Hårdere domme til Irans nye kristne

Men antallet af kristne vokser endnu mere.

Den kraftige kirkevækst i Iran får præstestyret til at ændre forfølgelsesstrategi. Hvor konvertitkristne som Farshid Fathi i sin tid fik fem års fængsel og Maryam fik fire år, får konvertitter nu 10 og 15 års fængsel i Iran. Hvad er årsagen til styrets nye, hårdere kurs?

Det har jeg spurgt Mojtaba Mohammedi om. Af sikkerhedshensyn anvendes dette dæknavn, da han er leder i kirken i Iran og på egen krop har oplevet, hvorledes det iranske præstestyre har forsøgt at bremse hans tjeneste.

– Det er sandt, svarer Mojtaba. De sidste seks måneder har kristne, der er involveret i kirkeplantning og ledertræning, fået lange fængselsstraffe.

Det er overraskende og så alligevel ikke, da myndighederne i mange år har arresteret hundredvis af kristne og forhørt og fængslet dem. Indtil for seks måneder siden var de længste fængselsdomme givet til Farshid Fathi, som fik fem år, og Maryam Zargaran, der fik fire år.

Fra drab til undertrykkelse

– For at svare på spørgsmålet må jeg give lidt historisk baggrund: I 1980’erne dræbte Irans regering kirkeledere, eksempelvis Hussein Soodmand. Med tiden indså myndighederne dog, at denne strategi gav dårlig medieomtale i Vesten, og de begyndte derfor i stedet at undertrykke kirker, der holdt gudstjenester på farsi for det muslimske flertal.

Eksempelvis skulle kirkerne give myndighederne lister over troende. Hvis nogle af de etniske armenske eller assyriske kristne, som i Iran har en vis frihed, holdt gudstjenester på farsi for muslimer, blev de tvunget til at stoppe disse – og derfor dannede de undergrundskirker.

Iran ønsker at fremme islam i verden

– Iranerne er meget åbne for evangeliet. Der er lige nu mange, der kommer til Jesus og er villige til at gå i fængsel. Enhver iraner ved, hvor forfærdeligt det er at falde i hænderne på fængselsmyndighederne i landet, men når det gælder troen på Jesus, er det noget andet, så er de villige til at betale prisen.

Iranere vælger ikke blot letsindigt en anden tro, da de ved, hvad det kan koste, men hvis Helligånden åbenbarer Jesus for dem, og de ser Guds frelsesplan, er de villige til at dø for ham. Og hvis iranere oplæres i den kristne tro i begyndelsen af deres trosvandring og bliver døbt, bliver de meget hengivne. Så er evangeliet fuldt ud åbenbaret for dem, og de vil aldrig vende om.

Når myndighederne indtil nu har fanget kristne, har de forsøgt at skabe frygt i dem ved at sætte dem i fængsel, men nu har de indset, at korte fængselsstraffe ikke virker.

Myndighederne har forhørt tusinder af kristne, voldsomt og i isolation, og fået meget information fra de indsatte. Nu har de ikke brug for mere information, men ønsker at straffe de kristne hårdt.

Regeringen har nu ændret strategi og indset, at de kortere fængselsstraffe ikke skaber frygt i de kristne, da mennesker bliver ved at komme til Jesus.

Det virker ikke

Virker regeringens nye strategi?
– Det lyder som en kliché, at forfølgelse fremmer kirkevækst, men det ser ud til, at endnu flere kommer til tro nu end før.

De 80 millioner iranere er det eneste folk i verden, der ledes af præster. De unge kender ikke revolutionen, men ser kun korruptionen, politistaten og regeringens undertrykkelse og uretfærdighed.

Iranerne vender sig ikke til den kristne tro på grund af vores gode evangelisering, men fordi de ser, hvordan landet ledes ud fra islam, og de ser islam, som islam virkelig er.

Hvis styret begynder at dræbe kristne igen, vil endnu flere komme til tro på Jesus. Også iranere, der kommer til Europa, ønsker at tage imod Jesus, forskellen er blot, at Iran er politistat.

Hvordan kommer de iranske kristne i kirke?
– Vi har i dag godt satellit-tv og sociale medier, og mange kommer til Jesus gennem disse medier.

Er der nogen, der ikke kommer i undergrundskirken, men kun får åndelig føde gennem tv og sociale medier?

Den kristne tro udleves i fællesskab. Treenigheden er et fællesskab, og Paulus taler om kirken som et legeme.

De nye troende deler typisk deres tro med familie og venner, og før man ved af det, er der skabt en husmenighed. Nogle rejser til udlandet, hvor de bliver døbt og får ledertræning (blandt andet af Dansk Europamissions samarbejdspartner Elam, red.)

Derfor er alle kristne i landet på den ene eller den anden måde med i et fællesskab. Kirken i Iran arbejder ligesom kirken gjorde i det første århundrede.

I de senere år har Iran fået stor indflydelse i Syrien, Libanon, Yemen, Irak og Gaza. Modvirker de mange tusinde konvertitter i Iran denne regionale indflydelse i Mellemøsten?

– Det er pinligt for ayatollaherne, at millioner af iranere nu er kristne. De vil ikke indrømme det, men hvis alle iranske kristne viste sig offentligt på en gang, og det kom i tv, ville vi have et helt nyt scenarie i Mellemøsten. Ayatollaherne ved det, men udadtil viser de magt, er anti-israelske og anti-amerikanske, men internt bryder deres styre sammen. Der er intet, der kan standse vækkelsen – de længere fængselsstraffe er et forsøg på det.

Vesten naivitet

Iran indgik for to år siden en aftale med Vesten vedr. sit atomprogram, og nogle handelssanktioner er blevet lettet. Har denne aftale ført til bedre forhold for minoriteter, som de kristne, som aftalens fortalere hævdede?
– Præstestyret ved, at regeringer i Vesten sidder kort tid ad gangen og er afhængige af den offentlige opinion. Iran sørger derfor for at fremstå pænt i medierne, men fortsætter indadtil den samme politik.

Præstestyret sætter islam før mennesker, hvilket legitimerer, at mennesker bliver selvmordsbombere, hvor islam lokker med paradis for at dræbe hundredvis af mennesker. Et menneskeliv er ikke meget værd i islam.

Derfor har du den forfærdelige situation, hvor Vesten ikke forstår islamiske terrorangreb, da Vesten ikke forstår ideologien bag.

Det iranske præstestyre ser sig selv i krig med de vantro. Regeringen ved, at Vesten prioriterer økonomi højt og har et stort ønske om at kunne eksportere sine varer til Iran, men Iran prioriterer anderledes. Iran var lige så overraskede som alle andre over, at de fik aftalen, som Obama indgik med præstestyret af en eller anden grund.

Irans atomaftale med Vesten har givet styret mod til at forfølge de iranske kristne endnu mere end før. Vesten stopper dem ikke og er ligeglade med, hvor mange års fængsel, en kristen får, slutter Mojtaba.