Sommer, sol – og onsdag

Jesus og familien var i fokus på Ungdom Med Opgaves årlige familielejr i Fjellerup.

Det var ikke sommer, sol og søndag på Ungdom Med Opgaves årlige familielejr i Fjellerup. Hér faldt sommeren nemlig på en onsdag.

Solen satte denne onsdag spot på de to glade sommerpiger, Sarah og Christel, og bragede ned fra en skyfri himmel.
Glemt var regnen, der havde silet ned i dagene forud.

Sarah fra Græsted og Christel fra Skjern var med deres familier på sommerlejren hér på Djurslands nordkyst i den sidste uge af juli.
– Jeg kan slet ikke få nok af lejre, bedyrede Sarah, 14 år, som i hele to uger forinden havde været på GAF i forbindelse med Sommercamp i Mariager og hvert år er på efterårslejr på Rudehøj Efterskole i Odder.

– Man møder sine venner igen og får nye venner. Vi ser film, får undervisning, spiser chips og slik, supplerede Christel, 11 år.
Begge piger har så at sige et livslangt forhold til Fjellerup og UMO-lejren. Begge var babyer, da de kom her første gang med deres familier.

– Jeg var bare 3 måneder, da jeg kom første gang, og vi har været her næsten hvert år siden. Det er fedt at mødes med venner, man har kendt hele livet, sagde Sarah, som efter sommerferien skal i 8. klasse på Alme Kristne Friskole ved Græsted i Nordsjælland.

– Man møder sine venner og får nye venner. Jeg får nemt nye venner. Jeg går bare over og snakker med folk, sagde Christel, som begynder i 5. klasse på Skjern Kristne Friskole i Vestjylland.
Guds familie

Familielejr kalder UMO sin sommerlejr, og det gælder vel både de biologiske bånd, men også de fællesskaber, der er skabt hen over årene og ligner noget familiært. Mange kommer her sommer efter sommer og har knyttet venskaber på tværs af kirkeskel.

UMO er en tværkirkelig bevægelse, hvor nogle kommer fra folkekirken, andre fra forskellige frikirker.

Tag bare Kaja og Lars Kruse fra Herstedøster ved København.
Ægteparret var med på UMO-lejren for 16. gang på 17 år, og parrets tre børn er opflasket med turene til Fjellerup. To af børnene var med i år.

– Det giver os meget åndeligt, og dét her er for mig indbegrebet af Guds familie. Vi skal gå med hinanden, gå i fællesskab. Hér mærker vi nærværet, fælleskabet og kærligheden, og man får en fornemmelse af at blive blødt op. Vi oplever en åbenhed, som også følger os, når vi er kommet hjem, fortalte Kaja.

– Hér får ingen lov at sidde i deres fortelt og passe sig selv. De nye skal føle sig inkluderet, og ingen overlades til sig selv. I vores familie har det altid været vigtigt, at vi er kommet hjem med fælles oplevelser, og at børnene har mødt andre voksne, supplerede Lars.

Han er sognepræst i Hersted-øster Kirke og nød at være tilhører til familielejrens forkyndere – uden at han selv skulle være aktiv i dén rolle.
– Jeg er jo på sommerferie, og det er også vigtigt, sagde han med et smil.

Både Kaja og Lars Kruse værdsætter den kirkelige bredde på UMO-lejren.
– Det betyder noget at kunne mødes tværkirkeligt i det personlige møde, hvor man ikke stiller teologiske etiketter op, sagde ægteparret.

”Du er helbredt!”

Årets familielejr havde det engelske ægtepar Linda og Trevor Galpin fra Fatherheart Ministeries som hovedtalere, og vanen tro bød formiddagene på masser af undervisning og lovsang i grupper, og eftermiddagene på hygge og campingliv.

11-årige Christel fra Skjern oplevede for 3-4 år siden at blive helbredt på UMO-lejren.

– Før kunne jeg ikke tåle æg og mælk. Jeg blev syg, kastede op, fik ondt i hovedet og høj feber, hvis jeg spiste fx kager. En dag så jeg, at der blev fejret fødselsdag ved et bord, og jeg gik derover for at sige tillykke. Jeg hilste på manden, der havde fødselsdag, og han spurgte, om jeg ville have et stykke kage, men jeg svarede, at det kunne jeg ikke tåle. Så spurgte han, om han måtte bede for mig, og han sagde, at jeg ville føle det som sommerfugle i maven. Da han bad for mig, hørte jeg en stemme inde i hovedet, der sagde: ”Du er helbredt”. Manden tilbød igen et stykke kage, og jeg spiste det uden at blive syg. Jeg har spist kage, æg og drukket mælk lige siden, smilede Sarah, som med sine forældre og søskende kommer i Midtjyllands Frikirke i Ikast.

14-årige Sarah fra Græsted oplevede engang at få to veninder med i sin kristne ungdomsklub, og begge endte med at tro på Jesus.

– Det var en virkelig fed oplevelse. Det er også dét, jeg gerne vil, når jeg bliver ældre. At se folk blive omvendt fra ikke-kristne til kristne. Jeg vil vildt gerne på DTS (discipeltræningsskole under UMO) og rejse ud i verden med evangeliet. Jeg tror, at Gud har en plan for én lige meget hvad, og jeg véd, at Gud har en plan for mig, sagde Sarah, der er tilknyttet Græsted Frikirke.

Meget betegnende er hendes favoritvers fra Bibelen fra Jeremias Bog 29,11:
”For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb”.
– Jeg har lært, at Gud er med mig i hverdagen. Det har jeg fået mere fokus på. Og så er jeg blevet bedre til at bede og til at bede for andre, sagde Sarah.

Første UMO-lejr

Selv om mange var gengangere på UMOs familielejr, var der også enkelte nye ansigter. Blandt dem var Jakoba Sevdal på 25 år. Hun stammer fra Færøerne, men bor i København og læser til bioanalytiker.

– Jeg har hørt flere sige, at familielejren er årets højdepunkt for dem. Dén her har også noget andet over sig end de kristne sommerlejre på Færøerne, jeg har været på før. Man kan næsten se på folk, at de kommer med en forventning om, at Gud skal gøre noget i deres liv, sagde Jakoba.

Første dag på lejren kendte hun næsten ingen. Men det kom hun hurtigt til, for hun var en af ungdomslederne i gruppen 17+, der bl.a. bestyrede caféen i tippiteltet, som var lejrens centrale mødested.

Helt uvant med UMO er hun nu ikke, for tilbage i 2014 tog hun et discipeltræningskursus (DTS) i England, før hun flyttede til København, hvor hun stille og roligt er blevet involveret i UMO Danmarks tjeneste.

Hun skal bl.a. være en del af det team, som skal lede et kommende bønnehus og café, som UMO Danmark til næste år starter op i København i samarbejde med Foreningen Unge Kristne. Det kommer til at ligge i Knabrostræde, lige ved Strøget, i en bygning, hvor UMO tidligere har haft aktiviteter.

– Da jeg tog min DTS og i den forbindelse var i Thailand i seks uger, mærkede jeg, at Gud er større end den Gud, som jeg var opvokset med. Discipelskab er en proces, og det er en ny vej at gå for mig, hvor jeg lader Gud vise mig vejen. Det handler om at give Gud lov til at gøre, hvad han vil i ens liv. Det giver så meget mening i mit hjerte, sagde Jakoba med et stort smil.