Ribe gør mig ’pavestolt’ over at være dansk katolik

Som dansk katolik kan man af og til godt føle, at man har fået skåret sine kirkelige og kulturelle rødder over.

Efter reformationen kastede Danmark sin katolske fortid helt bort. Hvor mange danskere tænker i dag over, at Danmark var katolsk i over 700 år før reformationen? Og at vores tidligste kultur blevet stærk præget af katolicisme. Og hvor mange er bevidste om, at nationen Danmark er grundlagt på katolsk spiritualitet?

Selv er jeg vokset op med den forestiling, at den sande kristendom først kom til verden i 1536. Alt hvad der lå før den tid, var en slags skamplet. I historietimerne var katolicismen reduceret til den velkendte sætning: “Når pengene i kisten klinger, sjælen straks ud af skærsilden springer”.

Det er en skam, for den katolske tid er en vigtig del af Danmarks åndelige arv. Da jeg – ganske uventet – besluttede mig for at blive katolik for snart 20 år siden, tænkte jeg, at nu ville jeg nok blive mindre dansk og i stedet søge åndelige og kulturelle fællesskaber udenfor landets grænser.

Med den følelse ændrede sig, da jeg for nylig besøgte Ribe. Da jeg stod foran det imponerende kirkebyggeri, som Ribe Domkirke er, og som går helt tilbage til 1100-tallets katolske Danmark, følte jeg mig pludselig på hjemmebane. Hvad jeg har vænnet mig til at rejse ud for at finde, ligger lige foran mig her.

De første kristne i Ribe tænkte stort

Hvis man gerne vil leve sig ind i, hvordan Danmark har set ud i katolsk tid, så er Ribe stedet.
Ribe er Danmarks bedst bevarede middelalderby og Nordens ældste by. Med mig på domkirkepladsen er overinspektør og middelalderarkæolog Morten Søvsø fra Museum Ribes Vikinger.

Han har stået for flere udgravninger i Ribe og fortæller, at der er god grund til at tro, at netop dér, hvor domkirken ligger i dag, også er det sted, hvor Sankt Ansgar byggede den første kirke i 855.

Han fik grunden af den danske kong Horik. Kirken blev bygget af træ. I dag kan man se en rekonstruktion af den på Ribes Vikingecenter. Jeg bliver næsten helt svimmel ved tanken om, at jeg går rundt på den samme jord som Ansgar.

Kæmpe gravplads

Under domkirkepladsen har man under udgravningerne fundet en kæmpe gravplads, der går helt tilbage til 800-tallet. Omfanget var på intet mindre end 10.000 kvm.

Morten Søvsø fortæller:

“Gravpladsen vidner om, at Ribe var en missionsstation. Man byggede en dåbskirke, og så gjaldt om at udbrede kendskabet til kristendommen til resten af Nørrejylland.”

Det enorme omfang af kirkegården vidner også om, at man har haft store planer. Man troede på, at det ville vokse. Der var ikke så megen tvivl dengang, men tro. Gaderne i Ribe har ikke flyttet sig siden 1000-tallet.

Kirken den største institution i Ribe

Overfor domkirken ligger det nybyggede kannikehus, hvor man ser ruinerne af det kloster, som de første kannikerne ved kirken boede i. De var præster ved kirken. De startede med at være 12 og voksede siden til at være 200.

Kirken var den største institution i Ribe i senmiddelalderen. Den nuværende domkirke stod færdig i midten af 1200-tallet. Selvom murene er de samme, så har kirken indvendig set anderledes ud, end den gør i dag.

Morten Søvsø forklarer, at kirkeskibets hvælvinger og udsmykninger efter restaurering er meget tæt på originale. I dag er korområdet et åbent område, men i middelalderen stod der et gyldent højalter. Over korsskæringen ved koret har været en stor kuppel og et ottekantet lanternetårn, så lyset kunne falde ind over det gyldne alter. Det var samme effekt som Pantheon i Rom.

Der har været over 50 altre, levende lys, farvede glasruder og figurer af helgener, heriblandt Lange Christopher ved indgangen. Havde man set ham, skulle man ikke dø den dag.

Det var været et utrolig farvestrålende rum, hvor præster fejrede messer dagen lang, og folk kom for at bede.

