannes Døber var i fængsel, og han var blevet så modløs af modstanden, at han var begyndt at tvivle på, om Jesus virkelig var den ventede Messias, den store sejrherre, der skulle befri landet.
I versene 16-19 fortæller Jesus, hvordan Johannes Døber af sine modstandere (især farisæerne og de skriftlærde) er blevet skældt ud og afvist som besat, fordi han levede asketisk. Og Jesus selv blev skældt ud og afvist som en fråser og dranker, fordi han gerne spiste et godt måltid og drak vin. Hele sammenhængen taler om modstand og afvisning.
Fra vers 20 irettesætter Jesus indbyggerne i de byer, som har været vidne til hans mirakler. Hvorfor gør han det? Fordi de afviste at tro på ham. Sammenhængen gør det derfor helt klart, at budskabet om Guds Rige har mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs ved at angribe dem, der forkynder det. Herodes satte Johannes i fængsel for at lukke munden på ham, og farisæerne pønsede på en anledning til at få Jesus af vejen. Grundteksten siger da også noget i retning af følgende: ”Himlenes Rige er blevet behandlet voldsomt/voldeligt, og voldelige mennesker søger at fjerne det.”

Romersk tidsregning

Et tredje eksempel er Johs 4,6: ”Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time.”
Visse ting i sammenhængen kan hjælpe os til at forstå, hvornår den sjette time var. Jesus var træt efter en lang dags vandring. Kvinderne kom normalt for at hente vand i de tidlige morgentimer eller sene eftermiddagstimer for at undgå middagsheden. Jesus og disciplene planlagde at overnatte uden for byen, som var fjendtligt indstillet over for jøderne, og disciplene var gået ind i byen for at købe mad.
Alt tyder på, at det var klokken seks om aftenen. Men der er også en anden sammenhæng. I de andre evangelier og i Apostlenes Gerninger ville den ”sjette time” være regnet efter solopgang, som var det normale, og altså betyde kl. 12.
Løsningen på dette problem er simpel nok, og den har været – eller burde være – kendt siden Alfred Edersheim forklarede den rette sammenhæng i 1883. Biskop Skat Rørdam redegør for det i sin oversættelse fra 1886. Johannes bruger i modsætning til de andre evangelier den officielle romerske tidsregning, som svarer til vores nuværende europæiske tradition. Den sjette time er hos Johannes kl. 6.
Det samme gælder Johs 19,14. Jesus var af de jødiske ledere blevet ført hen til Pilatus. De havde i nattens løb holdt møde, og ved daggry blev den officielle dom afsagt: Jesus skulle dø. Derfor ønskede de, at Pilatus skulle lade ham korsfæste.
Grundteksten siger: ”Det var påskens forberedelsesdag. Klokken/timen var omkring seks.”
Ordet for forberedelsesdag er det, vi på dansk kalder fredag. Det var den dag, man forberedte sig til sabbatten. Altså er der tale om påskens fredag eller den fredag, som faldt i påskeugen.
Påskemåltidet var overstået, eftersom det fandt sted torsdag aften, så der er ikke tale om en forberedelsesdag til påsken, som AO siger.
Da Johannes bruger romersk tidsregning, er der tale om kl. 6 om morgenen, ikke kl. 12. (Altså: ingen uoverensstemmelse mellem Johannes og de andre evangelier angående tid).

Sammenhæng, sammenhæng, sammenhæng

Sammenhængen er overordentlig vigtig. Jo mere man kender til Bibelen og Bibelens begrebsverden, jo bedre forstår man de enkelte vers i deres rette sammenhæng. Selv når oversættelsen af et bestemt sted er mere eller mindre uforståelig, kan teksten måske alligevel forstås ud fra ens almene kendskab til Bibelen.
Den kendte sætning: ”Salige er de fattige i ånden” er ikke umiddelbart forståelig, men når man kender sin Bibel, ved man, at ”Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde” (Jak 4,6). At erkende, at man har brug for hjælp på det åndelige område, er nøglen til åndelig visdom.