Folketinget tvinges til at tage stilling til omskæring

Et borgerforslag om indførelse af 18 år som mindstealder for omskæring af raske børn har nået de nødvendige 50.000 underskrifter, og dermed skal forslaget tages op i Folketinget og sendes til afstemning.

Det er medlemmer af foreningen Intact Denmark, der arbejder for børns rettigheder til at bestemme over egen krop, der 1. februar stillede forslaget, som det altså tog fire måneder at opnå det påkrævede antal støtter til.

Borgerforslaget kan dog stride mod Grundlovens paragraf 67, der omhandler religionsfrihed, skriver Folketingets Administration i bemærkningerne til forslaget.
Det vil blive vurderet nærmere, inden det skal behandles i Folketinget.

Det er imidlertid ikke den eneste forhindring, som Intact Denmark ventes at møde. Flere politikere har udtrykt bekymring over, at forslaget samtidig åbner for omskæring af kvinder over 18 år i et forsøg på at ligestille mænd og kvinder. Det gælder bl.a. Naser Khader (De Konservative) og Liselott Blixt (Dansk Folkeparti), som ellers begge er for et forbud af omskæring af drengebørn, men begge har undsagt forslaget, som det ligger. Siden 2003 har der i Danmark været forbud mod at omskære kvinder.

Flere af Folketingets partier har desuden udtrykt betænkeligheder ved at begrænse mulighederne for at omskære drengebørn. Der er bl.a. bekymring for, hvordan andre lande – særligt muslimske – vil reagere, hvis forslaget bliver vedtaget.

Også Det Jødiske Samfund har protesteret mod forslaget med henvisning til, at omskæring er en vigtig del af jødedommen, som har været praktiseret i Danmark i 400 år.

Lena Nyhus, der er forkvinde for Intact Denmark, siger, at hun godt er klar over, at det er op ad bakke herfra.
– Når der er tale om så gammel og betydende en tradition, så er det nødvendigt med en massiv oplysningsindsats i forbindelse med forslaget, og det håber jeg, at Folketinget vil være garant for, siger hun til Ritzau.