Kan jeg lære at glæde mig på andres vegne?

Selvbebrejdende tanker gør os triste og vrede på os selv, og oftest resulterer det i, at vi bliver vrede på dem, der gav anledning til det hele i første omgang: Den eller de heldige.

Kære Suh.
Jeg skriver til dig angående et problem, som jeg simpelthen er nødt til at få noget hjælp til: Jeg er smålig og egoistisk.

Bliver hele tiden misundelig på andre og har svært ved at glæde mig på andres vegne, når det går dem godt. Det er frygtelig flovt at indrømme, men det er sådan, landet ligger.

Jeg har grublet meget over det selv, men kan ikke komme til bunds i det. Det gælder både familiemedlemmer, men også mine venner/veninder. Jeg spekulerer over, om det er fordi jeg i virkeligheden ikke holder af dem?

Er jeg ude af stand til at elske? Det skræmmer mig, og jeg er rigtig ked af at være sådan her.

Jeg er også bange for, at andre bemærker det, og at det vil ødelægge mine relationer på længere sigt.
Den flove

Kære Flove
Man kan være flov på forskellige måder, og en af dem giver mod og motivation til at ville ændre på tingene. Det er vist dér, du er nu. Tillykke med det.

Når man har svært ved at unde andre mennesker noget, men misunder dem i stedet for at glæde sig på deres vegne, så skyldes det som regel, at man selv er i underskud af glæde i sit liv og i underskud af tilfredshed med sig selv.

Alle higer vi efter at have det godt med os selv, men hvis vores selvværd er lavt og vi er utilfredse med vores livssituation, så kan det være smerteligt og provokerende, når andre har det godt og lykkes i deres liv. Deres lykke og glæde gør kontrasten til vores egen utilfredsstillende livssituation endnu større.

Er det mennesker omkring os, som er lige så almindelige som vi selv, kan det være ikke blot en skuffelse, at de har opnået noget, som endnu ikke er lykkedes for os, men tillige en anledning til selvbebrejdelse: Når hun kunne – hvorfor kan jeg så ikke få det til at ske? Der må være noget galt med mig! Jeg er dum – håbløs!

Disse selvbebrejdende tanker gør os triste og vrede på os selv, og oftest resulterer det i, at vi bliver vrede på dem, der gav anledning til det hele i første omgang: Den eller de heldige.

Godt, at du har fået øje på dette mønster, og godt, at du ønsker at ændre på det. Denne evne til selvindsigt, selverkendelse og villighed til at ville arbejde med det, er et meget vigtigt træk, og det vidner om, at du ikke er ligeglad med andre omkring dig, samt at du inderst inde ønsker at tænke og behandle andre mennesker godt og kærligt.

Alene derfor er jeg slet ikke bekymret for, om du er sådan en, ”som ikke kan elske andre”. Nej tværtimod, hvis du ikke var i stand til at nære positive følelser for andre mennesker, ville du være helt ligeglad med, hvad de eventuelt tænker eller mener om dig, for hvis andre mennesker er ligegyldige for dig, så er deres opfattelse af dig også ligegyldig.

Når du nu skal i gang med at arbejde med denne problemstilling, så læg nøje mærke til, hvad det er, du præcist misunder andre i de forskellige situationer? Hvad er det, som du ville ønske, du selv havde/kunne/fik? Gå væk fra ”øv, hun er også altid så heldig” og til i stedet at spørge dig selv ”hvad er det helt konkret, jeg synes hun er heldig med? Hvad er hendes egen rolle og ansvar i forhold til det?”

Brug din tankevirksomhed og energi på at lægge planer for, hvordan du selv kan opnå disse ting. Vær kreativ, få råd og vejledning. Kæmp for det, og modstå fristelsen til at falde hen i mismod, selvbebrejdelse og selvmedlidenhed.

Undersøg dit selvværd. Er det lavt? Er du grundlæggende utilfreds med dig selv og din livssituation? Hvis ja, så gør noget ved det! Gå i gang med at ændre på de ting, du er utilfreds med, start evt. et forløb op ved en professionel for at få hjælp til at bearbejde eventuelt svære ting.

Jo mere du efterhånden kommer til at hvile i dig selv, jo mindre farligt bliver det, at andre lykkes, for din indre kop er fyldt i forvejen.

Og så kan du begynde at glæde dig på andres vegne.
Hilsen Suh