Mission blandt barske vikinger

Ansgar var munk. Han kom først til Hedeby i 850, og hurtigt efter til Ribe. Han var fra klostret Ny Corbie i Sachsen og udsendt af kejserhoffet i Frankerriget, der havde store missionsplaner for nordboerne.

Det var en farefuld opgave, Ansgar var på. Nordboerne var barske vikinger, der kunne gribe til grov vold. Deres guder var Odin og Thor, som de ofrede til, også mennesker. Det kunne være slaver eller børn.

Den kirke, som Ansgar byggede i Hedeby i 850 blev brændt af og ødelagt.

Op til Harald Blåtands officielle kristning af Danmark var der kamp mellem kristendommen og hedenskabet, som bølgede frem og tilbage.

Men Ansgar var frygtløs, for han var sikker på, at han var udvalgt af Gud til bringe evangeliet ud til hedninge. Det havde han fået at vide i en vision fra Gud. Og han var klar til at dø for sagen og ønskede at blive martyr.

Hvem var sankt Ansgar?

Hvem sankt Ansgar var, ved Torben Bramming, der er sognepræst i Ribe Domkirke, en hel del om.
Han er forfatter til bogen “Da vikingerne mødte korset”, hvor han nøje beskriver Ansgars liv og hans mission i Norden.

Jeg møder Torben Bramming ved statuen af Ansgar udenfor domkirken. er Den udført af billedhugger Hein Heinsen i 2016. Ansgar holder velsignende sin højre hånd frem, men han har et sårmærke i den, som viser, at han har lidt for Kristus. Med den venstre hånd holder han en nordisk dæmon tilbage, der angriber ham og de ripensiske danere, som han forkynder for med let bøjet hoved.

Hans munkekutte er delt i to: Den højre er benediktinerens glatte, enkle kutte, den venstre bølger og snor sig i vikingetidsmønstre. Hans venstre skulder er delvist hugget igennem, og han bærer korset på ryggen.

Rimberts helgenbiografi

Sådan fremstiller benediktinermunken og ærkebiskoppen Rimbert ham også i sin helgenbiografi, som blev til kort efter Ansgars død i 867, fortæller Torben Bramming, der har studeret biografien nøje. Ansgar blev afleveret i klostret af sin fader, da han var blot fem år gammel, da moderen døde.

I stedet kommer Jomfru Maria til at spille en helt særlig rolle for Ansgar. Hun viser sig for ham i en vision allerede da han er 7-8 år gammel, da han er i klosteret. I samme vision ser han også moderen gå sammen med Jomfru Maria.

Han ønsker at komme op til dem, men kan ikke, fordi han hænger fast i et mudder. Jomfru Maria siger til ham, at hvis han vil nå dem, må han først lægge sit liv om. Fra da begynder Ansgar en livslang askese og et meget intenst bønsliv.

Ansgar var mystiker

Torben Bramming forklarer:

“Det er meget underbetonet, at Ansgar var mystiker. Dengang skelnede folk ikke mellem den overnaturlige verden og den naturlige. Man fik budskaber fra Gud, som kunne komme gennem visioner og drømme. Alle var åbne for det for at finde ud af, hvad deres bestemmelse i livet egentligt var.”

Ansgar modtog gennem livet 10 visioner. Selvom han er en mønsterelev, der bliver skoleleder i klosteret, da han er 15 år, og præst som 25-årig, er det disse visioner, der driver ham.

I en af dem kommer apostlene Peter og Johannes og tager ham til både skærsilden og himlen. Ansgar mister fornemmelsen af tid og sted. Under visionerne møder han Kristus, der befrier ham og tilgiver ham hans synd.

Det er også i en vision, han modtager sit kald at blive sendt ud for at forkynde for hedninger.
Nok var frankerrigets kejser bag Ansgar, men selv ville han sige, at det var Guds vilje og ikke kejserens, at han blev ført til Norden.

Kristus stærkere end Odin

Hvordan forkyndte Ansgar evangeliet for nordboerne? spørger jeg Torben Bramming.
Han svarer:

“Ansgars forkyndelse kunne være meget mild, men også så stormænd rystede af skræk. Man må gå ud fra, at han anvendte den nordiske missionsbibel Heliand.

Det er en sammenskrivning af de fire evangelier, men med stærk fokus på de mennesker, man skal op og missionere blandt. Her er det ikke stormen på søen, men på havet, ikke fristelsen i ørkenen, men i skoven, brylluppet i Kana foregår i en stormandshal, Peter er en sværdkæmper.

Evangeliet er beskrevet, så de kan se sig selv i det. Men vigtigst af alt er, at Kristus fremstår som en konge, nordboerne kunne forstå. Det altafgørende var, at han var større og stærkede end Odin. I vikingekulturen var det kun krigerkonger, man havde respekt for og tiltro til.

Men hvordan så forkynde at Kristus er konge, når han led en ydmygende død på et kors? spørger jeg.

“Kristus er himmelkongen, der har overvundet døden. Det var det største af alt, at alle fik mulighed for at leve videre efter døden”, svarer Torben Bramming og siger:

“Det var kun den store kriger, der var død i et slag, der kunne se frem til at behageligt liv efter døden. For resten af folket så det trøstesløst ud. Når vikingerne lyttede til Ansgar, var det, fordi de var optaget af, hvad sker med sjælen, når man dør.

I kristentroen var det ikke kun krigere, men også kvinder, børn, slaver og købmænd, der kunne træde ind i et kærlighedsrige på den anden side.”

Det evige liv overbeviste vikingerne

Torben Bramming understreger, at det var dette åndelige budskab om det evige liv, som vandt vikingerne for Kristus.

Hvidekrist var stærkere end Odin, fordi han havde overvundet døden.

Kristendommen transformerede også samfundet. Det er ikke bare krigeren som kultleder, der er i centrum. Når han træder ind i kirken, så går han ind sammen med slaver, kvinder og børn. Hvad de har til fælles er, at de er døbt og har Paradis foran sig. Og man hører, hvordan man skal have barmhjertighed overfor fattige. Men det var sekundært i forhold til det åndelige budskab”.

Åndelig forklaring

Ansgar er en skarp kommentar til den måde, man opfatter kristendommen på i dag, mener Torben Bramming.

Nu handler det om, hvad kristendommen betyder for samfundet og ikke for sjælen. Vi ser kristendommen ud fra, hvad der er gavnligt, nyttigt og praktisk.

Torben Bramming peger også på, at psykolgiske og sociologske fortolkninger ikke forklarer Ansgars mission og de mirakler, han også var kendt for at lave, men derimod Guds vilje og Helligåndens kraft.

Historikere forklarer generelt kristningen ud fra, at kongen herigennem kunne få mere magt, og at kristentroen gjorde det lettere at handle sammen. I følge Torben Bramming er det absurd:

“Det er er ånden, der driver dem. Karl den Store står bag denne mission, der skulle nå til verdens ende. Han er et fromt menneske. Ansgar kan sammenlignes med en af Jesu apostle. Han er sendt som de gammeltestamentlige profeter. Med dåb og mission renser han den syndige jord.”

Pavestolt over at være katolik

I Ribe finder man også Sankt Catharinæ kloster. Det er tiggermunkenes, sortebrødrenes, kloster, som er fra 1228.

Det er et af de fineste middelaldermiljøer, der eksistrer i Danmark. Det står helt autentisk bevaret fra middelaldren. Jeg går ind i klostergården, hvor korsgangen rundtom til alle fire sider med spidsbuede åbninger står som de gjorde, da munkene gik her.

Rosenbuske slynger sig op ad murene. Vand plasker fredfyldt fra brønden. Klokken i tårnet slår et par slag, som den har gjort siden 1200-tallet. Ellers er der fuldstændig stille. Det er en tidslomme af evighed.

Jeg kan ikke mindes, jeg har set så smukt et syn noget sted i Danmark. Alt ånder fred og skønhed. Sortebrødrenes kirke og kloster er bygget til Guds ære og for at afspejle Guds skønhed i arkitekturen. Jeg tænker på, at jeg er stolt over, hvad skikkelser som Sankt Ansgar har gjort for Danmark, og at jeg er pavestolt af at være dansk katolik.

I næste nummer af Udfordringen kan du læse om Iben Thranholm besøg i middelalderens Roskilde, hvor hun er på sporet af danskernes spiritualitet i middelalderen.

Podcasten “På sporet af den tabte tro” kan du finde på hjemmesiden www.ibenthranholm.dk
Den vil også være tilgængelig på Spotify og iTunes.