Tilgiv mig – ellers har vi ingen fremtid

– En historie om tilgivelsens kraft.

Vores søns klasselærerinde mødte en gammel elev, Jakob, der lige var kommet hjem fra sine studier i New York, U.S.A.

De står på gaden og Jakob fortæller hende begejstret, at han fik lov til at tage med en studiekammerat til Sierra Leone, hvor kammeraten kom fra. Han var med til noget så hjerteskærende:
Efter borgerkrigen i Sierra Leone er der meget nød, vrede og mange sår. Mange kan ikke sove om natten pga. mareridt over de ting, de har set eller har været med til.

For at bearbejde alle disse ting har kammeratens lokalsamfund fundet på at samles en gang om ugen for at fortælle alle disse historier rundt om aftenens bål. Et eller andet sted skulle disse ting kunne siges og blive mødt med lyttende øre, medfølelse og tilgivelse.

En sand beretning om tilgivelse

Jakob var med til én af disse aftener, som efterhånden var blevet kendt i området, og mange af de omkringliggende byer kom og deltog. Han fortæller følgende:

”Én af de mange, der rejste sig den aften, var en kvinde, der fortalte om sine mareridt om natten. Hun drømmer om den eftermiddag, hvor mænd stormede ind i byen og hev hende, hendes mand og søn ud på vejen. Alt gik så stærkt, men hun husker den høje soldat, der sigtede på dem, og hvordan hendes mand med sønnen på armen kastede sig foran hende, for at beskytte hende. Da soldaten skyder, blev manden og sønnen dræbt og falder ind i hendes arme. Det forfærdelige syn, som jeg ikke vil beskrive i detaljer, vil ikke slippe hendes drømme.

Kvinden begynder at græde, og der er stille rundt om bålet. Pludselig rejser en mand sig op. Han går langsom hen til hende. Sikkert er han mindst et hoved højere end hende og da han når hen til hende, knæler han og siger: ”Det er mig, du fortæller om! Det var mig, der dræbte din mand og dit barn!” Han begynder at hulke og har svært ved at fatte sig, før han tager ordet igen: ”Siden den dag har jeg ikke haft en aften, hvor jeg ikke har tænkt på disse sekunder. Jeg er så ulykkelig over det og vil bede dig: TILGIV MIG”.

Der blev helt stille, og alle så på kvinden.

Hun så ned til ham, lagde under tårer sine hænder på hans skuldre og sagde: ”Ja, jeg tilgiver dig – ellers har vi ingen fremtid!”

Fodbold som forsoningsredskab

Mens Jakob fortæller dette, får klasselærerinden idéen, at hendes datters teatergruppe skulle høre denne historie for evt. at lave et teaterstykke og samle penge ind til det projekt, Jakob er ved at starte op, som følge af det andet, der har gjort indtryk på ham:

Børnene i den by elskede at spille fodbold. Det gør Jakob også. Men de spillede med en bold, lavet af sammenkrøllede plastikposer. Jakob kørte til den næste storby for at købe nogle rigtige bolde, og han troede ikke sine øjne, da han kom tilbage: ikke bare de små drenge vil spille, men nærmest hele byen samlede sig og begyndte med en begejstring uden lige at spille med hinanden – mod hinanden. De inviterede de omkringliggende småbysamfund og spillede mod hinanden, og den uge endte med turneringer, som Jakob var med til at styre.

Alt dette gjorde, at Jakob i dag har en organisation, der bruger fodbold til at forene og udvikle samfund splittet af krig, konflikt og katastrofe (se www.play31.dk).

I øvrigt fangede teatergruppen historien og opførte et fantastisk stykke i Frikirken i Humlebæk, som blev set af mere end 500 mennesker, imens de også samlede ind til ”Play31”.

Hvem skal du tilgive?

Som en interaktiv sekvens i stykket fik alle tilskuere en konvolut ved indgangen, som de skulle vente med at åbne til et bestemt tidspunkt. Det var så lige efter kvinden sagde den nævnte sætning. I konvolutten lå et lille stykke papir, hvor der stod: Er der én i din bekendtskabskreds, der har brug for din tilgivelse? Vil du tilgive?

De unge i teatergruppen har selv fundet på det. Mens de øvede stykket (i kirkens lokaler) og gik mere og mere ind i rollerne og indholdet, kunne de mærke tilgivelsens kraft, praktiserede det selv og ønskede, at alle andre også ville opleve det.

Mit håb er, at denne historie formidler håndgribeligt, hvad Jesus sagde i forlængelse af saligprisningerne i Lukas 6.27-36. Med dette afsnit ønsker jeg dig Guds rige velsignelse over din brug af tilgivelse:

Om fjendekærlighed

Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.
Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer.
Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til.
Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med.
Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage.
Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.
Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af.
Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen.
Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde.
Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.

Ugens prædiken findes også på netkirken.dk

Søndagens tekst: Matt 5,1-12

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

1 Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2 og han begyndte at undervise dem:

Sand lykke
3 »Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud – for de skal få del i Guds rige. 4 Velsignede er de, der sørger over situationen 4 – for de skal blive trøstet. 5 Velsignede er de ydmyge – for de skal få landet 5 i eje. 6 Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed – for de skal få slukket deres tørst. 7 Velsignede er de barmhjertige – for de skal mødes med barmhjertighed. 8 Velsignede er de rene af hjertet – for de skal få lov at se Gud. 9 Velsignede er de, der stifter fred – for de skal kaldes børn af Gud. 10 Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje – for de skal få del i Guds rige. 11 Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12 Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.