Kristnes kald og ansvar i politik
Af Marianne Karlsmose,
KD-folketingskandidat
Tak til Niels Arbøl for at sætte fokus på de kristnes ansvar i politik i Udfordringen i uge 8. Jeg er meget enig i, at vi som kristne har et ansvar for at være i verden og præge den mest muligt – også i politik.
Tak til Udfordringen for at give en stemme til de kristne, der engagerer sig i politik på tværs af partier. Politik kan være en beskidt branche, og derfor er forbøn meget vigtig for os, der stiller os i den politiske frontlinje. Overbærenhed er også vigtig, når vi som kristne kan nå frem til forskellige politiske svar på konkrete politiske spørgsmål. Lad os ikke frakende hinanden kristentroen, men lytte til hinanden i respekt og indbyrdes kærlighed. Det kan være svært, når det er nødvendigt at lave politiske kompromisser – især når det er hjerteblod, der forhandles om, men samtidig er det nødvendigt, hvis man vil være med til at flytte beslutninger i en rigtig retning og faktisk være med til at forandre samfundet.
Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt, og derfor er det vigtigt, at vi alle forholder os til, hvordan vi kan påvirke valget, så de kristne værdier styrkes.
Vi lever i en tid, hvor de mærkeligste ting efterhånden bliver accepteret, mens klassisk kristendom får sværere og sværere ved at blive rummet – det er paradoksalt. Som kristne er det tid til at vågne op og slås for åndsfriheden i vores land. Det er ingen selvfølge, at vi fx har lov til at drive private skoler på kristent værdigrundlag. Der er stærke politiske kræfter, der ønsker at ændre på det. Aktiv kamp for at stoppe kristenforfølgelser i verden samt kampen for at sikre, at vi nok har religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed, er også afgørende værdikampe.
Kristendommen skal have en særstilling i vores samfund, for hvis alle værdier er lige gyldige – bliver alt ligegyldigt.
Pligt til at pege på menneskets værdi
Mange mennesker jagter det perfekte og knækker under presset, når det mislykkes. Her har vi som kristne en pligt til at pege på menneskers værdi som skabt af Gud – uafhængigt af, hvordan vi øvrigt ser ud, eller hvad vi kan bidrage med. Vi ved om nogen, at mennesket er ufuldkomment, og derfor er perfekthedskulturen dømt til at mislykkes. Det er umuligt i egen kraft at opnå anerkendelse, hvis det kun er det perfekte, der berettiger til anerkendelse. Her er brug for et aktivt kristent modsvar – et befriende modsvar med udgangspunkt i menneskeværdet, båret af Guds kærlighed til os.
Frasortering af fostre er et andet eksempel på jagten på det perfekte. Her skal vi sige klart fra. Vi skal som kristne slås for handicappedes og ufødte børns værdi. Det er katastrofalt, at kvinder, der overvejer abort, slet ikke tilbydes det, som de allerede i dag har ret til ifølge Sundhedslovens § 100. Det er også skammeligt, at ingen partier i folketinget har taget en ny aborthandlingsplan op, da den tidligere plan udløb, som Kristendemokraterne var initiativtager til.
Jeg var overbevist om, at jeg ikke skulle stille op til folketinget denne gang, men efter nytår fik jeg et stærkt kald, der ændrede min holdning. Jeg kan ikke stå på sidelinjen og se på, at kristne værdier skubbes til side gang på gang. Det er tid til handling – det er tid til forandring i vores land.
