Hvad vil vi med vores bøn for Israel og det jødiske folk?

Af Julie Kajgaard, teologisk netværker, Israelsmissionen

I Udfordringen d. 13. oktober 2019 skrev Gordan Eliasen med tilknytning til Ordet & Israel i Norge et indlæg, hvor han spurgte, om vi sammen skal bede for det jødiske folk og Israel.

Dette anliggende deler vi her i Israels missionen, og derfor var der også mange perspektiver, der var gode at blive mindet om. Dog var et afgørende perspektiv hos Gordan Eliasen fraværende, nemlig det, at vi skulle bede for jødernes frelse.

Jeg glæder mig over, at jøderne har fået et land, men jeg glæder mig endnu mere over, at der er jøder, der verden over tager imod Jesus som deres Messias.

For det er gennem ham, at der kan opstå sand fred både i Mellemøsten og i menneskers indre liv.

På vores kontor i Aarhus mødes ansatte og andre, der har et hjerte for jødernes frelse, hver torsdag, hvor vi beder for jøderne i Danmark og verden over.

Vi beder, fordi vi længes efter, at endnu flere jøder må tage imod Jesus som Herre i deres liv.

Forbøn – at stille sig mellem Gud og mennesker

Gordan Eliasen minder læserne om, hvordan dronning Ester gik i forbøn for sit folk, og hvordan hendes forbøn reddede folket fra at gå til grunde.

En anden beretning, hvor dette perspektiv gør sig gældende, er beretningen om, hvordan Moses gik i forbøn for sit folk. Beretningen findes i 2. Mos. 32,7-14.

Moses har været oppe på bjerget for at modtage Guds anvisninger til folket. Anvisninger, der skulle være retningslinjer for, hvordan samfundet skulle bygges op, og hvordan israelitterne skulle tjene Gud i alle forhold.

Det har trukket lidt ud, eller i hvert fald er israelitterne begyndt at kede sig, og derfor har de presset Aaron, som var næstkommanderende, til at bygge dem en kalv, som de kunne tilbede – for det var lidt frustrerende, at den usynlige Gud blev ved med at være usynlig. Aaron kan ikke stå imod gruppepresset, og han efterkommer folkets krav.

Gud siger da til Moses, at han skal skynde sig ned fra bjerget og stoppet folket i deres uføre. Men inden Moses går ned fra bjerget, går han i forbøn for folket.

For Gud er vred over, at de har syndet imod ham. Ham, der havde reddet dem fra slaveri og meningsløshed. Moses beder for folket, og han minder Gud om Guds egen trofasthed og kærlighed til dette folk.

Denne forbøn betyder, at Gud husker på sit løfte, og han tilgiver folket. Moses stillede sig imellem Gud og folket. Moses’ forbøn reddede folket. Moses’ insisteren gjorde en kæmpe forskel.

Senere i Bibelens beretning om Gud og folket, manglede folket en Moses. Det læser vi om i Ez. 22,30: “Jeg søgte én iblandt dem til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for landet, for at det ikke skulle gå til grunde; men jeg fandt ingen.”

Hvis der havde været en Moses i denne situation, ville Gud ikke have sendt folket i landflygtighed.

Vil du være med til at bede med os for det jødiske folk? Vi insisterer på at stille os i murbruddet og minde Gud om, hvordan han vil, at alle mennesker skal frelses – og det løfte gælder fortsat jøder.

Om de bor i Danmark, i Europa, i Israel, ja i hele verden. For vi tror, at det vigtigste for enhver jøde er at høre, at Jesus er deres Messias.