Selv kristne gider ikke folkekirken

Det er svært for folkekirken at ramme målgruppen. End ikke dem, som engagerer sig i folkekirken, når der er valg til menighedsråd, gider troppe op i kirken om søndagenDet er bare tørre tal. De er resultatet af en undersøgelse blandt dem, der stemte til menighedsrådsvalgene sidste år. 26 pct. af dem dukker aldrig eller næsten aldrig op i kirken. 43 pct. kigger forbi ved jul, påske og pinse, kirkens højtider. Tilbage er der en tredjedel, som jævnligt kommer i kirken. Det er Landsforeningen af Menighedsråd, som står bag undersøgelsen.
Sognepræst i Snejbjerg ved Herning og formand for Indre Mission, Christian Poulsen, er ikke overrasket over resultatet:
– Alle kirkeordninger har gode sider og dårlige sider. Og det her er en af de dårlige.
Kirkeminister Bertel Haarder (V) mener derimod ikke, at problemet er så frygtelig stort:
– Man skal ikke fortvivle. Det er da bedre at være kulturkristen end at vende kirken ryggen. Men alle omkring folkekirken bør tage bestik af den folkelige situation, siger han til Berlingske Tidende.

Reformation af rammer

Bjørn Ellerbek, sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Vejle, arbejder selv med fornyelse af gudstjenesten:
– Gudstjenesten skal have et forståeligt sprog. Når der er dåb, kommer der nogle mennesker, som ikke normalt kommer. Og hvis de får en god oplevelse, vil de sikkert gerne komme igen.
Men sognepræsten understreger, at der bør ske flere omvæltninger, selvom det tager lang tid:
– Der skal være plads til mere tidssvarende, rytmisk musik i stedet for traditionel orgelmusik. Gudstjenesten skal også være menighedens gudstjeneste. I dag kan kirkens ansatte holde gudstjeneste alene, og menigheden kan lige så godt blive væk.
Christian Poulsens bud på en løsning er ligeledes at arbejde med rammerne:
– Vi skal gøre budskabet relevant og sandt. Det har at gøre med den måde at være kirke på og at forkynde ind i tiden.
Undersøgelsen viser også, at kun 41 pct. kan tilslutte sig grundlaget i folkekirken, det evangelisk lutherske. Men Christian Poulsen mener ikke, at man skal ændre på grundlaget for at gøre kirkens budskab mere relevant:
– I det lange løb ville man gøre kirken utroværdig, hvis man ændrede grundlaget, fastslår han.