Jesus kæmper for os i bønnen

Mange frygter for fremtiden. Ja, gruer for dagen i morgen. Frygter sygdommen / døden /adskillelsen.

Vi bekymrer os.
Vi tvivler på, om Gud nu også sørger for os.
Vi tvivler på, om Gud nu også har magten til at hjælpe os og give os det, vi har brug for.
Eller vi siger:
Det er en ond verden, vi lever i. Det er en kold verden, vi lever i, en verden præget af ligegyldighed. Og hvad så?

Vi er givet til Jesus

Da Jesus talte og bad, var det netop også ind en situation, hvor verden var ved at blive ond og kold, for nu ville han blive taget til fange og blive mishandlet.
Jesus vidste, hvad der skulle ske. At han skulle skilles fra disciplene. Det forberedte han dem på, og nu gruede de for adskillelsen.

Hvad siger Jesus der, hvor adskillelsen truer?

Det første Jesus taler med sin himmelske Fader om er:
Disciplene var blevet givet til Jesus. Derfor bad han for dem om, at de måtte blive holdt fast hos Gud.
Gennem dåben og troen er vi også blevet givet til Jesus. Det er den virkelighed, vi lever.
Vi kan være bekymrede. Vi kan grue for fremtiden, for vore liv, men vi er blevet givet til Jesus. Vi hører sammen med Jesus.

Jesus beder for os: Vi bæres af Jesu bøn.

Men der er mere at sige. For Jesus er den store forbeder.

Hvis vi spørger? Hvad gør Jesus nu, så er svaret:
Han beder for os. Han kæmper for os i bøn.
Som Paulus skriver:
Kristus Jesus er død, ja endnu mere, Han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og – går i forbøn for os.

Hvad beder Jesus om?

På sin sidste aften bad Jesus:
”hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig”.
Jesus bad om, at disciplene måtte blive holdt fast ved hans himmelske Fader. Det er det samme, han beder om for os.

Ånden går i forbøn for os

Som nævnt. Vi kan være fulde af bekymringer.
Der kan være så meget, der går os på.
Vi kan føle os magtesløse. Hvad så?
”Du skal be’!”, er der måske nogle velmenende mennesker, der siger til os. Hvis du beder, så får du hjælp.

Jeg tror, at rigtig mange af os kender til det, at det ikke blev til det med bønnen, som vi gerne ville. Vi fandt ikke ro i vort sind. Vi fandt ikke ord. Vi følte os splittede og magtesløse.
Ind i den situation er der nogle gode ord hos Paulus:
Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed.
For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke.
Men Ånden selv gå i forbøn for os med uudsigelige sukke.
Ånden ved, at vi er skrøbelige og ikke har overblik over, hvad vi skal bede om, og hvordan vi skal gøre det.

Med uudsigelige sukke. Dvs. sukke som der ikke kan sættes ord på. Ja, for bøn er ikke kun ord. Det er også alle sukkene, som er henvendt til Gud. Her er det Ånden, der gør det.
Hvordan og hvad vi skal bede om, ved vi ikke, men Ånden kan sukke det for os.

Vi lever i verden med dens lidelser og ondskab, med dens bekymringer og sorger. Men vi er givet til at høre sammen med Jesus, til at have Gud som vores himmelske Fader.
Og Jesu forbøn og Åndens forbøn er der. Må det trøste os.

Vi frygter adskillelsen, sygdommen, døden. Men Jesus beder om, at vi må blive holdt fast hos Gud. Jesus kæmper for os i bønnen.
Det er der trøst i.

Herre Jesus Kristus!
Hjælp os at hvile i, at du beder og kæmper for os.
Amen.

Søndagens tekst: Joh. 17:1-11

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus beder til sin Far
1Derefter så Jesus op mod den mørke nattehimmel og sagde: »Far, nu er tiden inde. Ophøj din Søn, så jeg kan ophøje dig. 2Du har jo givet mig den højeste myndighed over hele menneskeheden, for at jeg kan give evigt liv til alle dem, du har givet mig. 3Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt. 4Jeg har æret dig her på jorden ved at fuldføre den opgave, du gav mig. 5Far, ær du nu mig og før mig tilbage til din herlighed – tilbage til den position, jeg havde hos dig, før verden blev skabt.
6Jeg har åbenbaret, hvem du er, for de mennesker, som du kaldte ud af verden og gav til mig. De var dine, men du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. 7Nu forstår de, at alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra dig, 8for de ord, jeg har fået fra dig, har jeg givet videre til dem, og de har taget imod dem. De ved nu, at jeg er kommet fra dig, og at du har sendt mig.
9Jeg går i forbøn for dem, Far. Jeg går ikke i forbøn for verden, men for dem, som du gav mig, for de tilhører dig. 10Du og jeg har alt tilfælles, og mine disciple har gjort mig ære. 11Nu kommer jeg til dig, for jeg skal ikke være i verden længere, men de skal leve i denne verden. Hellige Far, hold din hånd over dem, som du har givet mig. Beskyt dem med den mægtige kraft, som du gav mig, for at de må blive ét, ligesom vi er ét!