Kenyansk præst kæmper mod kvinde-omskæring

Nogle bliver skræmt til tavshed pga. trusler om forbandelser, men kirken lader sig ikke skræmme, siger pastor
Stephen Tipatet fra Kenya.

Pastor Stephen Lenku Tipatet bruger Bibelen – både når han bekæmper omskæring af kvinder, og når han forkynder evangeliet på stepperne i Kajiado County.

Masaierne i det sydlige Kenya og det nordlige Tanzania fastholder nemlig deres traditionelle levevis, inklusive female genital mutilation, FGM.
Mandag den 6. februar – på FNs International Day of Zero Tolerance for Female Genital Mutilation – besøgte pastor Tipatet et kvindehjem sammen med fire andre præster og talte de med de fem piger, som bor på stedet.
Som præst for The Presbyterian Outreach Mission Church har Tipatet ofte henvist præster til de hemmelige skjulesteder, hvor piger gemmer sig efter at have flygtet for at undgå FGM.
– Pigerne blev reddet under sidste skoleferie. Vi gik derhen for at fortælle dem, at de har en fremtid, og at de skal holde fast ved deres drømme, fortæller pastor Tipatet.

Traditionelt overgangsritual for unge piger

FGM er en smertefuld operation, hvor kvindelige omskærelses-eksperter med knive, barberblade eller sakse fjerner kønslæberne og/eller klitoris som et overgangsritual for piger mellem 9 og 18 år.
Kenya forbød FGM i 2011, men handlingen foregår stadig i det skjulte både blandt kristne og muslimer, selv om den hverken er påbudt i Bibelen eller Koranen.

Somalia har den højeste rate af FGM i Afrika, idet hele 98 procent af kvinder mellem 19 og 49 er omskåret. Næsten 70 procent af kvinderne i Etiopien og Sudan er omskåret, og WHO anslår, at over 200 millioner af verdens kvinder og piger har været udsat for FGM.
Med både landets lov, Bibelen, kirkerne og nogen støtte fra regeringen bliver der nu holdt store kampagner og oprettet centre for de piger, der er flygtet. De bliver dog ofte afvist af deres familie og lokalsamfundet for deres ulydighed. En af pigerne er Joyce Mila, der flygtede hjemmefra for fem år siden.

– De mente jo nok, at det var det rigtige tidspunkt til at skære i mig, siger Joyce Mila om de ældste i området. ”Da de prøvede at tvinge mig, sagde jeg det til mine lærere og flygtede. Til sidst endte jeg på kvindecenteret, hvor jeg har færdiggjort min studentereksamen.”
Joyce Mila læser nu til sygeplejerske i Nakuru vest for Nairobi og afviser tanken om, at FGM gør en kvinde mere værdifuld.
– Når jeg kommer hjem, er der nogle, der håner mig, fordi de ved, at jeg har afvist proceduren. Andre byder mig velkommen. Jeg er ligeglad med hånen, for jeg er sikker på, at jeg har valgt rigtigt, siger Joyce Mila. Hun er nu ved hjælp af kvindehjemmet og nogle kirkeledere blevet forsonet med sin familie.

FGM og barnebrude

I Maasailand opfatter mange både FGM og tidligt ægteskab som vigtige traditioner. For bare tre år siden samlede en demonstration til fordel for FGM over 1000 kvinder i Kajiado County. Det prøver kirkerne nu at ændre.
Sammen med over 300 præster i Kajiado East Pastors Association prøver pastor Tipatet at undervise befolkningen om farerne ved FGM og tidlige ægteskaber.

– Vi udfordrer dem mht. omskærelse af piger. Vi fortæller folk, at det ikke er bibelsk, siger han.
Men der har været skuffelser undervejs:
Nogle familier kæmper imod og truer med at nedkalde traditionelle forbandelser over dem, der forstyrrer eller taler imod deres FGM-ceremonier.
– Det har afskrækket nogle lokale kampagneledere og traditionelle ledere, men kirken lader sig ikke skræmme, siger Tipatet. ”Vi gør også gode fremskridt, selv om det er svært at nå ind i nogle områder.”

Kvindehjemmet The Tasaru Rescue Center ved byen Narok holder forsoningsmøder ved hjælp af kirken og landsbyens ældste. Pigerne får både tryghed, rådgivning og kontakt med skolerne i området. Samtidig arbejder teamet med en oplysningskampagne, rettet mod forældrene, om FGMs skadevirkninger.
For nylig har man foreslået et alternativt ritual, som sikrer, at pigerne får seksualundervisning samt lærer om ægteskab og familieliv. Dette alternative ritual er helt uden kirurgiske indgreb af nogen art, skriver Fredrick Nzwili for RNS i Nairobi.


Artiklen fortsætter efter annoncen: