Skovsgaard taler i Helle-hallen

Biskop Steen Skovsgaard taler tirsdag den 10. oktober til et efterårsmøde i Helle Hallen arrangeret af KLF Netværk Sydvestjylland.

Steen Skovsgaard gik fornylig af som biskop på Lolland-Falster.

Han har tidligere været sognepræst i Gellerup Sogn ved Århus, hvor ca. 2/3 af beboerne er muslimer.

Det gav ham anledning til at gøre sig både tanker og erfaringer om mødet mellem muslimer og kristne.

Nogle af disse er samlet i bøgerne: ”De fremmede har I altid hos jer” og ”Kristendom og Islam” og senest i bogen: ”Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?”.

I sit foredrag vil Steen Skovsgaard komme ind på den udfordring, som islam medfører for dansk kultur og en dansk folkekirkelig sammenhæng, samt redegøre for, hvilke forskelle der er imellem kristendom og islam, herunder naturligvis synet på dommedag.

Det koster 75 kr. at deltage, inklusiv kaffen.

Helle Hallen ligger på Vrenderupvej 40C, 6818 Årre.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Man kan se mere om KLF Kirke & Medier på www.klf.dk.