GOD TV lancerer ny app

For at følge med tiden har GOD TV lanceret en ny app, som gør det muligt at tage GOD TV med overalt - via smartphone, tablet og pc.

Stuart Glover, GOD TV Co-ordinator i Norden viser her Arild Jägerskogh GOD TV app’en. Jägerskogh er meget interesseret i det nyeste inden for tv, idet han i mange år var chef for det svenske tv-akademi.

Fremtidens tv-seere benytter mere og mere deres smartphone, tablet og computer, når de se deres foretrukne programmer.

GOD TV har altid været opmærksom på at følge med udviklingen, når det drejer sig om at udnytte medierne med evangeliet, og derfor har de også udviklet og lanceret en ny app.

Med denne app kan man tage GOD TV med overalt. Samtlige GOD Tv-kanaler kan ses ’live’, hvilken betyder, at de kanaler der sendes i de forskellige verdensdele, også kan ses i Danmark.

Også tidligere sendte serier og GOD Tv’s voksende video-bibliotek kan ses på smartphones og tablets. Det er også let at dele sine favoritprogrammer på GOD TV med sine venner via Facebook, Twitter eller e-mail.

Nordic Co-ordinator Gine Glover og Simon Jacobsen under optagelserne i København i november.

Forbereder jubilæum

I år kan GOD TV fejre 25 års jubilæum. Et tv-hold fra England var i november i København for at filme den tidligere pioner og nordiske chef for GOD TV Simon Jacobsen til et jubilæumsprogram, der bliver senere på året.

Simon Jacobsen arbejdede for GOD TV Skandinavien fra 1996 – 2012.