John og Sara holder natkirke i Christiania
John og Sara Andersen og lille Joshua bor i fristaden Christiania. Deres vision er, at fristaden skal blive mere kendt som et sted, hvor man møder Jesus frem for handlen med hash.John kommer og henter mig på hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade foran en af Christianias indgange, da det kan være svært at finde rundt på fristadens kæmpe areal, der er uden gadenavne og husnumre.
Klokken er 15, og der er en livlig trafik ind og ud af gående og cyklende christianitter og besøgende. Nogle er sikkert på vej hjem fra arbejde, andre drysser bare ud og ind, nogle for at købe hash og turisterne på udflugt i et alternativ stykke Danmark.
Næst efter Tivoli er Christiania det mest besøgte turistmål i København. Mellem en halv og trekvart million mennesker valfarter til fristaden på Christianshavn årligt for at se den anderledes livsstil, der er tydelig, ligeså snart man har taget de første par skridt inden for murerne.
Det første, John viser mig, er Christianias egen postfordeling, der ligger et par meter fra indgangen. Der bor omkring 1000 mennesker på Christiania 700 voksne og 300 børn og al posten går til samme adresse.
– Det er Debbie, der arbejder i posthuset. Hun kommer også i Natkirken, forklarer John.
Det med Natkirken får jeg en forklaring på senere. For på vejen hilser John på flere. En vil også låne hans bil. Men den er allerede udlånt. At jeg er havnet i en anden verden tager ikke mange sekunder at finde ud af. Her kender mange hinanden, og man kommer hinanden ved. At her også ser anderledes ud ved de fleste. Officielle byggekendelser er en by i Rusland, og lider man af rengøringsvanvid, er fristaden nok heller ikke lige noget.
Da vi er gået endnu et par minutter, er vi ved Pusherstreet, det mest berygtede og intense sted i Christiania, kendt for sin hashhandel, som politiet forgæves har forsøgt at bekæmpe i årevis.
I det samme siger John: – Så er vi her.
Næsten op ad Pusherstreet ligger en af militærets mange nedlagte bygninger. Det er oprindelig en hestestald og et korn- og hømagasin fra 1837. På øverste etage lå dengang et sadelmagerværksted, i dag er der indrettet en lejlighed, hvor John og Sandra bor sammen med sønnen Joshua på snart to år.
Sandra, 31 år, er født og opvokset ved Hamborg i Tyskland, men taler nu flydende dansk.
Hun er uddannet socialpædagog i Tyskland. Hun gjorde sin uddannelse færdig, mens hun boede i en bil ved Christiania indimellem pendlede hun frem og tilbage mellem universitetet i Tyskland og fristaden. Som teenager blev hun en personlig kristen og var, og er, tilknyttet ungdomsbevægelsen Jesus Freaks, der arbejder på at sprede evangeliet indenfor subkulturer. Hun har også været aktiv i et yderliggående politisk anarkistisk miljø.
I Danmark mødte hun ikke blot en måde at leve på, som tiltalte hende hun mødte også kærligheden. John og Sandra blev gift i 2003.
John boede også på det tidspunkt i Christiania, så brylluppet blev holdt derude, hvor parrets præst Sten Thomsen fra Frikirken på Havnen viede dem.
John Andersen var for 15 år siden med til at starte Frikirken på Havnen, der ligger på Christianshavn. Dengang var han med i kirkens lederteam, i dag leder han og Sandra arbejdet på Christiania. En del af frikirkens vision har fra begyndelsen af været at sprede evangeliet om Jesus Kristus i fristaden, der oprindelig er den gamle Bådsmandsstrædes Kaserne, som ulovligt blev indtaget af slumstormerne under ungdomsoprøret i 1971.
Drømmen dengang var at skabe en bedre verden, en frizone og et alternativt samfund med fælles ejendomsret midt i en verden fuld af stress, styret af magt og kapital, der begrænser den personlige frihed. Siden dengang har den politiske diskussion gået på, om man skulle tvangslukke fristaden eller ej.
John, 40 år, er opvokset i en pinsefamilie i København og gav sit liv til Jesus i drengeårene.
– Da Frikirken på Havnen startede, flyttede jeg ind i en lejlighed på Christianshavn. Jeg begyndte at bede meget for området og gå lange bønnevandringer også rundt omkring Christiania. Langsomt begyndte jeg at engagere mig i projekter på Christiania for at få en fornemmelse af stedet. Det er måske så meget at bruge ordet kald, men jeg fik i hver fald et stort hjerte for området og christianitterne, så jeg fik lyst til at flytte herud efter nogle år.
– Jeg er uddannet bygningssnedker og arbejdede som sådan, men gik på et tidspunkt på deltid for at arbejde i Christianias fritidshjem. Efterhånden skippede jeg helt mit arbejde som bygningssnedker og har i stedet for brugt min uddannelse på at forbedre bygninger på Christiania.
Det hele grunder i et ønske om at se evangeliet udbredt her i fristaden. Både Sandra og jeg føler os hjemme her og er glade for at bo her, fortæller John.
