Norsk præst advarer mod shamanisme på festival

Isogaisa-festivalen byder bl.a. på trommerejser, shamanisme og salg af ’Chaga-produkter’, som laves af en svamp, der lever på birketræer. Foto fra websiden.
Isogaisa-festivalen byder bl.a. på trommerejser, shamanisme og salg af ’Chaga-produkter’, som laves af en svamp, der lever på birketræer. Foto fra websiden.

Den samiske Isogaisa-festival har mange okkulte tilbud, mener norske kristne.

– Der findes ikke onde ånder i vor åndeverden, siger arrangørerne af festivalen Isogaisa, efter at præsten i Lavangen har advaret imod den.

Jon Syver Norbye, sognepræst i Lavangen i Nordnorge, advarede sine sognebørn mod shaman-festivalen i byen forrige weekend.
– Jeg er optaget af at vise, at der er en stor forskel mellem shamanisme og kristen tro, siger Norbye til KPK.

Isogaisa-festivalen har været arrangeret i Lavangen i flere år. Her kan man fx opleve en tur til en samisk offerplads, trommerejser, strubesang, foredrag om healing, samiske ritualer og noaidekunsten (samisk shamanisme).
– Som præst har jeg set et ansvar for at sige noget om det, der sker. Arrangementet præsenteres som noget ufarligt, men jeg er bange for, at der er en åndsmagt, som virker med, siger Jon Norbye.

Samisk kultur

Isogaisa er et åbent arrangement for alle husstande i kommunen. Arrangør Ronald Kvernmo siger til KPK, at også kristne personer besøger festivalen.

– I år har vi haft både kristne, muslimer, hinduer, russisk ortodokse, folk fra The Native American Church og mange andre trosretninger på festivalen, siger Kvernmo. Han mener ikke, at festivalen er i konflikt med kirken, men understreger, at samerne selv skal have lov til at udvikle deres kultur.

– Den åndelige del af den samiske kultur er også vigtig at passe på, og det klarer vi selv, siger Kvernmo. Han kalder kirkens kritik en 500 år gammel historie, som handler om en misforståelse af samernes naturforståelse. Han mener også, at de kristne burde glæde sig over, at Isogaisa-festivalen er helt rusfri.

Der kan være onde åndsmagter med på festivalen, mener sognepræst Jon Nordbye.
Der kan være onde åndsmagter med på festivalen, mener sognepræst Jon Nordbye.
Vigtigt at advare

Sognepræsten får derimod støtte fra forkynder og kusntner Annie Schaug. Hun har skrevet bogen ”Åndelig og helt normal” og var selv aktivt med i shamanisme og spiritualisme, før hun mødte Jesus og blev kristen.

– Folk har ikke pejling på, hvad de går til. Der følger megen angst med shamanismen, og man gør sig åndeligt afhængig af at søge de døde. Både kristne og ikke-kristne kan gøre, hvad de vil, men det er vigtigt, at folk får at vide, hvad der er hvad, siger hun.
Schaug advarer selv mod både shamanismen og andre nyreligiøse strømninger.
– Jeg er enig med sognepræsten. De kristne må turde råbe højt om dette, siger hun.

Afgørende forskel

Shamanismen præsenterer sig ikke som en religion, men har klare elementer af et livssyn. Og der er grundlæggende forskelle mellem shamanismen og Bibelens lære, mener Norbye.

Han skrev et indlæg om shamanisme og kristen tro på hjemmesiden ’For Bibel og bekjennelse’ i 2014.
– I Bibelen er der ikke en ubrudt linje mellem os og Gud. Der er sket et syndefald, og verden er ikke længere bare god. Vor længsel efter åndelighed kan ikke alene finde det, vi søger, men Gud kommer til os ved at sende sin søn, siger præsten og henviser til bibelverset: ”Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig”. Det siger Jesus i Bibelen, og det er det, vi tror som kristne, siger præsten.

Kristne på festival

Præsten mener, at der måske også er kristne, som opsøger Isogaisa-festivalen. Nogle er nysgerrige og er måske i et åndeligt grænseland. Det er blandt andet dem, jeg prøver at få i tale. Jeg tror også, at kristne samer reagerer på dette, siger Norbye.
Og Annie Schaug er af samme opfattelse. ”Folk hungrer efter det åndelige og længes efter Gud. Når der er en åndelig festival, kommer folk af nysgerrighed, længsel og uvidenhed. Men det er en synd, og det hindrer gudstroen i mennesket”, siger hun.

Dæmoner

Annie Schaug tror, at folk kan blive fanget i en negativ åndelig dimension gennem shamanistiske trommerejser og ritualer.
– Folk er nysgerrige efter den åndelige dimension, og i begyndelsen kan den fortælle hemmeligheder, for eksempel om deres døde slægtninge. De bliver nysgerrige og føler, at de får trøst og opmuntring for sjælen. Så er det let at blive fanget i en større åndelig dimension, siger hun.

Præsten fortæller, at shamanismen indbyder til en indre rejse, hvor der bruges trommer, meditation og andre virkemidler. Det er et holistisk verdensbillede. De fleste af os vil jo gerne have et godt forhold til naturen, men i shamanismen tillægges naturen selv en guddommelighed, forklarer Norbye.

Annie Schaug tror ikke, at shamanerne – som de selv påstår – er i kontakt med forfædrenes ånder.
– Personligt mener jeg, at de ikke snakker med de døde, men med dæmoner, siger hun.
KPK/Bodil