På lærredet får ord liv
Som kunstner og virksomhedskonsulent lever Karsten Auerbach af at male både ord og følelser – visioner og konflikterKarsten Auerbach er i gang med at male. Ikke i et skummelt atelier, men fremme i scenelyset på et kristent stævne.
På platformen står David Cole fra New Zealand og taler. Han læser fra Esajas 60: Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig. Folkeslag skal komme til dit lys, og konger til din stråleglans.
Jeg elsker den tekst. Men det har været en lang varm dag. Solen har skinnet, og vi er på camping, så jeg er ærlig talt træt. Ordene glider lidt i baggrunden.
Jeg kommer til at tænke på ting, der skal ordnes, men netop som jeg begynder at glide væk, kommer jeg til at se Karsten Auerbach. Han står i et hjørne af platformen og maler. Han maler lys. Fantastisk lys. Det er fuldt af farver, men i midten kan man ane kilden klart, hvidt, strålende lys.
Imens fortsætter David Cole sin undervisning. Jeg bliver pludselig lidt interesseret. Karsten Auerbach maler faktisk det, vi hører. Jeg føler mig pludselig meget vågen. Min opmærksomhed fanges i det spændende spil mellem taler og kunstner, og mens ordene lyder ud af højttaleren, tager mennesker og lys form på lærredet.
Bagefter er jeg helt opstemt. Det var en smuk oplevelse, så jeg snakker om det til alle, jeg møder. Jamen, sådan har det da været i flere år, siger de enstemmigt. Så for at stille min nysgerrighed står jeg få timer senere klar for at fange Karsten Auerbach for at høre, hvorfor han tilbringer sin sommerferie med at male prædikener på Ungdom Med Opgaves sommerlejr i Fjellerup.
– Reklamefolk ved jo alt om det her, forklarer han, da vi endelig sidder på en skyggefuld plet med en kop kaffe:
– De er slet ikke i tvivl om, at billeder taler. Men hvornår gør de det? Det er noget, jeg har arbejdet med i mange år. Da jeg i sin tid læste til lærer, var mine linjefag dansk og billedkunst det verbale og det visuelle, to forskellige sprog. I 94-95 begyndte jeg at overveje, hvordan man kunne bruge malerkunsten til at skabe billeder på nogle af de mange ord, vi har i kirken.
– Jeg længtes virkelig efter at male billeder, så man kan mærke ordene. Jeg var meget inspireret af billedkunstneren Svend Wiig Hansen, som på få timer kunne male billeder på kæmpe lærreder op til 10-20 m2.
i billeder
I Vestermarkskirken i Grindsted, hvor Arno Andreasen dengang var præst, fik Karsten Auerbach første gang lejlighed til at male prædikenen. Siden blev han inviteret rundt i landet til møder og konferencer i mange kirkelige sammenhænge fra LM til Pinsevækkelsen og Den Katolske Kirke.
Men siden 1998, hvor Karsten og hans kone Dorthe og sønnerne Sebastian og Jonatan første gang var med på Familielejren i Fjellerup, har han her hver sommer udøvet sin særlige form for kunst.
Til stor glæde for lejrdeltagerne, som i billederne kan holde fast i tema og undervisning iøvrigt længe efter lejren er slut, for som et særligt indslag bortauktioneres billederne på lejrens sidste dag, så rundt omkring i landet hænger nu en lang række sommerprædikener fra Fjellerup.
Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig det er bare så smuk en tekst. Når man ser lyset bryde frem på lærredet, så er det, som om det står endnu mere klart. Som om ordene får liv. Og netop det er også Karsten Auerbachs hensigt noget, han gennem årene selv har brugt meget også i sit eget liv. Blandt andet da han sammen med Dorthe dannede Frikirken i Billund:
– Vi var en flok kristne med forskellig kirkebaggrund, som var blevet enige om, at vi gerne ville lave en kirke i Billund, hvor vi boede. Det var meget vigtigt for os at finde Guds vision for stedet og ikke bare lave en kopi af noget andet. Så vi bad gennem længere tid om en vision.
