Jeg tør ikke male Kristus
Erik Friberg er en succesfuld kunstmaler, men ydmyg i troen på Jesus. Af respekt undgår han at male Frelseren.Han kastede sig pludseligt over malerkunsten, da han var omkring de 30. Men Erik Friberg har svært ved at forklare, hvorfor kunsten lige med ét begyndte at interessere ham der i slutningen af 50erne.
maleri af Jonas og hvalen
– Jeg fik bare pludselig en lyst til at tegne og male.
Interessen kommer i hvert fald ikke fra barndomshjemmet, så meget vil den 77-årige kunstner godt slå fast.
– Jeg er jo vokset op i 30erne og 40erne, hvor der ikke var plads til andet end den hårde kamp for det daglige brød.
Barndomshjemmet lå i Randers, hvor familien flyttede til fra Viborg, da Erik var to år. Faren tjente til dagen og vejen som skrædder. Og tøj skulle også få afgørende betydning for Erik. Han blev selv uddannet som ekspedient i en manufakturhandel, og det var i forbindelse med sit arbejde i tøjbranchen, at han mødte sin kone Birthe, som var faglærer i syning og tilskæring.
På det tidspunkt var han for længst kommet til Fyn, som forældrene flyttede til i 1948. Erik har således været fynbo i omtrent tre fjerdedele af sit liv.
Men hvor interessen for kunst pludseligt dukkede op som et lyn fra en klar himmel, så har troen på Gud til gengæld været der helt fra barns ben.
– Mine forældre mødte Gud i et evangelietelt i Viborg og blev straks grebet. De gav deres liv over til Herren.
Gennem forældrene kom troen derfor helt naturligt ind i Eriks tilværelse. Og apostolsk kirke har været et trygt ståsted for ham lige siden. Her har han altid haft stor glæde af det samvær og det tætte fællesskab, som kirken har kunnet tilbyde.
Men hvornår kom den personlige stillingtagen til Jesus? At man er vokset op i et troende barndomshjem, er jo ikke nogen garanti for, at man selv bliver troende som voksen.
– Jeg kan huske, at Birthe og jeg en gang var i England, og så ringede vores søn, Henrik, hjemme fra Danmark og sagde: Far og mor, jeg er blevet frelst!. Men sådan en helt specifik oplevelse med frelse har jeg ikke selv haft. Jeg kan kun sige, at for mig er den personlige tro vokset stille og roligt igennem livet.
På trods af, at Jesus er grundpillen i Erik Fribergs liv, så falder det ham ikke naturligt at inddrage Frelseren i sine billeder. Eller måske er det netop, fordi han er troende?
– Jeg har nok lidt berøringsangst, når det kommer til at bruge Kristus i mine billeder. Jeg er lidt bange for at skildre ham. Det er vel en slags ærefrygt.
Til gengæld har fortællingerne fra Det Gamle Testamente været kilde til mange malerier. Erik Friberg har blandt andet malet ud fra fortællingerne om Jonas og hvalen, historien om tomheden i det jordiske gods fra Prædikernes bog, kapitel 2, og Jobs historie. Han fortæller med et smil på læben om salget af sidstnævnte billede.
– Det hedder Jeg ved, min genløser lever og er egentlig et meget ulækkert billede. Det forestiller Job med alle sine sår, der sidder og skraber sig med et potteskår. Jeg havde det med på en af mine udstillinger, men tænkte, at jeg aldrig ville få det solgt.
Men der ventede Erik en artig overraskelse. For allerede inden den officielle åbning af udstillingen havde en direktør for et større firma fået lov til at smugkigge på de udstillede malerier. Og hvad faldt hans kærlighed på? Jeg ved, min genløser lever. Han købte omgående billedet for 4500 kroner.
– Og når jeg tænker tilbage på mine forskellige udstillinger, så har det faktisk tit været sådan, at lige netop det billede, jeg ikke troede ville sælge, er blevet solgt som et af de første.
Billederne med religiøst motiv er dog ikke i overtal, når man ser på Eriks produktion.
Hans første malerier tog udgangspunkt i fortællingerne om tater-folket, som huserede på Viborg-egnen i det 19. århundrede. Det var hans bedstemors beretninger om dem, der vakte hans interesse. Senere læste han en del litteratur om tater-livet på den jyske hede og begyndte at male.
Der var godt gang i salget af tater-billeder i nogle år. Men efterhånden følte han, at det tema var ved at være udtømt, og så kom der en ny passion ind i billedet.
I 1972 rejste Erik til Færøerne. Og det land har aldrig siden sluppet sit tag i ham.
– Siden 1972 vil jeg tro, at jeg har været der cirka 20 gange. Det er især landskaberne deroppe, der tiltrækker mig. Og så har jeg mange venner der.
Hans mange billeder af færøske landskaber har blandt andet været udstillet i Odense Kunstbygning.
Billedkunsten har altid været en hobby for Erik Friberg. Arbejdslivet har været helliget først tøjbranchen og siden jobbet som informationsmedarbejder på Haustrup Plastic.
Men selvom han ikke har levet af at være kunstmaler, så har hans billeder ikke desto mindre solgt ganske pænt.
– Jeg fik 6500 for et maleri på et tidspunkt. Men ellers ligger prisen på mine billeder omkring de 3000.
Hans seneste salg var til HK, som for ganske nylig købte to billeder for samlet 6000 kroner. Og det er ikke første gang, at de er kunder hos ham.
– Jeg har tidligere solgt det humoristiske billede To klovner og en departementschef til dem. De kan godt lide de sjove billeder, der tager udgangspunkt i gamle ordsprog.
Også i Kerteminde er Erik Friberg populær. Hvert år er hans billeder repræsenteret på Lions Clubs udstilling i Kertemindehallen. Og lederen er ikke sen til at henvise til Friberg, hvis en potentiel kunde ringer og spørger efter et maleri.
Som pensionist er der blevet mere tid til at male, og livet fremover kommer da også til at stå i lyset af både Jesus og kunsten.
Det glæder Erik Friberg, at et par af hans billeder med religiøse temaer har fundet deres endelige plads i kirkeligt regi. Opstandelsen hænger i dag i Hjallese kirke. Og det føromtalte Prædikernes bog, kapitel 2 blev købt af kirkens præst personligt og hænger nu hos hende privat.
Og selvom Eriks stærke tro på Jesus måske ikke fremgår af alle hans malerier, så understreger han, hvor vigtig troen er for ham i det daglige.
– Når der er problemer, er det vigtigt at vide, at man har en ballast i Gud i Himlen, en Gud, som tager hånd om en og viser omsorg.
Læs mere:
Et møde med Jesus
Fotokunst
Galleri Emmaus
