Kristne ledere tweeter om skoleskyderiet i Texas
Flere kendte kirkeledere har udtalt sig på Twitter efter skoleskyderiet i Santa Fe, som kostede ti elever og lærere livet.
Den 29-årige debattør Lila Rose, der er leder og grundlægger af prolife-organisationen Live Action, skriver:
”Beder for Texas, de dræbte, sårede og skadede. Må Gud sende dem alle sin heling og fred. Det går stadig tilbage med den mentale sundhed blandt unge i vort land. Der er historiske rekorder i selvmord og vold mod andre som dette seneste forfærdelige skyderi i Texas.”
Lila Rose forklarer også hvorfor: ”Vore familier bryder sammen, færre bliver gift og holder deres ægteskabsløfte. Flere aborter, misbrug, vanrøgt og porno. Materialisme forværrer smerten. Mange børn vokser op vrede, sårede, knyttet til telefoner men isolerede, afhængige, uden at opleve stabil kærlighed.”
Teologen Russell Moore skriver: “Hvilken forfærdelig voldshandling i Texas. Jesus sagde engang, at djævelen var ’en morder fra begyndelsen’ (Joh. 8:44) Det er han stadig. Kom, Herre Jesus.”