Mobilen redder bryllup

Når der er bryllup, og organisten mangler, så må man jo ty til „mobilen“…Sådan tænkte en bryllupsgæst i hvert fald, da han var til bryllup i en kirke i Wales.
Situationen var den, at tidspunktet for vielsens start nærmede sig – uden at organisten var dukket op. Og uden organist, ingen bryllupsmarch…
Men så var det, at en tømrer kom i tanke om noget:
– Jeg vidste, at jeg havde bryllupsmarchen på min telefon, sagde den 35-årige Darren Medd til BBC , som i ventetiden for sjov spillede tonerne højt på sin mobil for sin sidemand.
Men da præsten hørte de skingre toner fra telefonen, bad han hr. Medd om at holde sin telefon op foran en mikrofon, så den 30-årige brud kunne gå op ad kirkegulvet:
– Omkring ti minutter senere var organisten stadig ikke kommet, så præsten bad mig om at spille melodien. Så jeg gik op foran, og præsten fandt en mikrofon, fortæller bryl-lupsdagens „helt“.
– Det var nok den hurtigste bryllupsmarch, fortæller Darren Medd med et lille smil på læben.
Brudens mor fortæller, at hendes datter var ganske uforberedt på „instrumentet“ og kæmpede ihærdigt for at holde igen på smilet:
– Hun smilede venligt, siger moderen og tilføjer: – Jeg tror, alle fik sig et billigt grin.
Organisten nåede først frem, da vielsen var overstået. Han nåede at spille det nygifte par ud af kirken.