Vi skal ikke blot håbe, men måbe

(Læsetid: 4 minutter)
Henri Nissen

Gamle Testamente er som bekendt en masse spændende historier om Skabelsen, Syndefaldet, Kain og Abel, Noahs Ark, Babelstårnet, Abraham, Israels befrielse fra slaveriet i Egypten, de 10 bud, ørkenvandringen, indtagelsen af det forjættede land, Saul, David, Ruth, Esther, osv.
Men Gamle Testamente er meget mere end det…!

Alle disse beretninger er en eksempel-undervisning til os i dag. Gennem Israels historie kan vi lære meningen med livet. Vi kan tilegne os personernes gode karaktertræk og værdier. Vi kan endda forstå sammenhænge i det, der sker i dag – ikke bare i Mellemøsten, men også den åndelige kamp i verden.

Han er historiens omdrejningspunktet

Først og fremmest peger hele Gamle Testamente frem imod, at Messias skulle komme. Jesus er bogstaveligt talt historiens omdrejningspunkt. Og det vil han blive ved med at være, selv om verden forsøger at tie ham ihjel. Men det vil ikke lykkes.

Tværtimod vil verden blive fokuseret på Jesus Kristus, efterhånden som afslutningen på verdenshistorien nærmer sig.

Historiens største vækkelse er allerede i gang. Millioner bliver kristne i Kina, Afrika, Sydamerika, Rusland. Det er næsten kun i det afkristnede Europa og USA, at der er stagnation.

Brokke-bønner

Mirakler er heller ikke kun noget, der sker i Ny Testamente og i vores tid. Gud har altid hjulpet mennesker i nød.

Da Moses havde sendt de ti plager over Ægypten, og Farao til sidst lod slaverne rejse – og så fortrød og satte efter dem med sin frygtelige elitehær – gik folket i panik og brokkede sig til Moses; men i virkeligheden brokkede de sig over Gud.

”Har du nu ført os her ud i en dødsfælde i ørkenen, fordi der ikke er gravpladser nok i Ægypten?

Hvorfor fik du os i det hele taget til at forlade Ægypten? Sagde vi ikke allerede, da vi var slaver der, at du skulle lade os være i fred? Vi foretrækker at være slaver for ægypteme frem for at blive slagtet i ørkenen!”

Men Moses svarede folket: ”Vær ikke bange! Hold stand, for da skal I få at se, hvordan Herren vil frelse jer i dag. Se på ægypterne, der kommer imod os! Det er sidste gang, I ser dem! Herren skal kæmpe kampen imod dem, og I skal måbe af forbløffelse!” (2. Mosebog 14)

Jeg elsker den sidste sætning, som desværre kun er med i den oprindelige hverdagsdanske udgave (1992-99) og ikke i den nye oversættelse: ”…og I skal måbe af forbløffelse!”

Har du prøvet at måbe over Gud?

Når du fx fik svar på bøn, som overgik dine forventninger?

Når Gud på en genial måde fik tingene til at falde på plads, eller pengene dukkede op – selv på kroner og ører?

Det er vi mange, der har oplevet! – Hvis du ikke har oplevet det, så skyldes det måske, at du beder uden forventning.

Nogle beder kun Gud om at velsigne det, de selv har tænkt sig at gøre. De beder kun Gud om at ”være med”, når nogen er syg. De forventer ikke, at Gud kan noget, de ikke selv kan.
Derfor måber de sjældent.
Ofte er vores bønner klagebønner, ligesom folkets.
Den slags gider Gud ikke lytte til. Så han siger til Moses:

”Hold op med at bede, og se at få folket til at flytte sig! Af sted med jer! Brug staven – ræk den ud over vandet! Da vil havet dele sig i to, og israelitterne skal gå tørskoet igennem!”

Og så skete det helt usandsynlige. Havet delte sig.

De har bare måbet! Wow! Gud er der.

Sådan er Gamle Testamente fuld af beretninger, som skal lære os i dag, at historiens og universets Gud er i stand til at gøre langt ud over, hvad vi kan forestille os.

Lige nu må vi fx måbe over den skønhed og genialitet, vi ser i Guds natur. Og jo mere vi måber, des mere vil vi turde forvente og bede om.

Læs også