Debat

Vil de Radikale velfærden?
Radikale Venstre vil ikke velfærd i velvfærdsreformen.Det er faktisk i det hele taget ikke særlig betryggende, at R har meldt ud om at de lige så vel kunne gå i en RKV-regering som noget andet. Den blok, der før havde en leder, som var ”en farlig mand for Danmark,” en karakteristik, jeg i øvrigt er enig i, kan R nu tilsyneladende godt pege på. Jeg synes det er utroværdigt. Særligt nu, hvor velfærdsreformerne ligger lige om hjørnet er det vigtigt for den danske befolkning at kende forskel på de partier, som vil reformere velfærden og de som i virkeligheden hellere vil afvikle den. Det er på høje tid, at vi får hjertet ind i velfærdspolitikken. Socialisterne har indført kolde systemer og krævementalitet, mens liberalisterne har forsøgt at skære i beløbene og på hver tænkelig måde har arbejdet efter salami-metoden, hvor man stykke efter stykke fjerne en lille smule til der til sidst intet er tilbage.
Jeg ønsker hjertet ind i velfærdspolitikken. Det skal ikke styres af upersonlige paragraffer, der ser på kolde tal. Ethvert menneske skal mødes der, hvor det er. Og hvem skal så betale? Ja, det skal jeg da! Jeg tjener omtrent 270.000 kr. om året og jeg betaler min skat med glæde, for jeg ved, at der er mennesker som har et større behov end jeg. Og når man hører al den klynk, der kommer fra direktøren, der tjener 800.000 kroner om året, opdager man jo hurtigt, at han slet ikke har råd til at betale sin skat. Derfor må jeg jo gøre det, sammen med alle de, der står i en økonomisk situation, der ligner min.
Per Holbo Rasmussen
Politisk Næstformand for KD i Vejle Amt
Hovedgaden 42
8763 Rask Mølle

– Bange for etik?
Etik må vægtes lige med jura. Trods den megen tale om etik i disse år har der i sagen om Muhammedtegningern kun været brugt velmenende ord som anstændighed, hensyntagen, respekt. Men disse ord giver ikke meget klarhed over for statsministerens ord i brev til ledende muslimer, at ”ytringsfriheden er meget vidtrækkende”. – Det præcise ord ”etik” har ikke været nævnt. Jo, presseetik har været nævnt. Men onde tunger siger, at denne alene handler om, hvordan journalisten undgår at komme på kant med loven. Hvad med ærlighed, uselviskhed og offervillig kærlighed – altså etik.
Er tegningerne sande? Langt fra. De passer kun på en meget lille del af verdens muslimer. Er tegningerne da kærlige? Næppe nogen vil påstå det. Er de uselviske? D.v.s. at jeg hjælper den anden til et godt liv. Man hjælper ingen til at spille godt fodbold ved at sparke dem overe skinnebenet. Det forsøgte ”1968”erne, og det ser ud til at denne fejl gentages i den nuværende sag.
Statsministeren har i spørgsmålet om ytringsfrihed tvunget sig selv op i et hjørne ved ikke at tale om etik. Han har ganske vist talt om religiøs tolerance og lignende. Men dette har ikke ført til nogen etisk vurdering af den konkrete sag.
Statsministeren overser, at uden etisk vejledning i brugen af ytringsfriheden ødelægges denne. Den bliver til sin modsætning, psykisk og anden vold, anarki, den stærkes ret, en Nietzshe’sk forherligelse af det stærke menneske. Etik er ytringsfrihedens beskyttelse og brugsvejledning.
Statsministeren vil ikke have noget ”men” ved ytringsfriheden. OK. Men han overser, at etik ikke er et passivt ”men”, – det er en konstruktiv, fremadrettet vejledning i brugen af vore friheder. Etik er det nødvendige grundlag for et demokrati.
Torben Juul Christensen
Fussingsvej 8
2300 København S