– En dag vidste jeg pludselig, hvordan det skulle se ud, og så måtte jeg bare gå ind og male det det var som en slags Pippi Langstrømpe hus med en flod bagved. Et sted med en masse krinkelkroge, med mange rum og med masser af plads. Jeg blev ved med at arbejde med visionen i lang tid.
– Faktisk tog jeg klodser med hjem fra Lego, og så begynde jeg at bygge det. Jeg tænkte, at jeg enten kunne vælge at forholde mig rationelt til det og forsøge mig med ord. Eller jeg kunne gå en helt anden vej: bogstaveligt talt ind i visionen og det var så det, jeg gjorde.
– Det var interessant, for efterhånden forandredes billedet det startede med en bygning, men efterhånden gled den mere og mere i baggrunden, og der kom mennesker i forgrunden og til sidst var det dem, der fyldte det meste af billedet.
gøres synlige
– En vision er jo netop noget visuelt, men hvor ofte taler vi ikke visioner ihjel med ord. Billeder er et sprog en erkendelsesform. Vi lærer af det. Æstetik betyder faktisk at lære gennem at se, forklarer Karsten Auerbach.
Efter otte år som chefdesigner på Lego valgte Karsten Auerbach i 1999 at springe ud som fuldtidskunstner. Familien bor nu i Faaborg, hvor Karsten en gang om måneden holder åbent atelier, så folk kan komme både for at se hans kunst, men også for at se ham arbejde.
Samtidig har han fundet en niche, hvor han bruger sin kunst som virksomhedskonsulent. Siden Karsten Auerbach startede sit firma Katalyserende kunst, har han samarbejdet med mere end 50 offentlige og private virksomheder (deriblandt også en enkelt kirke).
Indtil videre har det vist sig at være et vellykket koncept i 2001 modtog Karsten Auerbach Erhvervsministeriets Jante-knuser Pris for iværksættere i kulturelle erhverv og i 2004 en Innovations-Alliance pris fra Tuborg Fonden for sit samarbejde med Quilts of Denmark.
Ord er abstrakte, og vi lægger så meget forskelligt i dem. Derfor bliver en diskussion ofte en kamp om ord. Billeder kan til gengæld indeholde paradokser, følelser og associationer og det skaber plads til den enkelte. Endelig er ord jo på en måde flygtige. Man kan ikke holde fast i visionen, hvis den kun består af ord. Et billede kan man til gengæld bruge som et visuelt notat.
De fleste af virksomhederne hænger mine malerier op i kantine eller reception bagefter for at minde alle om den dialog og de nye tanker, som blev skabt. Havde vi kun brugt ord, var de havnet i en mappe på en reol.
Selv har Karsten Auerbach altid elsket at tegne. I 5.-6. klasse begyndte han at lave en tegneserie vel at mærke ikke en sjov eller underholdende en af slagsen.
Tværtimod ønskede han at fortælle folk sandheden om livet og samfundet. Den indstilling til livet førte ham siden ind i marxistisk tænkning, i psykologiens verden, og via en lang række guruer førte den ham til slut til Jesus.
– I 5-6 år prøvede jeg alt indenfor hinduistisk og buddhistisk meditation. Og jeg opdagede, at når det var fuldstændig kaotisk i mit indre, så malede jeg det, der var derinde. Når jeg så efterfølgende kiggede på billederne, fik jeg en fornemmelse af, hvad der skete; så jeg lærte mig at navigere efter billederne.
– Da jeg blev en kristen, lagde jeg det på hylden i en række år, men på det seneste har jeg genfundet det, fortæller Karsten Auerbach:
– Da jeg blev en kristen, flyttede Gud mit perspektiv 180 grader fra at være navle-pillende til at se verden omkring mig.
Og jeg er ikke i tvivl, for der er mennesker på Karstens billeder. Glade, svage, stærke, grædende, dansende, knælende mennesker. Og på maleriet står de nu midt i lyset: Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet
Ja, jeg er overbevist. Måske ville ord alene ikke have overbevist mig om billedernes magt, så han malede mig overbevist der på platformen i Fjellerup.
