Otte kirker i Baghdad bliver lukket

Mens Mosuls befrielse efter ni måneders kamp og tre rædselsår under IS’ belejring nu bliver fejret, er otte kirker i Baghdad blevet lukket.

Kirkerne blev lukket allerede i maj 2017 efter næsten syv år med få kirkegængere. Nu har Vatikanet afgjort, at de ikke skal åbne igen. For det er gået meget tilbage for kirken i Iraks hovedstad.

Kristne på flugt siden 2005

Så sent som i begyndelsen af det 21. århundrede udgjorde de kristne 10% af befolkningen i Irak. Men nu har undertrykkelse, konflikter, forfølgelser og fordrivelser ændret situationen.

– Den kristne migration har gennemløbet tre stadier, siger en tidligere beboer i Baghdad til International Christian Concern (ICC). ”Det første var fra 2005-2007, det andet var i 2010, da ekstremisterne angreb en kirke og det tredje var i 2014, da ISIS angreb Nineveh-sletten.”

Under Saddam Hussein blev de kristne i Baghdad fordelt i særlige områder, hvoraf nogle var mere homogene end andre. De sekteriske konflikter og trusler begyndte i 2005. I første omgang var der konflikter mellem sunni- og shiamuslimer; senere begyndte sunniekstremister at true den kristne befolkning.

Trusselsbreve til kristne

Det blev normalt, at kristne modtog kuverter med patroner og trusler fra lokale ekstremister. Trusler om vold og død drev tusinder af de kristne på flugt.

– I begyndelsen af 2006 blev vi tvunget ud af vores hjem, fordi vi fik et brev, hvor der stod: ”I skal flytte inden for 48 timer, I må kun tage jeres tøj med jer, hvis I tager andet, vil vi dræbe jer. Jeg har stadig kuverten og tre patroner, som vi fik fra banden”, fortæller Seza til ICC.

Seza og hendes familie fandt senere ud af, at deres nabo var involveret. Og regeringen hjalp ikke de kristne.

I årene 2003-2007 var 40% af flygtningene fra Irak kristne.

– Jeg plejede at se ligene af mennesker, jeg ikke kendte, når jeg kom hjem fra arbejde; vore sønner plejede at overnatte hos deres venner eller familiemedlemmer, for i 2005 – hvis det blev senere end kl. 18 – ville du højst sandsynligt blive dræbt, hvis du gik hjem, eller, hvis du var heldig, ville du finde vejen blokeret, siger irakiske Sargon til ICC.

– De muslimske ekstremister havde et checkpoint 20 meter fra vores hus i januar 2006. En uge senere forbandt de en bombe til vores yderdør. Den næste morgen skulle min kone købe nogle grønsager, og så skete eksplosionen. Det var ikke en stor eksplosion, men den var stor nok til at dræbe den person, som åbnede døren. Det er godt, at min kone stadig er her, tilføjer han.

Efter angrebet fordelte Sargons familie sig og boede hos venner og familie i byen. Han fortæller, at bomber ofte blev brugt til at skræmme religiøse minoriteter med. Hans familie var heldige, at de overlevede et sådant angreb.

Kirkebombning i 2010

Den anden bølge af kristne flygtninge kom efter angrebet på Sayedat al-najat Syriac Catholic Church i Baghdad i 2010. Seks selvmordsbombere angreb under en søndagsmesse. Da de irakiske sikkerhedstyrker endelig kom flere timer senere, detonerede angriberne deres bombeveste, så de dræbte 58 og sårede 78.

– Vi har mistet en del af vores sjæl. Vi ved ikke, hvad vi skal tænke om vores skæbne, sagde 16-årige Rudy Khalid efterfølgende til The New York Times.

Allerede dengang var folk bekymrede over kristendommens fremtid i Irak. På spørgsmålet om hvorvidt de ville blive boende, svarede en kristen: ”Hvorfor? Det er ikke et spørgsmål at stille. Alle ønsker at rejse af en eneste grund: For at beskytte os selv og vores mentale sundhed.”

IS-undertrykkelse fra 2014

Den tredje og seneste masseflugt af kristne fra Irak skyldes IS’ terrorvælde siden 2014. Det var et folkemord, som nærmest affolkede de kristne bosættelser.

Den kristne befolkning i Irak er nu kun en brøkdel af, hvad den før har været. Det skyldes ikke kun IS, men forskellige typer forfølgelse og diskriminering, som har ramt de kristne i løbet af de sidste 15 år.