Har Vesten misforstået Koranen?

To forfattere med kristent ståsted beskriver de dilemmaer, som læsning og forståelse af Koranen medføre kan medføre.

Koranens Dilemma beskriver de mange dilemmaer, som læsning og forståelse af Koranen indebærer. Det er den første i en serie af tre bøger, der stiller spørgsmålstegn ved den fortælling om Koranen, som Vesten ukritisk har taget til sigt uden at undersøge, om det holder stik; vinklen er sociologisk.

Bogen har tyngde, da de to forfattere har gode forudsætninger for at skrive netop denne bog, som varmt kan anbefales både til undervisning (med spørge/studie ark) og til at forstå mere om Koranens oprindelse med stort kildemateriale fra både Koranen og de kilder, som muslimske teologer typisk bruger. De næste to bøger bliver om Koranens dilemmaer med teologi og historie.

Forfattere med kristent ståsted

Massoud Fouroozzandeh er vokset op i Shahens Iran som muslim og kom som 15-årig til Danmark. Her blev han uddannet i international markedsøkonomi og arbejdede som forretningsmand, indtil Jesus viste sig for ham i en drøm og kaldte ham til tjeneste.

Massoud Fouroozandeh flygtede fra Iran til Danmark som 15-årig og konvertede fra islam til kristendom.

Samtidig med, at han i 1997 stiftede Church of Love, læste han teologi på Århus Universitet og blev i 2011 ordineret som både sogne- og migrant præst. Massoud har – sammen med andre – skrevet flere bøger: Den forbudte frelse, den forbudte dåb, islam og kristendom – ligheder og forskelle, global jihad osv. Mere info på massoud.dk

Per Holbo har et langt CV med flere uddannelser og job erfaringer. Han er opvokset  i Frelsens Hær, men har siden 2006 haft sin gang i Dansk Oase, hvor han er medlem af Horsens Valgmenighed.

Han har skrevet flere bøger og har stor interesse i filosofi, religion og apologetik. Han har også været flittig debattør med ateister, muslimer og flere med anden trosmæssig baggrund end hans egen.

Koranen er ikke som Biblen

Per Holbo er forfatter til flere bøger. Han har stor interesse i filosofi, religion og apologetik.

Forfatterne skriver, at Koranen ikke kan læses og forstås som Biblen, da Koranen bygger på en lang række åbenbaringer, og de seneste har forrang for de foregående. Den er ikke skrevet efter emne eller kronologisk, den skal læses på arabisk, og den er af flere grunde afhængig af muslimske teologer og lærdes fortolkninger.

Det gør det svært for den almindelige muslim at forstå, og derfor kan det føre til, at muslimske lærde og imamer får mere magt over menige muslimer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Bogen forklarer grundigt begreber, som ikke dækker det samme som i kristendommen, og alle udsagn er underbygget af Koranvers, basale islam-begreber og sammenligning med Bibelen.

Del 1 handler om islams DNA (fx underkastelse, kvinder i islam). Del 2 handler om mange emner, hvor Koranen analyseres sagligt og sobert.

Misforståelser om islam

I bogens konklusion gør forfatterne op med de mange misforståelser, som Vesten har om islam.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Fx at den muslimske gud er den samme som de kristnes. Men Koranen peger på, at Jesus blot er en profet og ikke Guds Søn. Forfatterne skriver: ”Især er det et problem at islam sætter skel mellem muslimer og ikke-muslimer, en opdeling i over- og undermennesker, der yderligere forstærker lydigheden og den totale underkastelse, og som også viser sig i racisme og slaveri”(s.223). Og de konkluderer:

”Koranen er ikke en hellig bog, men derimod en 600-tals arabisk krigsherres redskab til at opnå størst mulig opfyldelse af sit eget begær for penge, sex og magt!” (s. 224).

I bogens konklusion gør forfatterne op med de mange misforståelser, som Vesten har om islam.

Folkeskolelærer Ahmed Akkari har samme med journalist Deniz B. Serinci skrevet bogen ’Med nye øjne – et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder’. 

Et forsøg på at forebygge ekstremisme

En lignende bog er skrevet af journalist Deniz B. Serinci og folkeskolelærer Ahmed Akkari: Med nye øjne – et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder. Udgivet i 2019 af Forlaget Mellemgaard. Også disse forfattere har en rigtig god baggrund for at skrive denne bog og har udgivet flere bøger, Serinci fx om islamisk stat og Akkari fx om sin afsked med islamismen.

De skriver, at unge, som er havnet i en ekstrem form for islam-tro, kunne alternativt fokusere på en moderat udgave ud fra muslimske kilder, der går imod en voldelig trospraksis. De mange kilder giver en anden, mere nuanceret forståelse af islam. Det er et prisværdigt forsøg på at forebygge ekstremisme blandt unge. Mange emner svarer til dem, som er nævnt i Koranens Dilemma, blot er de præsenteret bredere, med muslimsk modvægt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Efter at have læst begge bøger kommer jeg som anmelder til at tænke på Johannes-Evangeliet:
”… og sandheden skal gøre jer fri” samt ”…Jeg (Jesus) er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”

Samtidig mindes jeg et foredrag, hvor en kendt somalisk forfatter, opvokset muslimsk, forklarede, at en ekstremistisk muslim ikke kan gå fra at være ekstremt religiøs til at være ateist. Hun anbefalede – selv om hun kalder sig ateist! – at de kristne fortæller muslimerne, at kristendommen er et bedre tilbud!

Massoud Fouroozandeh og Per Holbo: Koranens Dilemma
271 sider. 250 kr.
Forlaget Effatha