-Ja, indskyder Sandra. Mange kommer hertil for at finde en mening med livet. Vi ønsker, at de skal finde Gud. Vi bor her for at se Guds rige udbredt. Der er en stor åndelig længsel herude, men den går i alle mulige retninger. En af Christianias grundtanker er at skabe et samfund bygget på kærlighed. Det var jo samme længsel, Jesus havde, og uden evangeliet bliver det ikke til noget. Det er Guds kærlighed, som vi gerne vil formidle herude, fortæller Sandra.
Sandra og John har åbnet Natkirken på Christiania hver anden fredag fra kl. 21.00 til kl. 24.00, hvor der kommer mellem 10 og 30 mennesker det er både christianitter og folk udefra. Foruden Sandra og John er der også andre medarbejdere fra Frikirken på Havnen.
Natkirken peger på Jesus. Det er en åben dør i gadeplan, hvor folk kan slappe af, også i en hængekøje, mens de lytter til lovsangsmusik. Der er mulighed for at få en snak om livet, forbøn og trække et bibelord man kan også skrive et postkort til Gud. I Natkirkens program er også en gudstjenestedel med lovsang, forkyndelse, oplæsning af bibeltekster og nadver.
– På et tidspunkt kom en færøsk styrmand dumpende ind i Natkirken. Han var kommet hjem fra søen og havde fundet en anden mand boende hos sin kone. Han tog derefter til Christiania for at ryge og drikke sig fra det hele. Men da han kom forbi Natkirken, gik han ind. Han havde tidligere været i kontakt med kristendommen. Han fik lettet sit hjerte i samtale og forbøn i Natkirken. I stedet for at gå i hundene blev besøget i Christiania et åndeligt vendepunkt for ham. Han kom tilbage til troen på Gud.
– På et tidspunkt kom der også en af mine gamle bekendte fra det anarkistiske miljø i Tyskland. Han dumpede også ind i Natkirken, hvor han gav sit liv til Jesus.
Det er sådan noget, vi ønsker at være redskaber til, siger John og Sandra, der er kendt på Christiania for deres gæstfrihed og hjælpsomhed. Inden de fik Joshua, havde de tit mange overnattende.
Der kommer af og til folk og banker på deres dør eller standser dem på forbivejen, fordi de gerne vil snakke lidt og måske have forbøn.
– Vi vil gerne se den lille spire af interesse for Gud herude blive til meget mere. Holdningen overfor os er helt anderledes, fordi vi selv bor her. Ingen herude har lyst til, at folk udefra skal komme og prædike for dem. Det er vigtigt, at folk, der længes efter Gud, ikke bliver afskrækket af en bestemt kirkekultur, men også kan finde en kirke i deres egen kultur også i en subkultur, som Christiania.
– Bibelen fortæller, at Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.
Gud kom, der hvor menneskene boede, for at blive en del af menneskers verden.
Vi bor her i Christiania, vi er her for at se Guds rige blive spredt. Vores vision er at se stedet forandret indefra. Christiania skulle gerne blive mere kendt for troen på Jesus end for hashhandlen.
– Måske var det en tilfældighed, at Christiania fik et navn, der indeholder Christ-city. Men der er paralleller mellem Christianias oprindelige idealer og Jesu budskab om næstekærlighed og social ansvarlighed, mener John og Sandra.
Til Natkirken hører også en mobil cafe. Det er en trækvogn, der er indrettet med altertavle.
Ved et arrangement i Pusherstreet stillede Sandra og John den mobile café op på gaden og delte suppe ud og tilbød mennesker et bibelord og forbøn.
Sandra og John har også en cellegruppe i deres hjem hver uge. At Gud har banet vejen for deres arbejde på Christiania, er de ikke i tvivl om.
– I 1998 var der to kristne piger herude på besøg.
En dag gik de rundt om bygningen her, hvor vi nu bor, og hvor Natkirken er indrettet nederst i garagen. De fik på hjerte at synge: I will build my church, and the gates off hell will not prevail against it. (dansk: Jeg vil bygge min kirke, og Helvedes porte skal ikke overvinde den.)
Samtidig gik de rundt om bygningen syv gange for at bryde Jerikos mure.
– Kort tid efter flyttede jeg ind i bygningen og indrettede lejligheden. Det er eftertragtet at bo herude, der er mange om budet hver gang en bolig er ledig på Christiania.
I dag ernærer John og Sandra sig ved at passe to dagplejebørn, så kan de også være hjemme ved Joshua. På spørgsmålet om det i det hele taget er ansvarligt at lade børn vokse op i Christiania, svarer parret enigt:
– Christiania er generelt et godt sted for børn at vokse op. Her er ingen biler, de kan gå frit rundt uden fare for at blive kørt ned.
Børn har høj prioritet herude. Man er altid parat til at tage sig af andres børn, hvis det er nødvendigt. Ingen sælger hash til børn.
– Der er nogle børn, der som voksne selv ender nede i hashboderne. Men mange får også nok og vælger en helt anden livsstil, som voksne. Det, som virker spændende og tiltrækkende på nogle unge, er i hvert fald væk, når man er opvokset herude. Så ved man, hvad det er fra starten.
– Men det handler først og fremmest om, hvilke værdier vi giver Joshua. Vores liv er bygget på troen på Jesus, det giver vi videre.
Og så skal man huske, at det, som er normalt i de fleste menneskers øjne, ikke nødvendigvis er Guds måde at gøre tingene på, siger Sandra.
