Dansk familie midt i militærkup

Mandag den 1. februar spredte foruroligende nyheder sig fra Myanmar til hele verden. Den demokratisk valgte regering var blevet afsat af et militærkup. I løbet af få dage spredte demonstrationer og protester sig til flere af landets større byer. Også til Mandalay, hvor det dansk-filippinske missionærpar Merry og Immanuel Fredensborg befinder sig.

Da familien Fredensborg vågnede og gjorde klar til dagens opgaver mandag morgen den 1. februar, virkede alt til at være, som det plejede. Der var godt nok hverken internet- eller telefonforbindelse, men det er ikke så usædvanligt.

Lidt senere viste det sig, at kupmagerne og militærstyret havde kappet forbindelserne for at begrænse folks mulighed for at organisere sig og måske skabe optøjer.

Immanuel cyklede igennem Mandalay by til den bibelskole, hvor han skulle undervise. Der var roligt, og alt virkede til at gå sin vante gang.

Overalt i byen kører der nu store karavaner rundt
med tusinder af mennesker i protest.
På alle gader står folk og hepper på dem.

Først ved ankomsten blev alle klar over, at der var sket et militærkup.

I dagene lige efter kuppet var der stadig forholdsvis roligt i Mandalay. Immanuel Fredensborg vurderer, at det var fordi, befolkningen havde svært ved at tro, hvad der lige var sket!

En blanding af håbløshed og vrede nærmest lammede befolkningen. Fortvivlelsen over landets tilstand blev dog i løbet af ugen forvandlet til protester, der samlede mere og mere momentum.

Overalt i byen kører der nu store karavaner rundt med tusinder af mennesker i protest. På alle

gader står folk og hepper på dem. Nyhedsmedier beretter om unge, der benytter humor, kreativitet og de sociale medier til at sætte kolorit på demonstrationerne.

– Usikkerheden om, hvad morgendagen vil bringe, fylder selvfølgelig også mange med frygt, især de lidt ældre, som alle husker fortidens undertrykkende militærstyre, siger Merry Fredensborg.

Kaldet til Myanmar

Det er nu halvandet år siden Merry, Immanuel og deres tre små børn brød op fra lejligheden i Odense og rejste til Myanmar, ledt af et stærkt kald fra Gud til at være missionærer.

Immanuel fortæller:

– Vi landede i Yangon i begyndelsen af oktober 2019. Vores mål for den første tid i landet var at lære og at finde frem til det konkrete arbejde, som Gud havde til os i landet. Selvom Merry er opvokset i Thailand, var det noget af et kulturchok.

Da virkeligheden gik op for os, tror jeg, at vi i de første to uger gik rundt med en let depression. Men efter at havde vænnet os til varmen og larmen, begyndte vores kærlighed til de mennesker, vi mødte, at vokse.

Vi kunne se forbi affaldet i hver en gade og se det smukke i folket og landet.

Merry supplerer:

– Vi havde ikke en klar plan for fremtiden, men vi havde oplevet, at Gud sagde gå, så det gjorde vi.
Vi var fra starten afhængige af Guds ledelse fra dag til dag, og det er, hvad der har bragt os igennem en usikker tid med Covid-19, ustabilitet og nu også et militærdiktatur.

– De første 8 måneder var vi i Yangon, hvor vi fik lov at arbejde sammen med missionærparret Lisa og Søren Samuelsen, som driver Mercy Outreach og Eden ministry i Yangon. De er helt fantastiske mennesker, som inspirerede os på så mange måder, fortæller Immanuel.

– Da Covid-19 ramte landet, og mange vesterlændinge rejste hjem, forblev Søren og Lisa, fyldt af tro. En tro på Guds kald, som udmøntede sig i vedholdenhed og omstillingsparathed, siger han.

Mirakler midt i isolationen

Merry, Immanuel og deres børn Estella, Naomi og Josef oplevede på egen krop, hvordan corona-restriktionerne for alvor tester tro og tålmodighed.

