Global DJ Experience – Cathedral og sound

Karakter: 10En gruppe forskellige DJ’s har slået sig sammen for at lave denne chill out cd, der har ti tracks, og hovedsageligt er instrumental. Genren er Drum & Bass, triphop og Lounge. Den har en meget ”Laid Back” og reflekterende stemning, hvilket er en stil, vi virkelig har savnet blandt kristne cd’er, som bliver importeret til Danmark. De første to sange er et par ret gode ”Drum & Bass” numre, hvilket kendetegnes ved de meget hurtige rytmer, den dybe bass og de drømmeagtige lyde, der virker mere eller mindre tilfældige. De næste sange har meget tunge rytmer (triphop), space agtige lyde og sjove breaks. Der er dog en sang, der falder ret meget unden for resten af cd’en, det er nr. fem ”Amazing”. Den er ikke dårlig, tværtimod, men er alt for dance-agtig til at være med på denne ellers ret så fede cd.
Og Hey….nu kommer det bedste ved cd’en. Ved hver sang er der et skriftsted, som enten bliver fortalt med effektfuld stemme, eller bare er ment som et skriftsted til at meditere over sammen med den inspirerende musik. Og det fungerer ret godt.
Det er en cd fyldt med elektroniske godbidder, reflekterende tekster og fede beats, og er i øvrigt ret god som baggrundsmusik.
Den fortjener at få en god karakter, så jeg klemmer den op på et 10-tal på 13 skalaen. Godt gået DJ’s!!!