Gud er alfa og omega – og alt det midt i mellem

Da det så mest sort ud, sendte Gud lyset ind i verden. Og det kan han gøre igen. For det er Guds natur at gøre alting nyt, mener skolelærer Flemming Frandsen og peger på, at Gud i begyndelsen af Bibelen – i 1. Mosebog – siger ”Lad der blive lys” og i slutningen af Bibelen siger: ”Se, jeg gør alting nyt”. Det sidste står i Johannes’ Åbenbaring. Det er Jesus, der taler og fortsætter:

”Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet.” Og der er meget trøst i de ord, for de viser, hvor stor Gud er, mener Flemming Frandsen:

”Når jeg hører ordene alfa og omega, så tænker jeg, at det er det hele. Det er alting. Det er ligesom, når Gud et andet sted i Bibelen siger, at hans navn er ”Jeg er”. For det er jo alting. Gud er i en evig nutid.

Og der er heller ikke noget, som ikke er indbefattet i alfa og omega. Rent sprogligt så er det jo det første og det sidste bogstav i det græske alfabet. Ligesom a og å er det første og sidste bogstav i det danske alfabet.”

Betyder det ikke også begyndelsen og enden?

”Jo, men det er i virkeligheden en betydning, som Gud lægger ind i det, sådan som jeg ser det og forstår det kendte bibelvers, hvor Gud kalder sig alfa og omega og selv forklarer det med begyndelsen og enden. Gud er dér, hvor alting begynder og slutter.

Og som jeg forstår det, tilhører alt det, der er ind imellem, også ham. Der er ikke noget før ham, og der kommer heller ikke til at være noget, der er efter ham,” siger Flemming Frandsen, som mener, at den måde at tænke på allerede er indgroet i vores lineære forståelse af tid:

”De sidste par dage har jeg lagt mærke til en reklame i fjernsynet for den nye Jurassic Park film. Og en af de punchlines, som en af skuespillerne har i reklamen, er, at vi skal være meget forsigtige, for de her dinosaurer var her, før vi blev til, og hvis vi ikke passer på, så er de her også efter, vi er væk som menneskerace.

Allerede der er der jo en begrebsverden, der handler om, at der er noget, der ligger som start, og der er noget, der også kommer til at slutte.”

Gud er bare større end dinosaurerne, mener Flemming Frandsen, som selv finder en trøst i at lægge sig i Guds enorme hænder, der er store og stærke nok til at nå os på alle steder til alle tider:

”Der er en sang, hvor vi synger ’alting hviler i Guds faders hånd’, og det giver mig en tryghed. Mange ting i min hverdag er fantastiske og fede, men der er også ting, som kan være meget udfordrende og svære at have med at gøre.

Men når dagen er gået, så står Gud med mig i sin hånd. Der er ikke noget, som kan påvirke mig i mit liv, som ligger uden for hans rækkevidde. Og det giver mig tryghed.”

Samtidig finder Flemming også håb i, at Gud vil gøre alting nyt – både i et evighedsperspektiv, men også nu og her.

Der er ikke noget, som kan påvirke mig i mit liv, som ligger uden for hans rækkevidde. Og det giver mig tryghed.

”Det mest fantastiske ved det vers er, at det ikke kun gælder skabelsen af en ny himmel og en ny jord. Jeg tror også, det er et løfte, han giver os som mennesker, når vi står i nogle ting, som er svære. Når alt ser sort ud, vil han give os nyt lys.

Det har min kone og jeg oplevet mange gange. Når tingene har været svære, har Gud skabt noget nyt til os. Og hvis man kigger på Bibelens måde at tale om det at tro på Jesus på, så siger den jo, at det er et helt nyt liv.”

Skolelæreren bringer det gamle ord ’omvendelse’ på banen.
”Det har en lidt tung klang, men det betyder jo egentlig bare, at man flytter fokus og retning i livet. At man vender sig mod Gud. For hos ham er der nyt liv.”

Bliver man så fri for problemer?

”Nej, det gør man ikke. I hvert fald ikke i første omgang. For som der står i Bibelen, regner det både på retfærdige og uretfærdige. Og kristne bliver jo også syge og dør, men det slutter ikke der. Og det giver mig en ro i mit indre, at jeg ved, at der kan sagtens ske mig nogle ting, som jeg ikke har lyst til skal ske, men jeg ved, at uanset hvad der sker, så hviler jeg i Guds hånd.

For uanset hvad der sker, er jeg ikke uden for hans rækkevidde. Det tror jeg på, selvom man ikke altid forstår, hvorfor ting bliver, som de gør. Jeg tror heller ikke, at alt, der sker, er Guds vilje. Men jeg tror, at han kan gøre alting nyt igen.”

Det har Flemming Frandsen netop erfaret igen:

”Nu har vi lige haft et forløb med vores gode ven fra vores menighed, som har været syg i en periode, og vi bad til Gud og sagde: ”Gud, du kan gøre den her person rask, du kan helbrede det her menneske”. Men det endte med, at hun døde efter 16-17 måneder.

Og så kan man godt i menneskelig forstand tænke, er det så ikke et nederlag? Men det synes jeg faktisk ikke, at det er. For hun er nu fuldstændig helbredt, som hendes mand sagde til begravelsen.

Ikke blot fra den sygdom, som tog livet af hende, men også fra de begrænsninger, som livet gav hende. Og hun kan nu få lov til at juble sammen med Gud i en evighed. For Gud kan gøre alting nyt – selv efter døden.”

Bibelen om alfa og omega

”Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6 Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet”. (Johs. Åb., kap. 21, vers 5-6)

Kort om tro

Hvad er kernen i din egen tro?
At jeg er afhængig af, at Gud er med i mit liv, for at tingene kan fungere på en fornuftig måde og give mening. Det er troen, der bærer mig.
Hvordan blev du troende?

Jeg er vokset op med troende forældre, så det er til dels noget kulturelt og medarvet. Men jeg har også selv erfaret, at troen har givet mening, så derfor har jeg holdt fast i den.
Hvorfor kommer du i Missionskirken?

Det er nok også kultur. For min far var engang kirkens præst. Da jeg var barn, var han først købmand og havde andre jobs, men pludselig rejste han væk for at tage på bibelskole i fire år, mens vi var børn.

Og da han kom tilbage, var han blevet uddannet præst. Dengang flyttede vi meget rundt. Først blev han præst i Odense, siden flyttede vi til Canada, og efter fem år blev han tilbudt at blive præst i Missionskirken i Rønne, så der flyttede vi til Bornholm.

Det var i 1978, dengang var jeg 17 år, og selvom mine forældre flyttede væk, blev jeg hængende. Og siden har Missionskirken været en stor del af mit liv.

Blå bog
Flemming Frandsen. Født 1960. Han er uddannet lærer og arbejder på Peterskolen.
Privat bor han i Rønne. Er gift på 38. år med Lilli. Sammen har de to voksne børn.