– På et tidspunkt blev vores nabo testet positiv for Corona. Det førte prompte til, at hele vores lejlighedskompleks blev sat i lock-down, og vi måtte ikke forlade vores lejlighed i fire uger.

Vi er sikre på, at den megen forbøn,
der er rettet fra hele verden mod Myanmar lige nu,
løfter og bærer os til at forsætte.

Det betyd selvfølgelig, at vores børn skulle finde på mange lege indenfor; uheldigvis medførte en af dem, at vores datter Naomi, der var 3 ½ år, faldt ned fra sofaen og landede på sin hånd.

Hun skreg, og da vi så hendes hånd, var den blå, og meget hævet, det så ud som om en knogle var brækket.

Vi havde på ingen måde lyst til at skulle på hospitalet. Der var stor risiko for at blive smittet og syg

– og vi mærkede også frygten for at blive adskilt. Så vi omsluttede Naomi og råbte til Gud. Og da vi igen så på hendes hånd, var den helt normal! Al hævelse og blå farve var helt væk.

Vi brød ud i gråd af taknemmelighed; lige der, midt i vores lejlighed så Gud os og greb ind. Sådan oplevede vi Guds trofasthed igen og igen, siger Immanuel.

Fra Yangon til Mandalay

Ægteparret fik en klar oplevelse af, at det var Mandalay, Gud kaldte dem til. Da førstebølgen af corona begyndte at lægge sig i starten af juni, greb de chancen, pakkede sammen og tog af sted mod Mandalay.

Det er en 10 timers køretur nordpå fra Yangon. På grund af corona skulle de have en del papirarbejde på plads for at rejse mellem landsdelene, og alle tilrejsende blev standset og kontrolleret, før de måtte komme ind i byen.

– Undervejs blev Naomi syg. Hun havde høj feber og kastede op, hvilket aldrig er særlig rart på en lang køretur, men især ikke godt i en corona-situation.

Vi kunne se, at de ved kontrollen var meget grundige og tjekkede alle biler og passagerer, og da det blev vores tur til at rulle op mod kontrollen, var Naomi i fuld gang med at kaste op. Men kontrolløren vinkede os bare forbi uden at kigge på os.

Igen var Gud trofast og ledte os sikkert frem, og Naomi blev hurtigt frisk igen, efter vi ankom til det sted, hvor vi skulle indkvarteres, fortæller Merry.

– I Mandalay har vi forsat oplevet Gud ledelse, og vi kom hurtig i kontakt med en bibelskole og en kirke. De tog os ind som deres familie, og vi har fået lov at tjene Gud sammen med dem. En af de største glæder har været at fået lov at se unge blive sat fri af misbrug og tage imod Jesus, jubler Immanuel.

Håb for fremtiden

Da det blev 2021, begyndte vi at kunne se en åbning efter en lang og meget stram corona-politik i landet.

Vi har en drøm om at starte et multicenter op, med særlig fokus på musik, som et middel at nå ud med evangeliet til Myanmar.

– Da militærkuppet så ramte, skal vi være ærlige at sige, at den første tanke, der kom, var at opgive.

Men som dagene gik, oplever vi nu, til vores egen store overraskelse, at være fyldt med fred og endnu mere tro på fremtiden. Vores venner i kirken og på bibelskolen oplever det samme. Vi er sikre på, at den megen forbøn, der er rettet fra hele verden mod Myanmar lige nu, løfter og bærer os til at forsætte, siger Immanuel.

Han slutter med en opfordring til fortsat forbøn: ”Bliv ved med at huske os i bøn! Så mange mennesker i Myanmar er fanget i håbløshed og frygt, nu mere end nogensinde. De har brug for at høre om et håb, der rækker ud over omstændighederne, et håb, som kan læge fortiden. Et håb for fremtid, som kun findes i Jesus!”

Man kan følge med i Merry og Immanuels liv og tjeneste i Myanmar ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev på: www.alwayshopeasia.com