Johannes – året rundt

Denne bog er dels en slags udslag af dårlig samvittighed, dels en rejse i åndelig selvdisciplin.

Som så mange andre har forfatteren oplevet det som ét af sit livs grundvilkår, at der er så forfærdelig mange ting, det moderne menneske lige formodes at skulle stilling til. Arbejdet skal passes. Familien skal passes. Forholdet til Gud skal passes. Nogle gange glider de åndelige ting lidt i baggrunden. Det burde ikke være sådan, men det bliver det let.

Forfatteren bekender kulør i mere end én henseende: Han erkender dels sin helt private, karaktermæssige uformåenhed og dels sit undertiden mangelfulde bibelstudium; med denne bog prøver han at få bugt med sin tilbøjelighed til åndelige overspringshandlinger.

Samtidig er bogen en åben invitation til at gå i en (næsten) ganske almindelig mands læse-fodspor og måske styrke sine egne. Det er en bog, hvor Johannes Evangeliet gøres til et projekt, ca. ét vers om dagen skal der læses, konsumeres og kommenteres. Det er en interessant indgangsvinkel, men risikoen for, at det også kommer til at betyde, at læseren kan få fornemmelsen af at løbe ét langt skema igennem, er afgjort til stede.

Det er en risiko, som forfatteren selv er bevidst omkring. Thomas Teglgaard er rigtig meget ordrig i denne bog, og undertiden også FOR meget, som når han et sted (side 200) kommer til at definere jødedommen som ”kristendommen tømt for indhold” – en ganske meningsløs karakteristik, der skulle forudsætte, at kristendommen var den ældste af de to religioner. Hvad den som bekendt ikke er.
Jeg skal gerne sende bogen ud i verden og ønske den bedst mulig fremgang. Men en lidt mindre grad af snakkesalighed og lidt større stringens havde kun givet bogen yderligere vinger.

Thomas Teglgaard:
”JOHN – Et år med
Johannesevangeliet”
366 sider • 300 kr. • Lohse