Græsted: Seminar med tilbud om sjælesorg og forbøn

Bibi og John Jørgensen.

Den 19. oktober om eftermiddagen er der seminar i Græsted Frikirke Mosteriet med undervisning og vidnesbyrd ved Bibi og John Jørgensen.

– Mange kristne henvender sig til os med behov for kristen vejledning og åndelig hjælp i svære situationer, og i den forbindelse kan de have brug for forbøn og udfrielse, fortæller arrangørerne, Ella Dimma og Kurt Nielsen.

Det tidligere forstanderpar i Apostolsk Kirke i Hillerød, Bibi og John Vang Jørgensen, vil derfor undervise om sjælesorg gennem udfrielse og forbøn.

De vil også vidne om mange oplevelser, hvor de – i deres årelange tjeneste med udfrielse – har set Gud forvandle mennesker i krise.

Der vil være lovsang ledet af Lars og Annica Adolfsson fra Sverige.

Pris: 50 kr. Tilmelding til: kristenpsyk@gmail.com