Politikere har brug for moralsk støtte

Skal muslimer tvinges til at give hånd ved den ceremoni, hvor de gøres til danske statsborgere?

Det mener en række borgerlige partier som Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Konservative.

Udspillet er et led i en aftale om at stramme kravene for at få dansk statsborgerskab. Et af kravene fra aftalen er, at ansøgere skal deltage i en ceremoni i deres bopælskommune. Ved ceremonien skal ansøgerne skrive under på at ville overholde Grundloven og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Det er endnu ikke et krav, men det bør det være, lyder det fra de tre borgerlige partier.

Ligesom det netop vedtagne burkaforbud er forslaget om krav om håndtryk udtryk for, at man vil sætte grænser op for islamismens udtryksformer i Danmark. Ved forbud og krav vil man fra politisk hold sige “hertil og ikke længere” og på den måde regulere islamismens indflydelse.

Politikerne er sat på hårdt arbejde, for den danske frisindskultur gør, at de også bliver mødt med megen kritik. Mange danskerne mener, at det er et groft indgreb i den personlige frihed at sætte sådanne regler op. Lige så mange har modsat en forventning om, at politikerne alene skal løse problemerne.

Hvis der er noget, som svækker os som nation og folk i kampen mod islamismen, er det denne konstante splittelse og slagsmål om, hvad der er rigtigt og forkert. De muslimer, som debatten handler om og som udefra kigger ind på os, der bekriger hinanden indbyrdes, må da tænke: “Hold da op, hvad tror de egentlig på? Hvorfor er det så svært for dem at finde ud af, hvad de skal mene?”

Vi er ofte meget vægelsindede i debatten om islam. Forleden aften sad statsminister Lars Løkke Rasmussen i Aftenshowet og vred sig som en ål over spørgsmål om håndtryk ved statsborgerskab og endte med at spørge ud i luften: “Er der overhovedet et problem?”

Det kan være godt at se en sag fra flere sider, men den gamle militærstrategi “del og hersk” gælder også i vore dage. For megen uenighed i egen lejr styrker fjenden. Politikerne kunne godt bruge noget mere moralsk støtte i værdikampen fra åndelige autoriteter, som fx præster og biskopper. Der har ikke været mange stemmer fra kirkens side i burkadebatten – hvis der overhovedet har været nogen. Men det er der brug for. For islamismen knuses ikke kun med lov og orden, men også ved ånd.