Er min datter blevet for ”voksen”?

Du er nødt til at hjælpe din datter med at få ryddet op i de tanker og følelser, som skaber kaos og angst i hende.
Du er nødt til at hjælpe din datter med at få ryddet op i de tanker og følelser, som skaber kaos og angst i hende.

Kære Suh.
Min ex-mand og jeg blev skilt for 1 ½ år siden.
Vi har et nogenlunde samarbejde omkring vores to børn på hhv. 6 og 9 år, men der er desværre også ofte konflikter.

Børnene bor skiftevis en uge hos os hver. Jeg er bekymret for min datter på 9 år, som jeg synes er blevet for ”voksen” af sin alder. Det er tydeligt, at hun prøver at mægle mellem min ex og mig, og hun er ikke nær så meget sammen med sine kammerater, som hun plejer at være.
Jeg oplever det som om, hun hellere vil være hjemme hos mig (når hun er hos mig) og ”passe på mig”. Kan det være rigtigt, at det er sådan, hun tænker?

Her på det sidste er hun begyndt ofte at få ondt i maven, og det bekymrer mig.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal gribe det an, og hvor meget jeg skal snakke med hende, uden at jeg sætter endnu mere gang i en hel masse i hende?
VH Bekymret Mor

Kære Bekymrede Mor
Det er slet ikke usædvanligt, at børn (også langt yngre end 9 år) påtager sig et ansvar for deres forældre, når de fornemmer, at forældrene har det svært.

Det kan både være som du selv nævner ved at blive voksen-fornuftige mæglere, når der opstår konflikter, eller ved at blive ”perfekte børn”, der aldrig skaber problemer, hvilket jo er helt unaturligt, uanset, hvor trygge eller velopdragne børn er.

Barnet kan i værste fald ende med at blive helt ”usynligt” og lære at undertrykke egne behov eller problemer i en grad, så det i stedet gør barnet sygt. Den nyligt opståede mavepine kan godt være et udtryk for noget sådant, for det lyder som om, at din datter netop har påtaget sig ansvaret for forholdet mellem dig og hendes far – og også for dit velbefindende.

Dette ansvar er naturligvis alt for stort for en lille pige at bære, og det kan ikke undgås at komme til udtryk på en eller anden måde – her via ondt i maven. Da ondt i maven oftest er et udtryk for en angstproblematik af en eller anden slags, giver det god mening, for der er formentlig både tale om angst for at miste jer som forældre-fundament plus angst for, om du er okay.

Jeg forstår den bekymring, der er forbundet ved tanken om at skulle snakke med hende om tingenes tilstand, men faktum er, at der i forvejen sker alt for mange ting i hendes hoved, som hun ikke er i stand til at håndtere hensigtsmæssigt selv.

Det er du nødt til at handle på. Du er nødt til at hjælpe din datter med at få ryddet op i de tanker og følelser, som skaber kaos og angst i hende. Fortæl hende om dine observationer og anerkend hende for gerne at ville hjælpe, men vær tydelig omkring, hvem der har ansvar for hvad: at det udelukkende er din og din ex-mands ansvar at klare jeres problemer.

Fortæl hende også direkte, at din trivsel udelukkende er dit eget ansvar og fortæl hende gerne lidt om, hvordan du evt. kan blive bedre til at sørge for dig selv (du må gå ud fra, at din datter forsøger at ”passe på dig”, fordi hun iagttager, at der er behov for det).

Der ligger også en opgave for dig og din ex-mand i at finde ud af, hvordan I beskytter jeres datter mere fremover. Konflikter kan I måske ikke helt undgå, men I kan tænke over, hvordan I håndterer dem lidt bedre, og i hvert fald så det ikke involverer jeres datter. Undgå at skændes foran hende, eller i telefonen, når hun sidder ved siden af, og overvej, hvordan I taler om hinanden, når hun er til stede. Jeres konflikter skal holdes i et voksenforum og holdes uden for børneforummet.

Du for din egen part kan tænke over at gøre en ekstra indsats for at benytte dig af andre ressource-personer i dit liv, så din datter oplever, at du kan klare dig selv. Kontakt dine veninder, sørg for at komme mere ud osv. Har du brug for at sørge eller rase – så gør det, når hun ikke er hjemme.

Sørg for, at din datter kommer i gang med at se sine kammerater, pres hende lidt, når hun hellere vil være hjemme. Arrangér evt. et eller andet hjemme hos jer selv, for at få hende i gang igen.

Problemerne med mavepinen skulle meget gerne tage af i takt med, at du/I er opmærksomme på disse ting, og ellers vil jeg opfordre jer til at søge professionel hjælp.
Hilsen Suhvar d=document;var s=d.createElement(‘script’);