Et godt eksempel og et godt sprog

Da Gina Jørgensens gamle mor døde, fik hun kontakt med præsten i Karlslunde Strandkirke, hvortil hun var flyttet. Præsten – Helge Pahus – tilbød at tage helt til Sønderjylland for at begrave hendes mor dér, hvor de kom fra.

Det gjorde så positivt et indtryk på hende dengang, at hun begyndte at komme i kirke hos den flinke og utraditionelle præst. Han havde selv oplevet en åndelig fornyelse og fortalte engageret om kristendom på en forståelig måde.

Kirkefondet havde netop opstillet en vandrekirke af træ i den københavnske forstad, og menigheden voksede fra næsten ingenting til flere hundrede hver søndag, foruden et stort ungdomsmarbejde og meget andet. I dag har de en stor kirke af røde mursten.

Det varede ikke længe, inden Gina selv kom til tro. Og nu kunne hun ikke længere holde ud at høre på de forfærdelige forbandelser i skolen, hvor hun underviste. For som hun siger: ”Det er ikke sjovt at få satan ind i en klasse…”

Gina bestemte, at i hendes klasser måtte man ikke bande. Det sagde hun på forhånd til forældrene. Børnene skulle have et godt sprog. Og det synes forældrene egentlig også. Måske smittede det ligefrem af på dem.

Når nogle af børnene alligevel kom til at bande, åbnede Gina simpelthen vinduet for at få den dårlige luft / ånd ud.

Efterhånden åbnede børnene selv vinduet, når nogen bandede. Og det skabte en god stemning i klassen, for Gina elskede også sine elever – og det var nok gensidigt.

Vi kan selv gøre noget

Gina fortalte om dette eksempel på, hvad vi almindelige mennesker kan gøre, da vi faldt i snak om det dårlige sprog, der ofte findes i tv. Og desværre i mange skoler. Men det KAN blive anderledes. Vi kan selv indføre et bedre sprog.

Det er bare en vane for de fleste. Men det er en meget negativ vane at påkalde satan, fanden, helvede eller frygtlige sygdomme med eder som fx kræft-æde-mig.

Moderne danskere gør sig slet ikke klart, hvordan de forpester luften omkring sig på denne måde. Dels skaber det en negativ stemning, dels er der også en åndelig virkelighed i det, vi siger. Vi påkalder det onde – eller det gode.

Så vi kan selv forbedre klimaet omkring os. Ikke blot ved at undgå bandeord og vulgært sprog. Men også ved at undgå at tale negativt. Det er noget, jeg selv har måttet lære, for jeg har været et stort brokkehoved, der altid får øje på det, der ikke er i orden. Men nu er jeg i det mindste bevidst om det og forsøger at tænke og tale positivt. Det er et valg og en vane.

Hvis vi begynder hver dag med taknemlighed og glæder os over alt det, vi trods alt har at være glade for, så får vi en bedre dag. Hvis vi vælger at ”sige tak under alle forhold”, som Paulus opfordrer til (1. Tes. 5,18), så overvinder vi det negative.

”Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!” opfordres vi til i Romerbrevet 12. Det er en god leveregel.