Charles Ndifon inviteret til alternativ helsemesse

Miraklerne på den kristne prædikant Charles Ndifons møder er så mange og så overbevisende, at den alternative messe-arrangør Astro-Design har inviteret ham til HerningDet begyndte altsammen med, at TV2 Zulu ville afsløre den kristne prædikant, som påstod, at Jesus kunne helbrede. Derfor sendte de en hemmelig gæst i forvejen, da de skulle lave et indslag til Åndernes Magt fra møderne i Ringkøbing.

Charles Ndifon og Roger Pedersen mødes, efter at sidstnævnte er blevet mirakuløst helbredt i Ringkøbing. Foto fra bogen „Åndens Magt – helbredelse ved bøn“ (Forlaget Scandinavia).

Men den hemmelige gæst, Roger Pedersen, blev mirakuløst helbredt for dobbeltsyn – endda uden at Charles Ndifon havde rørt ham. Roger havde blot rakt hånden op, da den afrikanske prædikant frimodigt opfordrede de syge danskere til at tage imod „den store healer“ Jesus i deres hjerter.
Pludselig fik tv-programmet en anden lyd. Og det blev det af Åndernes Magt-programmerne, som langt de fleste seere reagerede på. Det er blevet genudsendt mange gange.
Herefter er den lille afrikaner blevet kaldt til Danmark gang på gang for at tale for tusindvis af mennesker om kraften i Guds ord.
Arrangøren af Astro-Design helsemesser, Erik Rørholm Larsen, Silkeborg, har oplevet Charles Ndifon flere gange, og han er ikke i tvivl om, at der nok skal komme folk:
– Folk vil rejse langt for et mirakel, siger han.
– Der kommer også flere udenlandske gæster fra Norge og Tyskland.
Møderne holdes i forbindelse med den årlige Helse- og Sundhedsmesse i Herning Kongrescenter den 18. og 19. marts.
– Vi får opkald fra hele landet fra personer som har hørt om Charles Ndifon og rygter om de mange helbredelser, som sker på hans møder. Det er ofte folk, som lider af en alvorlig sygdom.

Bogen om Charles Ndifon
Masser af helbredelser

Beretninger om mirakuløse helbredelser følger i kølvandet på Charles Ndifon. Blinde ser, døve hører, allergikere og diabetikere bliver raske, kræftknuder forsvinder, krykker aflægges o.s.v.
Selv siger han, at mindst 1.000 mennesker er blevet helbredt for blindhed i løbet af de 13 år, hvor han har været rejsende i mirakler og helbredelser i såvel Afrika, Vesteuropa og USA. Tro det eller ej, siger han, miraklernes tid er ikke forbi!

Eneste beøg i Danmark

Arrangøreren oplyser at Ndifons besøg er det eneste i Danmark i denne omgang.
Derfor regner han også med en del gæster fra Sjælland og Fyn. Astro-Design og AKTIVA Messer i Silkeborg er kendt for lignende messer over hele landet gennem de sidste syv år.
På messen vil man således især møde alternative behandlingsformer, astrologi, håndlæsning, clairvoyance, mystik, sten, krystaller og smykker. Men denne gang altså sammen med helbredelse gennem kristen forbøn.
Messen byder også på udstillinger med helseprodukter.
Mirakelmøderne holdes både lørdag og søndag kl. 16-19 samt lørdag og søndag formiddag kl. 10-12 i Herning Kongrescenter, hvor Charles Ndifon vil undervise og komme med konkrete, bibelske eksempler på helbredelse.
Henri.