Steven tjente en formue på New Age – nu vil han afsløre bedraget

For to år siden tjente Steven Bancarz 40.000 dollars om måneden på sin New Age side ’Spirit Science and Meta-physics’. Men nu er han begyndt at afsløre New Age på hjemme-siden ‘Exposing The New Age’.
For to år siden tjente Steven Bancarz 40.000 dollars om måneden på sin New Age side ’Spirit Science and Meta-physics’. Men nu er han begyndt at afsløre New Age på hjemme-siden ‘Exposing The New Age’.

Da livet blev svært, var der ingen hjælp i New Age. Steven Bancarz opdagede, at han var blevet bedraget…

Tidligere New Age-blogger Steven Bancarz tjente en formue på sin webside. Men nu afslører han New Age som et dæmonisk bedrag.

Steven Bancarz fortæller i en spændende video, hvordan troen på Jesus Kristus satte ham fri fra de okkulte bindinger. Siden april er den blevet set over 750.000 gange.

Blev rig via New Age

Den nu 23-årige Steven voksede op i et kristent hjem i Ontario, Canada. Han fortæller i et interview med The Christian Post, at den kristne tro aldrig sagde ham noget. Men på gymnasiet blev han meget hurtigt optaget af de nye spirituelle strømninger.
På kort tid begyndte han selv at praktisere det okkulte og startede den nu nedlagte hjemmeside Spirit Science and Metaphysics. Denne side gav ham en indtægt på 40.000 dollars om måneden.

Begyndte med aliens

Det hele startede, da Steven så programmet Ancient Aliens på The History Channel. Her siges det, at myter og fabler fra oldtiden i virkeligheden handler om besøg af rumvæsener, som oldtidsmennesker så begyndte at kalde guder, forklarer Steven.

I gymnasietiden begyndte han at undersøge emnet grundigt. Men man kan ikke studere rumvæsener uden at komme ind i andre New Age-relaterede emner om fx bevidstheden og oldtidens visdom. Steven blev hurtigt meget optaget af filosoffer, som kunne forbinde videnskab med okkultisme.

s11_steven-bancarz-website-exposing-the-new-age– Det fik mig til at føle, at jeg kunne udleve denne spiritualitet gennem en accepteret videnskabelig metode. Det gav mere mening for mig holistisk end nogen af verdens religioner, siger han.

Steven skabte sig en platform på Facebook, hvor han skrev artikler om New Age spiritualitet. Han fik hurtigt mange læsere, og folk opfordrede ham til at starte en hjemmeside. Det gjorde han så i januar 2014 – og derefter strømmede pengene ind. Den 21-årige købte en sportsvogn og et hus – og spiste dyr økologisk mad.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jesus greb ind

Men der skete en række svære ting. Stevens kom bl.a. til at såre en person, som han elskede højt, og han blev klar over, at hans religion og meditation ikke havde gjort noget godt. Alt det, han troede, at han vidste om mennesker, Gud og forholdet til andre viste sig at være falsk og ubrugeligt.

– Jeg var et totalt vrag. Jeg var slave af mine psykologiske programmer, siger han.
I desperation kastede han sig på knæ og råbte til Gud.
– Al min styrke var væk, og jeg sagde: ”Ok, så er det slut. Nu holder jeg op med at lege julelege, Gud. Jeg vil bare have dig. Jesus, jeg vil have dig helt”, husker Steven.

Mens han lå der på gulvet kom svaret fra den levende Gud, og Steven følte en overnaturlig fred. Det overgik alt, hvad han før havde oplevet, og fyldte ham med hele Guds kærlighed og tilgivelse.
Herefter lukkede han sin New Age hjemmeside, som han havde tjent så meget på. Han solgte også sit hus og gjorde det klart for folk, at han nu forkastede sin tidligere religiøsitet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Sat fri fra onde ånder

Steven følte sig ledt til en lokal pinsekirke, hvor en ældre kristen bad for ham og hjalp ham med at komme fri.
Han måtte bryde enhver forbindelse med alle de okkulte filosofier i New Age. Han følte sig svimmel, havde svært ved at trække vejret og var ved at besvime, når de onde ånder forlod ham.
På et tidspunkt følte han sig lammet fra albuerne ned mod hænderne. Han blev nu klar over, at han havde været helt gennemtrængt af det farlige mørke.

Mange bliver bedraget

På spørgsmålet hvorfor selv troende kristne i Vesten afviser eksistensen af de åndelige fænomener, svarer Steven:
– Kristendommen er blevet forkyndt eller praktiseret forkert. Mange mennesker kender ikke den tredje person i Tre-enigheden. De siger: ’Hvad er Helligånden?’ Der findes en ekstra dimension, som har at gøre med Helligåndens tjeneste, og jeg tror, at den verdslige kultur har haft held til at trække et slør for ansigtet af mennesker for at udvande kristendommen til kun at være et religiøst system. I virkeligheden handler det om at have med den levende Gud at gøre.

Afslører ånderne

– Mange åndeligt sultne og tørstige mennesker bliver draget til falske ånder og lærdomme, når de søger efter noget mere.
Men den gode nyhed er, at Helligånden er den ægte vare. Og det, som fjenden ville ødelægge gennem det nyreligiøse, er Gud nu ved at bruge til gavn for sit rige, forklarer Steven.

Steven bruger nu det, han har lært under filosofi-studierne. Også hans kritiske tilgang til tingene og hans dyrtkøbte erfaringer bruger han til at afsløre bedraget og forskellige typer hedensk spiritualitet, som man fx møder det i Oprah Winfreys ’Super Soul Sunday’ programmer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Den objektive standard

– Gud har givet mig gaven til at bedømme ånder, så jeg kan se, hvilke ånder, der ikke er fra Gud. Han lærer mig, hvordan jeg bedst kan afsløre dem.

Dem der kalder sig kristne og samtidig er involveret i den nye spiritualitet eller andet, der kun er for de indviede, skal huske på, at der findes en objektiv standard for at vurdere, om disse ting er rigtige eller ej: Den standard er de ord, som Jesus Kristus selv eller hans apostle har sagt.
– Indtil guruen Deepak Chopra eller nogen af de 13 Dalai Lamas genopstår fra de døde, vil Jesus Kristus være den eneste autoritet over det, der har med livet efter døden at gøre.
Han er den, der ved, hvordan vi kan leve et sundt åndeligt liv. Han har sandhedens nøgler. Ham har Gud selv sat sit segl på, da han opstod fra graven.

Vi skal ikke stole på vores egen forstand, men på Herren, og se alt i lyset af Bibelen, fastslår Steven.

Vi kan møde Gud

– Når vi møder Helligåndens levende, åndende nærvær, bliver alt forandret. Og jeg vil opmuntre folk til at kæmpe for det. De må søge Gud som den, han virkelig er og søge Jesus som den, han er – ikke som den, vi gerne vil have ham til at være.

Han lover i Bibelen, at i det øjeblik vi gør det, vil han åbenbare sig for os… Man behøver ikke en bestemt grad af intelligens, eller være på et bestemt stadie af bevidsthed, eller have en bestemt kundskab. Det eneste, du behøver, er et hjerte, der længes efter Guds virkelighed. Jesus er den ægte vare, forklarer Steven.

Hans nye hjemmeside, Exposing the New Age, er et kristent apologetisk ressource-center, hvis formål det er at afsløre i New Age og andre okkulte fænomener – og at pege på, hvem Jesus Kristus virkelig er.

Se videoen her: