Størst af alle planter er Livets Træ

Agronom, botaniker og dr. agro. Hans Arne Jensen har høstet anerkendelse for sin viden om Bibelens planter.

Den nu pensionerede forskers bog ”Biblens Planter” udkom første gang i 1974. En ny, revideret udgave, ”Bibelens Planteverden” – bl.a. tilføjet græske og hebræiske betegnelser – var klar i 2004.

Den udvidede udgave udkom i 2012 også på engelsk: ”Plant World of the Bible,” i 2017 på tysk og sommeren 2020 i en italiensk udgave. Takket være gode hjælpere, pointerer bibelbotanik-eksperten, som er født i 1936.

100 bibelske planter

Det er en opslagsbog over ca. 100 kendte og ukendte planter og planteprodukter i Bibelen.
– Det har i høj grad præget mig og mit liv, at jeg har brugt så meget tid på de hellige tekster.

Når jeg arbejder med Bibelens planter, føler jeg mig som arbejder i Vor Herres vingård.

Jeg husker til tider bedst de forskellige beretninger ud fra tilknytningen til planterne, forklarer han.

Hans Arne Jensen har været overrasket over, hvor stort et indtryk og aftryk, det har sat – at læse og fordybe sig i Bibelens botaniske indhold.

– Man får en indsigt i troen, og det er blevet en væsentlig del af mig. At bruge så meget tid på at læse i Bibelen smitter af. Selvom jeg læser med botanikbriller, er jeg bestemt ikke blind for, hvad der står. Jeg er blevet mere troende af at arbejde med det. Troen kommer jo både af det, der høres og læses. Men jeg påstår ikke, at jeg kommer med store teologiske tanker, understreger botanikeren ydmygt.

Gofertræ og vin

– Nogle planter er kun omtalt en gang – som gofertræ, der blev brugt til at bygge Noas Ark.
Den hyppigst citerede plante er vin. Hos profeten Esajas omtales plantning af en vingård, og vi finder mange beskrivelser af pleje af vinplanten, beskæring, høst af druerne og fremstilling af forskellig slags vin: Kongelig vin, brusende vin, krydret og sød vin, fortæller Hans Arne Jensen.

Han fremhæver, at ved indvielse af den hellige nadver spiller vinen sammen med brød en central rolle. Brød blev især fremstillet af hvede og byg, og der er mange arkæologiske fund fra Bibelens tid, som vidner om den store betydning, brød havde for den tids mennesker.

Køkkenurter

Bibelen indeholder også omtale af mange køkkenurter – fx dild, hvidløg og kommen.

– Og hør blev hyppigt anvendt til tøj og linned. En vigtig og kostbar gruppe var farve-, duft- og lægeplanter, fx balsam, henna og myrra.

I de bibelske landes varme og oftest tørre klima er frugttræer som figen, granatæble, mandel og figen af stor betydning.

Lad mig også nævne de berømte cedertræer fra Libanon, der anvendtes til bygning af templet og Libanon skovhuset i Jerusalem, fortsætter han.

Plante- og frøentusiasten Hans Arne Jensen bor i dag ganske passende på Valmuevej – i Slagslunde – sammen med hustruen Lisbeth Thormann.

Hvad var ’Livets Træ’?

I 2016 offentliggjorde Hans Arne Jensen desuden på Bibelselskabets hjemmeside et ”Studiekredsmateriale til samtale og fordybelse: Læs Bibelen med en botanikers øjne. Livets træ.”

Netop studierne af det for mange mest betydningsfulde træ i verden har udfordret ham mest på det personlige plan:

– I 2005 havde jeg lovet at holde et foredrag i Ganløse om Bibelens træer, og her fik jeg øje på, at der jo også var et livets træ, som står omtalt i 1. Mosebog, fra kapitel 2. Mine bøger og tekster er ellers fakta. Men her er noget helt andet, som jeg ikke bare kan give latinske navne. Man kommer ind på helt andre aspekter, siger Hans Arne Jensen.

Kundskabens træ

I Mosebogen står bl.a.:

”Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.”

”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø!”

Eva spiste af det alligevel – og fik også Adam til det:

”Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!«

Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.”

Træet ved livets flod

– Johannes Åbenbaring, kapitel 22, har også en henvisning til træet. Bibelen starter altså med livets træ i Mosebogen og slutter med det i Johannes’ Åbenbaring, hvor der i sidste kapitel står:

”Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene.”

– Det slog mig, da jeg læste det: Kan dét livets træ mon være identisk med det i 1. Mosebog? Er Kristus et symbol på livets træ? spørger Hans Arne Jensen.

Disse tanker medvirkede til, at han igen satte sig til at skrive.

– Vi har en studiekreds her i Slagslunde, som i en periode arbejdede med livets træ. Det endte med otte kapitler, hvori jeg skriver, hvilke bibelske referencer og salmer, der er, og om mine egne refleksioner, siger han.

Fx til teksten om verdens skabelse i 1. Mosebog:

Jeg fyldes af taknemlighed og glæde, når jeg ser:
Himlens millioner af stjerner.
Jordens skønhed – fra sejlende isbjerge til tropernes frodighed.
Den store skønhed under havet.
En flok vildgæs på træk om foråret.
At livet bryder frem om foråret, og køkkenurter gror.
Et kuld kyllinger – en flok agerhøns.
Danmark i maj.
Et lille menneskebarn.
Min familie og mine venner.

Udfordring til troen

– Undervejs har jeg måttet tage stærkere stilling til min egen tro. Også fordi livets træ er mere på det personlige plan – i forhold til når jeg skriver om cedertræ, byg eller hvede. At studere botanikken i Bibelen har været min store interesse siden 1969, og jeg har gennem mange år haft talrige gode samtaler med folk herom, forklarer Hans Arne Jensen.

Han har også altid godt kunnet lide at skrive.

Botanik førte til Bibelen

Hvordan kom du til at arbejde med planterne i Bibelen?

– I 1969, da jeg var færdig med min Ph.D., arbejdede jeg i Statsfrøkontrollen på Frederiksberg. En dame havde sendt os en prøve af sennepsfrø fra Israel, som jo omtales i Bibelen – i lignelsen om sennepsfrøet. Det var ”sort sennep”, fandt vi ud af ved at bruge vores frøsamling og bøger.

– En ven og kollega, der var kristen, sagde til mig: ”Du, Hans Arne, burde du ikke vide noget mere om Bibelens planter?”

-”Jo, det har jeg også tænkt på” svarede jeg, og så købte jeg et bundt kartotekskort og begyndte i min fritid at læse Bibelen igennem fra A til Z. Det tog et års tid. Hver gang jeg stødte på en plante, skrev jeg et kort om den pågældende plante. Figentræet var det første, jeg stødte på, fortæller botanikeren.

Efteråret 1969 tog han på et studieophold i et års tid på et universitet i USA, hvor han på biblioteket fandt bøger om bibelske planter.

– Da jeg kom hjem, modnedes tanken om, at det kunne være sjovt at skrive en dansk bog om planterne i Bibelen, da der på det tidspunkt kun var få bøger om emnet på dansk. I 1973 var jeg færdig med bogen, så Biblens Planter kunne udkomme på forlaget Rhodos i 1974.

– Den omtaler alle de planter og planteprodukter, der nævnes i Bibelen, oplyser Hans Arne Jensen.

– Det, som især er spændende, er at få idéen til en bog … At stå med den færdige bog er et toppunkt. Man ser resultatet af de mange, mange timers arbejde, som forhåbentlig er tilfredsstillende, siger han.

Mange foredrag

– Da den udkom, holdt jeg i starten en del historiske og naturvidenskabelige foredrag, for eksempel i Dansk Dendrologisk Forening og Botanisk Forening, men efterhånden taler jeg mere og mere ved sognearrangementer og i kristne kredse. For eksempel på Kirkedagene i København, fortæller botanikeren.

Han er født og opvokset i Søndersø på Fyn, hvor familien kom i den lokale folkekirke. Under studierne på Landbohøjskolen kom han i Landbohøjskolens Kristelige Forening KVLKF.

Den kristne tro og emner i relation til dansk kirkeliv og ydre mission deler han med hustruen Lisbeth. Hun er pensioneret lærer, aktiv i KFUM og KFUK´s Voksenarbejde og formand for Farum Koret. Ægteparret kommer i folkekirken i både Slagslunde og Ganløse, som er to sogne men ét pastorat.

Fremmede frø i Ribe

Har dit arkæologisk arbejde påvirket din opfattelse af Bibelen?

– Ja, men mit svar kræver lidt forklaring. Jeg ledte et frølaboratorium, der arbejdede med at undersøge frøprøver for urenheder. På grund af laboratoriets erfaring med at undersøge jordprøver for indhold af frø kom vi i begyndelsen af 70´erne til at undersøge arkæologisk daterede jordprøver fra Ribe, hvor man var i gang med at belyse byens historiske udvikling.

Resultaterne af disse undersøgelser var meget spændende, idet prøverne viste sig at indeholde frø af arter, som man ikke vidste voksede i eller omkring Ribe i Middelalderen.

– Derfor kom jeg til at arbejde med arkæologisk daterede frøprøver – fra andre danske byer fra Vikingetid og Middelalder. Herved blev der indsamlet oplysninger om udbredelsen og brug af mange kultur- og ukrudtsarter fra disse perioder.

Ved sammenligning med tidligere fund viste det sig, at 37 af de fundne arter var de hidtil ældste i Danmark.

Arkæologiske planter

– Under skrivning af artikler om de fundne frø kom jeg også i kontakt med udenlandske forskere, bl.a. fra Israel, fortæller Hans Arne Jensen. En af dem var professor Kislev, som sendte ham mange afhandlinger om arkæologiske fund af bibelske planter i de bibelske lande.

Desuden skrev professor Zohary fra Jerusalem bogen ”Plants of The Bible,” i 1982. Heri forklarer han, hvilke planter der sandsynligvis lå bag Bibelens hebræiske og græske navne:

– Det var spændende og gav en dybere forståelse af de bibelske tekster. Og jeg var overbevist om, at de skulle med i en ny udgave af min bog. Professor Zohary nævner fx, at det hebræiske ord ”seorah” med sikkerhed kan oversættes til byg. Ordet betyder direkte oversat ”lange hår” og hentyder til den lange stak, der findes på bygkernerne.

Mange af de gamle kulturplanters navne findes også bevaret i arabiske og andre semitiske sprog. Helt ukendt er dog Noas gofertræ, så her har man i Den autoriserede oversættelse fra 1992 valgt at beholde det hebræiske navn.

– Da den reviderede udgave af ”Bibelens Planteverden” udkom i 2004, var de vigtigste ændringer derfor oplysninger om mange nye arkæologiske fund af bibelske planter, tolkning af de hebræiske og græske plantenavne – og at de citerede vers fulgte den nye autoriserede bibeloversættelse fra 1992, siger han.

Giftigt rajgræs i kornet

I de arkæologiske fund fra de bibelske områder er så godt som alle bibelske kulturplanter med.

– Et spændende eksempel er den ukrudtsplante, der er beskrevet i Jesu lignelse om sædemanden (Matt 13,24 ff). I ældre oversættelser blev ukrudtsplanten oversat ved klinte (Agrostemma githago), der i ældre tid var en smuk, men besværlig ukrudtsplante. I oversættelsen fra 1948 er anvendt giftigt rajgræs (Lolium temulentum), mens planten i 1992 og i den helt nye oversættelse ”Bibelen 2020” kun er oversat med ”ukrudt”.

– I de bibelske lande var giftigt rajgræs et meget alvorligt problem. På græssets avner vokser en svamp, der producerer et toksin, som, hvis der er store koncentrationer i hveden, bevirker, at brødet bliver giftigt.

Giftigt rajgræs er kendt fra flere udgravninger ved Tel-Aviv, Jordan samt fra Tell Keisan, Galilæa, dateret til 1050-980 f.Kr. Ved den sidste udgravning blev der fundet en beholder med hvede og enkelte andre dyrkede planter. I denne udgjorde giftigt rajgræs 11,5 % af indholdet, pointerer forskeren.

Holder sin viden vedlige

Hans Arne Jensen har jævnligt, bl.a. for Folkeuniversitetet og kirker, vist rundt i Botanisk Have og fortalt om havens bibelske og historiske planter.

– Jeg har hele tiden problemerne oppe at vende, så det stadig er aktuelt for mig, og der dukker stadig nye interessante vinkler op. Under en forelæsning på Folkeuniversitetet foreslog en af tilhørerne, at Noas gofertræ ikke hentydede til en bestemt art, men træ fra området ”Gofer”. Det mangler jeg stadig at få undersøgt.