Sara Hedelund er ny ægteskabs- konsulent i Alpha

De kendte Alpha-kurser bruges i mange kirker som grundkursus i kristendom. Men Alpha Danmark tilbyder også et ægteskabskursus, som i lighed med Alpha kan arrangeres med videooplæg og personlig samtale parret imellem.

Fra 1. marts er Sarah Hedelund fra Kolding ansat som projektleder og vil fremover gøre kurset mere kendt og tilgængeligt.

Sarah Hedelund er 41 år og har været gift med gift med Peter Hedelund i 16. De har 4 børn i alderen 7 til 12 år, så hun ved, hvad ægteskab og familieliv er.

Familien Hedelund er en aktiv familie, hvor især håndbold fylder meget.

– Jeg er selv er træner, og alle 4 børn spiller. Derudover er vi vilde med naturen. Gåture, løbeture, geocaching og overnatning i shelter er alle ting, vi nyder, fortæller Sara.
Hun har en uddannelse som cand. merc. jur, men valgte for flere år siden at skifte karrierevej.

– Gennem de seneste år har jeg arbejdet som lærer på en efterskole samt været ansat i en kirke, fortæller hun.

Kirken er Apostolsk Kirke, og efterskolen er Kildevæld/Euroclass.

– Gennem begge disse job har jeg mødt mange børn, ægtepar og familier med udfordringer, såvel som familier, hvor det hele bare “kører på skinner”.
Her har jeg fået et større og større ønske om at kunne bidrage positivt til familiers og ægteskabers trivsel, siger Sara.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Jeg glæder mig meget til at komme i gang med de nye udfordringer i Alpha – og står du, din kirke eller forening og er nysgerrige på ægteskabskurset, så kontakt mig endelig på sh@alphadanmark.dk, tilføjer hun.

Saras mand, Peter, var i nogle år leder af Euroclass. Han er nu generalsekretælr for MAF, som står for Mission Aviation Fellowship og er en kristen organisation, der hjælper med at transportere missionærer og nødhjælp i fly.