PÅ TINGET
KrF-nej til USAs krig

Efterhånden som USAs trusler om krig bliver stærkere og stærkere bliver fronterne også trukket hårdere og hårdere op. Bl. a. KrF-formand Marianne Karlsmose siger nej.- Det kan være nødvendigt at gå i krig for at beskytte verdensfreden, siger Marianne Karlsmose i en leder i årets første nummer af Kristeligt Folkepartis magasin, Idé Politik.
– Men det må altså være den sidste udvej, og verdensamfundets opbakning inden for rammerne af FN er i den situation en afgørende forudsætning for en sådan krig.
Men som situationen er nu vil USA i tilfælde af krigsudbrud handle uden et fuldgyldigt FN-mandat, da hverken Frankrig eller Tyskland – som nogle af „de store“ i FN-selskabet – støtter Bush’s Saddam Hussein-jagt.
– Vi ønsker en verden, der bygger på fælles retsprincipper og ikke på den stærkeste eller mest aggressive magts vilje. Hvis USA handler på egen hånd, bliver det svært at få andre lande til at forstå, at de ikke må gøre sådan, siger hun.