Er vi blevet fartblinde overfor nedlukningen?

Af Isabella Arendt Landsformand for Kristendemokraterne – i klumme til medlemmerne

Corona muterer og spreder sig. Det bekymrer mig meget. Derfor er det også med noget forsigtighed, at jeg her vil forsøge at bringe lidt flere nuancer ind i debatten. Jeg vil derfor også lige slå fast for en start: Danskernes sundhed er vigtig. Corona er meget alvorligt, og især de nye mutationer er meget smitsomme!

Men. For der er et “men”. Prisen for nedlukningen er høj. Virksomheder går konkurs.

Arbejdsløsheden stiger. Familier må flytte fra deres hjem, fordi forældrene ikke længere har job og indkomst. Dagpengene udhules, og sundheden er presset. Også den sundhed, som ikke er corona.

Antallet af selvskadende børn stiger, og ventelisterne for behandling hos psykolog er nogle gange seks måneder. Skilsmissetallet er for højt, og familier går i opløsning.

Dertil kommer, at nedlukningen er dyr. Skatteindtægter mangler, lønkompensation og hjælp koster mange penge. Senest regeringens forslag om test af danskerne for 100 mia. kr. Det kan man finansiere hele sygehusvæsenet for! Hvert år.

Vi er nået dertil i pandemien, at vi også må stille det utroligt svære spørgsmål: Hvad må corona koste? Jeg er ikke villig til at sætte tusinder af børn og unges mentale helbred over styr i mange år frem, fordi vi sender dem i mental deroute nu.

Jeg er heller ikke villig til at tage 100 mia. kr. fra vores velfærd for at teste danskerne to gange om ugen. Vi kan ganske enkelt få rigtig meget psykiatri, kræftbehandling og forskning for de penge. Sundhed, som også er vigtigt.

Jeg har ikke hele svaret. Men jeg vil bestemt mene, at vi bør betragte nedlukning som en ekstrem situation og hele tiden regne på, hvor tidligt og hvordan vi kan åbne mere for samfundet. Vi må aldrig betragte nedlukningen som en normal hverdag. Det er den for dyr til!

Jeg håber, regeringen vil lytte til eksperter og åbne regionalt. At man vil åbne de sårbare butikker, og at man vil sikre mentale hjælpepakker til børn og unge.

Ikke kun i form af skoledage og struktur, men i form af reel hjælp og nedbringelser af ventelisterne for behandling. Det gælder for alle danskere, uanset om det er angst, skilsmisse-frygt eller selvskade, som er kommet til i løbet af nedlukningen!