Navne/Spalte 18/03

Opmuntring og målrettethed

Torsdag d. 8. maj kommer sangerparret Joyce og Al Dovidio til Vejen for at synge og tale.
Joyce er oparasanger og Al countrysanger. Al har desuden en profetisk gave til at opmuntre og bede for folk, så de får retning for deres liv. De kommer begge fra USA og er på møde-turne i Danmark. I Vejen medvirker de på „Lindetorvet“ ovenpå supermarkedet „Løvbjerg“ i byens centrum.

Perler fra den kristne sang

Fælleskirken i Ølstykke inviterer til sangaften fredag den 2. maj.
Alle kan være med til at synge de sange og salmer, som har brændt sig fast i vores hukommelse – og måske også et par enkelte nye, siger arrangørerne.
Medvirkende er bl.a. Miriam Jul Rasmussen, solist i Breeze of Gospel og Voice Celebration, Ebbe Andersen og Niels Peter Finne, kendt fra TV og mange indspilninger gennem 25 år.
Desuden medvirker Max Busman, Perleporten, kapelmester og operasanger Stig Rasmussen sammen med inspirerende korsangere.