Et lille bitte ord

Steen Jensen
Steen Jensen

Tak er et lille bitte ord. Men med stor kraft. Det føles godt at sige tak. At udvise taknemmelighed. Tak for mad! Tak for din hjælp! Tak for dig!

Men når det nogle gange kan være svært at få ordet sagt, kan det bl.a. skyldes, at ordet blotter noget i os. En sårbarhed. En afhængighed. En følelse af, at vi skylder nogen noget, og det kan være svært i en tid, hvor vi mere og mere bliver vores egen lykkes smed.

Franskmændene siger merci, når de takker for noget, og ordet har sin oprindelse i latin og i betydningen nåde eller barmhjertighed.
Tak er vores måde at udtrykke taknemmelighed over den andens nåde eller barmhjertighed – i kristen sammenhæng overfor Gud.

Her i november fejrer amerikanerne Thanksgiving, hvor familier traditionen tro samles og spiser kalkun, ofte med tilbehør bestående af søde kartofler og tranebær og med græskartærte til dessert.

I sin oprindelse er den amerikanske taksigelsesfest en tak til Gud for god høst. I dag er Thanksgiving mere en sekulariseret fridag, hvor familier samles omkring stegt kalkun, fodbold i fjernsynet og shopping dagen efter på Black Friday, som også er fridag for mange, og som er gået hen og blevet den største shoppingdag i året.

Høstfester kender vi både fra kristendommen (herhjemme fejrer vi jo høstgudstjenester) og fra jødedommen og fra andre religioner, hvor takken for en god høst rettes mod noget guddommeligt eller en guddom.

Der er altså et menneskeligt fællestræk, hvor trangen til at sende takken afsted til en højere magt er stor på tværs af religionsforskelle. Behovet i os er selvfølgelig indskrevet i vores sjæle af Gud.

Bibelen fortæller om det og tager det som noget selvfølgeligt, at vi takker Ham. Ateister har svært ved at forstå, at det kristeligt set er en velsignelse, ikke en tung pligt, at vi har den mulighed for at takke Ham.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I vores mere og mere sekulariserede eller afkristnede samfund forsvinder behovet for at takke ikke, blot fordi vi fjerner religionen fra det offentlige rum, eller fordi vi er blevet lidt søvngængeragtige i forhold til det med tro og Gud.

Vi takker stadig hinanden hele tiden. Oscar-vinderen takker alle lige fra filmselskabet til svigermor, og vi andre – mange af os – siger tak for mad, tak for hjælpen, tak for gaven osv.

Det er alt sammen godt – og gerne mere dagligdags tak, tak! – for ellers ender livet med at visne, bliver trist og gråt. At holde på sin ret, eller at regne sig selv for sit livs lykkes smed, kan umuligt være en velsignelse for nogen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



At være sit livs egen konge må være helvede på jord.