Dialog er ny pseudo-religion

Af Iben Thranholm Cand. teol., journalist og samfundsdebattør
Af Iben Thranholm
Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

Jeg kunne godt ønske, at det var muligt at skrue tiden tilbage til den første pinse og tiden derefter, hvor Paulus og de andre apostle spreder den kristne tro.

De spreder den med forbavsende fart. Taget i betragtning, at de hverken havde fly, biler, telefoner eller internet er det imponerede, at de i løbet få år kommer så langt omkring med evangeliet og får folk til at tro på det. Kommunikationsgangen var breve med kurer, og rejserne var til fods eller med skib. Alligevel formår de at stifte menigheder ikke bare i deres nærområder, men over hele Lilleasien.
De når også meget hurtigt til verdens ende, som var Rom på det tidspunkt. Jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage og lytte til Paulus og hans mænd. Hvad sagde de, og hvordan sagde de det? Hvorfor vandt de så hurtigt frem – til forskel fra i dag, hvor vi har langt bedre kommunikationsmuligheder og kan komme fra den ene ende af verden til den anden på få timer, men har langt sværere ved at udbrede evangeliet. I hvert fald hvad angår vor egen vestlige kultur.

Det kunne være fristende at sige, at det var lettere for apostlene, fordi datidens mennesker generelt var mere troende end nutidens mennesker. Sekularisering lå langt ude i fremtiden. Men læser man om Paulus’ besøg hos athenerne og på Areopagos er der nu meget, der tyder på, at han mødte ligeså meget modstand, som han ville gøre i dag. Athenerne griner af opstandelsen og har mange altre til mange forskellige guder, som Paulus registrerer. Det minder om det moderne religiøse supermarked, hvor opstandelsen heller ikke er den tro, flest flokkes om.

Der er dog forskel på, hvordan apostlene gik til udbredelsen af troen og den måde, vi gør det på i dag. Sidste weekend løb kirkefestivalen ”Himmelske Dage” af stablen i København. Indre by var opdannet til en slags troens markedsplads med telte og optrædener. Selvom den blev et stort tilløbsstykke, og mange sikkert blev klogere på troen, så var det uklart, om initiativet handlede om at gøre folk kristne eller blot at være i dialog og give folk en god oplevelse.
At være i dialog er blevet omdrejningspunkt for mange kirker i dag, men hvor dialogen skal føre hen, er uvist. Det bliver i mange tilfælde bare snak, som slører for sandheden. Dialogen er blevet en nyt dogme i sig selv, en pseudo-religion, der eksisterer parallelt med kristendommen.

Hvis Paulus og apostlene kun havde søgt dialog, ville der ikke have været nogen verdensomspændende kirke i dag. Det er alene Ånden, der får folk til at tro, og ikke menneskelig dialog. Apostlene var blot kanaler for Ånden. Intet mindre og intet mere.