Ny norsk biskop er barn af Jesus-vækkelsen i 70’erne
Domprovst i Bergen, Jan Otto Myrseth, bliver ny biskop i Tunsberg Stift syd for Oslo.
Jan Otto Myrseth har tidligere været provst og sygehuspræst i Ringerike og sognepræst i Norderhov. Han har også undervist i prædikenlære ved Menighetsfakultetet og været timelærer i Ny Testamente ved Bibelskolen i Oslo.
Den nye biskop ”beder i tunger og er vant til løftede hænder” fra sin tid med Jesusvækkelsen i Norge, skriver Dagen.no.
– Han har et bredt votum i ryggen og er stærkt ønsket som biskop, siger Kirkerådets leder, Kristin Gunleiksrud Raaum.
Jan Otto Myrseth overtager bispedømmet efter ”Utøya-præsten”, Per Arne Dahl, som holdt afskedsgudstjeneste den 17. juni.