Kulturdebat med kant

Henrik Jensen er debattør først, historiker næst. Jeg siger det en anelse udfordrende, men føler mig sikker på tilgivelse for udsagnet.

Der ligger naturligvis ikke heri nogen minimering af forfatterens faglighed – alene en antydning af det både voldsomme og smittende engagement, han lægger for dagen.

Det er et nu snart mange år aktuelt spørgsmål, der her tages op med pincetten og ind under luppen. Det er næppe tilfældigt, at forfatteren bruger genre-betegnelsen ’essay’ om bogen; ordet angiver i sin oprindelse en venlig, måske lidt slentrende tekst, der skal ses som et ’forsøg’ på at indkredse en given problematik.

Her er det den i disse dage så højt besungne fædrelandskærlighed, som alle synes at gå ind for og kræve patent på – det er ”en diffus og konfus nation, men den er min,” skriver forfatteren. Derfor må han også ’prøve’ sig frem, og rejsen bliver lang, udsigten vid, porten høj: rock-musikeren Peter A. G. Nielsen, Aksel Sandemoses jante-lov og forfatteren Erik Aalbæk Jensen er blot nogle få af de koryfæer, Henrik Jensen drager ind i sin fold.

Vi er Grundtvigs børn, men også Indre Mission er en del af den sjæl, vi bærer rundt på. Folkekirkens rimeligt solide udmeldelsestal skyldes måske dens fokusering på sig selv som terapeutisk institution. Her kan alle komme, som de er! Men hvis alt er lige godt, er alt også lige meget. Der er umuligt at sige det mere rammende.

Men alt kommer ikke ud på ét. Forfatteren henviser til en anden skarp samfunds-debattør, der ikke længere er hos os: Villy Sørensen, der så dannelse som en insisteren på at engagere sig i ’det fælles’. Det sted, hvorfra vor verden går. Og det er måske ikke bare indvandrerne, der skal assimilere sig. Vi skal også gribe i egen barm. – Tænk lige over det (som alt andet i dette glimrende debatoplæg).

Henrik Jensen: ”Derfra vores verden går – et essay om fædrelandskærlighed.” • 214 sider • 250 kr. • Kristeligt Dagblads Forlag