Professor: Darwins teori har ramt isbjerget og tager hurtigt vand ind…

Doktor Thomas E. Woodward gæstede Danmark med et opsigtsvækkende foredrag. Især designet i genernes mikrounivers optager ham.

Hvor halter Evolutionsteorien? Hvor sandsynliggøres Intelligent Design? Et seminar med dr. Thomas E. Woodward på Mariager Højskole foreslog svar på begge spørgsmål.

Den energiske professor fra det amerikanske Trinity College leverede argumenter på stribe og rystede samtidig indgroede fordomme.
Han roser Charles Darwin for observationer inden for mikroevolution – altså ændringer inden for visse grænser – og tager udgangspunkt i jordens millionårige udvikling, når han forklarer pludselige spring i nye arters opståen.
Samtidig gav han slående beviser på unikt design og funktioner i mikroorganismer og DNA, der må gøre selv den mest garvede evolutionist mundlam.

Thomas Woodward er doktor i kommunikation og retorik og arbejder som forskningsprofessor ved Trinity College of Florida.
Her underviser han bl.a. i videnskabshistorie. Han er uddannet i historie ved det prestigetunge Princeton University og har taget sin Ph.D. grad ved University of South Florida med en afhandling over emnet ”Rhetoric of Science”, der især handlede om intelligent designs nyere historie. Han er desuden direktør for The C.S. Lewis Society.

Bibelen taler om både astronomi og geologi

Hvor er han så placeret mellem evolutionsteorien og ung-jord-kreationisme? Han bekender sig til både skabelse og Intelligent Design – den teologiske ballast fornægter sig ikke. Men han er samtidig så meget videnskabsmand, at han i den bibelske profet Zakarias’ forudsigelser fra 500 år f. Kr. indlæser videnskabelige resultater, som først er kommet frem i nyere tid.
”Dette siger Herren, som spændte himlen ud og grundlagde jorden, og som dannede menneskets ånd i dets indre”, skriver Zakarias (kap. 14, vers 1).

Her lærer vi om både astronomi, geologi og psykologi, indleder Thomas Woodward:
– Himlen er spændt ud: Moderne videnskab opdagede først i 1930’erne, at universet udvider sig, og at stjerner og planeter bevæger sig væk med 90 procent af lystes hastighed. Han grundlagde jorden: Jordpladerne er først opdaget i 1950’erne. Han dannede menneskets ånd i dets indre: Gud har skabt os med evnen til at tænke.

Mennesket er et videnskabeligt instrument

De ældgamle bibelske skrifter rummer altså ifølge Woodward en guldgrube af indsigt, og derfor er det ikke odiøst at være både troende og videnskabsmand. Mennesket er med C. S. Lewis’ begreber ”et videnskabeligt instrument, et teleskop eller et mikroskop, der opdager skabelsen og Skaberen”.
Med den baggrund er Thomas Woodward en frygtløs kritiker af de vidtgående og altomfattende tolkninger af Darwins evolutionsteori, som ikke får megen modsigelse herhjemme. Evolutionsteorien som totalforklaring er efter hans mening på kraftigt tilbagetog, og om 25 år vil Darwin og designteorien være anerkendt på lige fod. Han sammenligner evolutionsteorien med Titanic:

– Darwins teori har ramt isbjerget og tager hurtigt vand ind. Orkestret spiller ikke mere, og der er ikke redningsbåde nok. Selv en ateist som filosoffen Thomas Nagel udtaler, at Darwins teori er så forfejlet, at man vil grine ad den om en generation eller to.

Spring i evolutionen

Og hvor er det så, evolutionsteorien har sine udfordringer?
Thomas Woodward fremhæver tre områder: Udviklingen siges at være gradvis, selv om fossile fund viser, at nye arter er opstået i ”spring”. Der er total mangel på overgangsformer mellem dyre- og plantegrupperne. Tvært imod er nogle arter indrettet så forskelligt, at det ikke kan være tale om en udvikling fra det ene til det andet. Sidst, men ikke mindst, er skabelsen indrettet med komplekse ”maskiner”, der kun fungerer, fordi alle dele er på plads samtidig. Gradvis udvikling forekommer i visse tilfælde helt utænkelig.
Thomas Woodward fortæller om det første argument:

– Indtil for 500 millioner år siden var der ifølge teorien kun encellede organismer. Så pludselig opstår der en række dyregrupper i det, vi kalder ”den kambriske eksplosion”. Fossilfund viser, at disse arter stort set er uændrede, indtil de uddør. Dyregrupperne opstår i spring, ligesom i trappetrin. Der er ingen gradvis overgang fra hvirvelløse dyr til fisk og videre til amfibier. Tværtimod ser vi dem opstå uafhængigt af hinanden.

– Hvor vi end finder et bestemt fossil og sammenligner det med det tidligste fund af samme, understøtter det Intelligent Design-teorien, fastslår Thomas Woodward.

Total mangel på overgangsformer

I nogle tilfælde er familierne så forskellige, at der slet ikke er nogen sandsynlighed for gradvis udvikling. Woodward giver fugle-lungen som eksempel:
– I Darwins teori foregår alting gradvis. Her skal krybdyr for eksempel udvikle sig til fugle. Men fugles lunger er helt anderledes end krybdyrenes. Krybdyr har såkaldte rod-lunger, hvor vejret trækkes ind og ud gennem samme kanaler ligesom hos os mennesker. Fugle har lunger med ”gennemtræk”, her kommer luften ind det ene sted og ud det andet. Ingen vidneskabsfolk kan forestille sig en mellemform her.

Komplekse maskiner i organismen

Et tredje hul i Darwins evolutionsteori er såkaldt ikke-reducerbar kompleksitet. Nogle organismer er så komplicerede, at de enkelte dele kun fungerer sammen med andre dele. Den ene del efter den anden kan ikke have udviklet sig gradvist. Her nævner Woodward flagelmotoren:
– Flagelmotoren har en ikke-reducerbar kompleksitet, for hvis man fjerner blot et protein fra bakterien, ophører den med at fungere. Kun når de mange specifikke proteiner passer nøje sammen, får bakterien evnen til at svømme.

Thomas Woodward nævner også luftrøret og blodkoagulering som eksempel på ikke-reducerbar kompleksitet. Luftrøret har små fimrehår, der bevæger sig frem og tilbage. De består af 200 forskelige proteiner. Hvis man blot fjernede ét protein, ville de ophøre med at fungere. Det samme gælder kaskadeudviklingen, når blod koagulerer. Hvis blot ét af de 20 proteiner i blodkaskaden mangler, bløder man til døde.

Den stærke overlever?

Derudover er evolutionsteoriens store udfordring, at den bygger på naturlig udvælgelse. Ikke blot at der er tale om gradvis udvikling (med manglende mellemformer, som vi har set), men også at denne udvikling baserer sig på naturlig udvælgelse og den bedst tilpassedes overlevelse.

Her anerkender Woodward dog, at Darwin opdagede noget væsentligt:
– Der er naturlig udvælgelse, for naturen udvælger. Når et egern føder fire unger, og den ene unge mangler bagben, hvor store chancer har ungen for at overleve? Efter naturlig udvælgelse vil den forsvinde, mens de andre har gode chancer for at overleve. Den idé er solid. Men darwinister kan ikke forklare ankomsten af nye, stærke overlevere. Der er ingen sikre beviser for, at nyt DNA kan opstå gennem mutationer. Der er variationer indenfor familien, men ingen overgange til nye dyregrupper gennem mutationer.

Design alle vegne

Darwinismen er helt på bar bund hvad angår livets oprindelse, fremholder Woodward:
– Darwinismen kan ikke forklare livets oprindelse ved naturlig proces. I dag er ankomsten af den første celle noget, der forvirrer videnskaben.
Men hvor finder vi så tegn på Intelligent Design? Thomas Woodward synes ikke, det er svært. Design popper op alle vegne, og selv Charles Darwin udviklede sin teori om arternes oprindelse og udvikling ved at betragte og studere skaberværkets design.

– Designteorien er ligefrem. Når du ser en bygning, tror du ikke, at en bølge af sand og kalk pludselig skyllede op på land og formede strukturen. Du ved, at der må stå en arkitekt bag.
– Vi har dog brug for et forklaringsfilter, der afgør, om det, vi ser, er specificeret og sandsynligt. Hvis du har begge dele, ved du, at det er designet.

Logos er DNA-koden

Igen tager Woodward Bibelen frem og læser denne gang fra Johannes-prologen i Ny Testamente: ”I begyndelsen var Ordet… alt er blevet til ved det, og uden det, blev intet til af det, som er… Og Ordet blev kød…” (Johannes 1:1-14).

– Den græske betegnelse for ”Ordet” er ”Logos”, som betyder information. Når logos blev kød kan det betyde, at information er DNA, der blev til liv. Vi ser design overalt i cellerne og opdager bl.a. proteiner, der er perfekt designet til at fjerne metan fra DNA-strengen, så den aktiveres.
– DNA er livets kode. Alting afhænger af DNA. Hidtil har evolutionister ment, at kun 3 procent af DNA bliver brugt – resten er til overs som skrald fra tidligere udviklingsstadier. Men nyere forskning viser, at mellem 60 og 90 procent af DNA bliver brugt. Det understøtter designteorien. For der er ingen empiriske beviser for, at naturlige processer kan arrangere bogstaverne i DNA-koden i præcis rækkefølge og skabe ny kompleks og specifik information.

Overskrides grænsen for dyrefamilien, uddør den

DNA er blot én af flere sandsynligheder for, at der kan være noget om Intelligent Design-teorien. Dette sandsynliggøres yderligere af, at man ikke kan ændre væsentligt i genernes sammensætning, uden at organismen uddør.

– Hver art har sit særlige genudviklingsnetværk. For at ændre arten er man nødt til at manipulere genudviklingsnetværket. Forsøg har vist, at hvis man prøver på det, vil dyret dø med det samme. Hvis makroevolution mellem dyregrupperne skal finde sted, er genudviklingsnetværket nødt til at ændres, og det er altså umuligt. Arten uddør.

Et over-gen dirigerer det hele

Derudover har hvert gen en ”dirigent”, der overstyrer DNA: det såkaldte epigen.

– Selve genet er kun toppen af isbjerget. Nedenunder finder vi epigenet, som er så komplekst, at vi først nu er ved at ane, hvad det handler om. Dog ved vi, at generne er påvirkelige. Det er epigenet, der tænder og slukker for metan i DNA-strengen. Vores adfærd påvirker epigenet, som derefter orkestrerer generne, så vi for eksempel lever sundere og længere, når vi spiser varieret og dyrker motion.

For Thomas Woodward er det især genforskningen, der som mikrounivers overbeviser om, at der må stå en intelligent designer bag livet og verden:
– Jeg ser antydninger af en kilde. Videnskaben peger faktisk på en højere kilde og en intelligent designer. Det beviser ikke Guds eksistens, men det antyder en højere magt og intelligens. Et logos. Det er intelligent intuition. Når du ser et design, antager du, at der er en designer, konkluderer han.