Hvad Daniel så på den anden side…
Daniel Ekechukwa døde ved en bilulykke, men blev mirakuløst levende igen efter tre dage. Bagefter kunne han fortælle om, hvad han havde set i himlen og i helvede.
Kort tid efter at pastor Daniel Ekechukwa kom til live – se 1. del af artiklen, link nederst – var han klar nok til at kunne fortælle om det, han havde set.
En vidunderlig himmel
Pastor Daniel Ekechukwu fortæller, at to personer (engle) fulgte ham. Den ene sagde, at de nu skulle besøge Paradis.
– Da vi nærmede os stedet, så jeg skarer af mennesker, som så nøjagtig ud som ham, der fulgtes med mig, den engel, der fulgtes med mig.
Englen bar en hvid dragt. Kroppen var helt hvid. Dragten var helt hvid, og den så ikke ud til at kunne tages af.
I mit hjerte sagde jeg: ”Se, hvor englene samles!” Sådan tænkte jeg, for jeg kunne stadig have mine egne tanker der. Englen sagde til mig, at dette var stedet, hvor de hellige, som var døde, samledes.
Mens jeg betragtede dem, sang de lovsang så vidunderligt. Du véd, det var ligesom der var en kraft i det område, som styrede, hvad de gjorde.
Når de løftede hænderne, gjorde de det alle på samme tid. Ingen kom før eller bagefter. Når de ville bøje sig forover gjorde de det alle på én gang. Jeg hørte en masse instrumenter, men jeg så ingen.
Mens det foregik, havde jeg en stor lyst i min ånd til at gøre det samme som dem. Jeg begyndte endda at bevæge mig henimod dem, men englen sagde: “Nej… jeg har stadig meget at vise dig. Lad os besøge den bolig, som Jesus lovede.”
Nu tog englen mig med til et vindunderligt sted. Hvad jeg så dér, kan jeg ikke beskrive. Det var så pragtfuldt.
Det var en meget vidunderlig bygning. Du kunne se på bygningen, og den så ud som glas eller guld, eller hvad skal jeg sige? Selv blomsterne dér så ud som guld.
Mens jeg nu betragtede stedet, sagde han til mig, at ”Jesus har færdiggjort boligerne, men de hellige er ikke klar”.
Besøgte også helvede
– Så sagde han: ”Lad os besøge helvede”. Det var det sidste, jeg så af himlen.
Det, der skete, var, at så snart han sagde: Lad os tage derhen, så var vi der. Der var aldrig noget med at flyve eller bevæge sig.
I det øjeblik han sagde: ”Lad os besøge boligen!” så var vi dér. Som i et øjeblik var jeg der og så det.
Da han sagde: ”Lad os besøge helvede!” så var vi dér straks. Vi så en port, der var så stor, så vældig. På toppen af den havde de skrevet: Velkommen til helvedes port.
Så snart vi var kommet til porten, løftede englen sin hånd og vinkede, og straks åbnede porten sig med en voldsom lyd.
Straks, da porten åbnede, kunne jeg høre klageråb. Jeg kiggede ind og så mennesker, som os. De bar tøj. Nogle var hvide, nogle sorte. De så ikke ud, som dem, jeg havde set på den anden side (himlen).
De råbte – der var en masse lidelse. En masse pine.
Straks da porten åbnedes, var det, som om de så mig. Jeg stod ved englen, og de så mig, men de spurgte aldrig englen om at hjælpe dem. De spurgte mig om hjælp, de råbte.
Jeg husker en frygtelig én, som rørte mig så meget, fordi jeg selv er præst, og han, der råbte, var også præst. Han råbte: ”Jeg er præst. Jeg stjal bare kirkens penge, og jeg er parat til at betale dem tilbage straks.” Og han ønskede, at jeg skulle hjælpe ham.
Der var en kraft, der pinte dem. Jeg så aldrig nogen ild dér, og jeg så aldrig nogen flammer i helvede. Men den pine, dér var, var som om, de befandt sig i ild.
Alle disse ting, som englen viste mig, skrev jeg ned på en blok. Englen gav mig en blok og en pen.
Jeg skrev alle disse oplevelser ned. Da jeg vågnede her, var det første jeg huskede den blok. Jeg spurgte dem: ”Hvor er min blok?”
De forstod mig ikke, og senere forstod jeg, at det, jeg havde skrevet ned måtte være gemt i min hukommelse.
En sidste advarsel
Mens jeg råbte og spurgte englen om hjælp, sagde han, at jeg ville få en chance mere for at vende tilbage. Han nævnte, at den rige mands bøn i helvede skulle opfyldes – til denne generation.
Jeg forstod det ikke. Men da jeg slog efter i Bibelen, forstod jeg, at den rige mand havde spurgt om, at en død mand skulle sendes tilbage til verden. Så det, han sagde, var, at den rige mands bøn skulle opfyldes som den sidste advarsel.
Han sagde til mig, at han gav mig denne mulighed for at vende tilbage med den sidste advarsel til denne generation.”
Gribende dokumentar
giver et blik bag døden
Dokumentarprogrammet ”Opstået fra de døde” handler om Pastor Daniel Ekechukwu, Onitscha, Nigeria, som døde d. 30. november 2001, kl. 23.30. Men d. 2. december kl. 17.30 kom han til live igen…
På videoen fortæller han kone, far, læge, bedemand, og dem, der så ham komme til live igen. Selv fortæller han om, hvad han så bag døden i en åndelig, men meget virkelig verden, hvor der var både engle, himmel og helvede.
Spilletid: Dokumentaren varer 35 minutter. Derefter følger en optagelse på ca. 25 min., hvor dr. Reinhard Bonnke prædiker til hundredtusinder. I alt ca. 60 minutters spilletid.
DVD’en kan bestilles på netboghandlen Hosianna.dk for 98 kr.